Uddrag fra Efter sidste flytning

den Fortælling om en Øltapper ... det er Mængden der skal gjøre det : kilden er ikke identificeret. SKs pseudonym 👤Vigilius Haufniensis beretter samme anekdote i Begrebet Angest (1844), i SKS 4, 372,4-6, og SK bringer den i avisartiklen »Den religieuse Tilstand« (26. marts 1855), i SKS 14, 163f. – Øltapper: ølhandler el. krovært, der tapper el. udskænker øl. – Skilling: Den da. møntfod var inddelt i rigs(bank)daler (forkortet 'rd.'), mark (forkortet 'mk') og skilling (forkortet 'sk'). Der gik 16 skilling på en mark, og 6 mark på en rigsdaler, altså 96 skilling på en rigsdaler. Et par sko kostede 3 rigsdaler og et pund rugbrød 2-4 skilling. En kontorchef havde 1600-1800, en fuldmægtig 800-1000, mens en håndværkssvend tjente o. 300 rigsdaler i årsløn. En pige i huset fik højst 30 rigsdaler om året foruden kost og logi, mens en københavnsk arbejdsmand tjente 64 skilling om dagen. – svare Regning: fast udtryk: give et udbytte, betale sig.

I trykt udgave: Bind 27 side 556 linje 4