◄ den første journalistiske Spire af det liberale Chaos ... bekjendte Theoremer : sigter til Fædrelandet, nr. 1, den 14. sept. 1834 ( 198,36), se »Nyheds-Post« i Kjøbenhavnsposten, nr. 184, den 13. sept. 1834, s. 734, hvor følgende oplyses: »Hr. Professor 👤C.N. David har i disse Dage udstædt Indbydelse til Subskription paa et nyt Tidsskrift, under Titel af: 'Fædrelandet', der er bestemt til at udkomme ugentligen, fra Begyndelsen af næste Qvartal. Et Prøvenummer har idag forladt Pressen [trykkemaskinen].« Herefter citeres der fyldigt fra Davids udtalelse i det første nummer om bladets tendens og farve. Se også »Nyheds-Post« i Kjøbenhavnsposten, nr. 201, den 6. okt. 1834, s. 803, hvor det oplyses, at nr. 2 af prof. Davids ugeblad Fædrelandet var udkommet dagen før, søndag den 5. okt. 1834, med »velskrevne og almeeninteressante Artikler: 'Om de forestaaende Valg, med specielt Hensyn paa 📌Kjøbenhavn' og 'Finanzernes Offentlighed'«, hvorefter der refereres og fyldigt citeres fra artiklerne. – Theoremer: teoretiske betragtninger el. påstande, læresætninger. Hermed hentydes formentlig til C.N. Davids lange indledning i ugebladets første nummer, sp. 1-15, hvor han ikke alene skriver om tidsskriftets opgave, tendens og farve, men også fremfører en række teoretiske betragtninger over forholdet ml. folket og staten, herunder ml. folket og regeringen, ml. på den ene side borgernes frihed og på den anden deres samfundsmæssige rettigheder og pligter, ml. den sociale tilstand og gæringen og urolighederne i 📌Europa, herunder ml. den sociale tilstand og behovet for reformer samt ml. den sociale og den individuelle udvikling, om forholdet ml. på den ene side ensidighed (partiskhed) og flersidighed (indifferentisme) i debatformen og på den anden side enhed i anskuelse og retning. Se også C.N. Davids artikel »Hvad er Statens sidste Grund?« i Fædrelandet, nr. 3, den 12. okt. 1834, sp. 35-40, hvor der henvises til 👤Aristoteles' statsteori, sp. 37: »Allerede Aristoteles har sagt, at Mennesket indtræder i Staten, fordi fuldkommen Dyd og Lyksalighed kun er opnaaelig i denne. I dette den græske Philosophis Udsagn finde vi Statens sidste Grund antydet.« I øvrigt udtrykker David den teoretiske opfattelse, sp. 38: »I dens Fornuftmæssighed finde vi (...) Statens sidste Grund. Men hvad der overhovedet er Statsforbindelsens sidste Grund, begrunder ogsaa paa ethvert Udviklingstrin den dertil svarende Art af Statsforbindelse. Hvorledes Forbindelsen end er bragt istand, (...) i sin Fornuftmæssighed maa den have sin Rod, og deraf maa den faae sin Sanction.« Selv om David i sine overvejelser over de forskellige fornuftsbegrundede statsformer nævner både monarkiet og republikken, skriver han, sp. 39f.: »Langtfra at være farlig for Tronernes Sikkerhed er denne Theorie en ny Støtte for Kongedømmet, thi den lærer, at dets Bestaaen er garanteret af dets Fornuftmæssighed, hvoraf det er udsprunget. Men Forholdene i Europa ere saaledes (...) kort Alt det, hvori vor Udvikling udtaler sig, er saaledes, at Fornuften maa erkjende, at Kongedømmet er den med denne Udvikling meest overeensstemmende Statsform, og derfor vil det saakaldte monarchiske Princip seire over alle partielle eller isolerede Bestræbelser efter at gjøre Republikken til de europæiske Staters Grundform. Kun oversee man ikke, at Kongedømmet i sin Udvikling maa følge Skridt med Tidsalderens Udvikling overhovedet og med det enkelte Folks Udvikling i Særdeleshed«.
I trykt udgave: Bind 27 side 197 linje 41