◄ Journal-Litteratur: dagblad, avis.
I trykt udgave: Bind 27 side 189 linje 2
◄ Foredrag, holdt ... d. 28. Novb. 1835 : Foredraget findes ikke registreret i »Rapportbog for inspektionshavende 1833 okt. - 1837 april« (📌Studenterforeningens arkiv, Senioratet 7, 📌Det Kgl. Bibliotek), men at det blev holdt i Studenterforeningen, bekræftes af 👤J.A. Ostermann ( 191,30) i brev af 28. maj 1867 til 👤H.P. Barfod (KA, D pk. 5[II]), se tekstredegørelsen, s. 415f. – Foredrag: se Ostermanns brev: »Afhandlingen blev oplæst, men der blev ikke holdt et Foredrag; thi det vilde, efter den Tids Tænkemaade, have været en Næsvished og Uforskammethed at byde et velstuderet Publicum; det var først, om jeg husker ret, et Par Aar senere, at jeg, efter Aftale med 👤Lehmann, holdt et saadant frit Foredrag.« 👤Teddy Petersen Kierkegaards polemiske debut. Artikler 1834-36 i historisk sammenhæng, 📌Odense 1977 (forkortet Kierkegaards polemiske debut), s. 53f.; s. 54, og 👤Søren Kierkegaard truffet. Et liv set af hans samtidige, udg. af 👤Bruce H. Kirmmse, Kbh. 1996 (forkortet Kierkegaard truffet), s. 42f. – Studenterforeningen: stiftet 1820 i studentermiljøet på kollegiet 📌Regensen i 📌København, var hjemsted for studenters samvær og skabte rammen om forskellige aktiviteter som foredrag, koncerter og fester; foreningen havde også et stadigt voksende bibliotek, hvorfra medlemmerne kunne låne bøger. Studenterforeningen holdt først til i lejede lokaler i 📌Købmagergade og fra o. 1830 i ejendommen på hjørnet af 📌Boldhusgade og 📌Admiralgade; i dec. 1835 erhvervede den en ejendom (📌Peschiers Gård) i 📌Holmens Kanal.
I trykt udgave: Bind 27 side 189 linje 4
◄ endnu henhørende til de yngre Medlemmer : SK blev optaget som medlem af 📌Studenterforeningen den 2. nov. 1833, se »Forhandlingsprotokol 1832 55 - 1836 66« (Studenterforeningens arkiv, Senioratet 1, 📌Det Kgl. Bibliotek), hvor det under mandag den 4. nov. 1833 er anført, at SK er 'indnoteret' den 2. ds. som 'ordentlig' medlem, s. 63v.
I trykt udgave: Bind 27 side 189 linje 8
◄ engere : snævrere.
I trykt udgave: Bind 27 side 189 linje 13
◄ nyligen et andet Medlem ... i de fleste Medlemmers Bevidsthed Givet : sigter til 👤J.A. Ostermanns ( 191,30) foredrag, holdt i 📌Studenterforeningen den 14. nov. 1835, jf. »Rapportbog for inspektionshavende 1833 okt. - 1837 april« ( 189,4), hvor følgende er registreret: »Løverdagen d. 14 November: / Hrr. Sudios. Philologiæ Ostermann holdt et Foredrag. / Iøvrigt Intet.« Herom skriver Ostermann i sit brev til 👤H.P. Barfod ( 189,4) følgende: »En Del af os Yngre bleve den Gang ved Tidens Bevægelser revne ud af vore poetiske Drømmerier og kastede ind i det politiske Liv; thi grebne af Ideen vare den Gang endnu kun Enkelte i det Mindste blandt det toneangivende Parti i Studenterforeningen. Men Politikkens Alpha og Omega var i den Tid Pressefriheden, der var udsat for Forfølgelse fra oven og for ideligt Gnaveri fra Publicums Side. Under disse Forhold oplæste jeg min Afhandling for et stort Publicum: den vakte en Del Opsigt, og jeg blev strax anmodet om at levere den til Joh. Hage [ 198,36], der optog den i 'Fædrelandet' uforandret, kun at Indledningen, som havde en spøgende Form, fik en alvorlig Paaklædning.« 👤Teddy Petersen 👤Kierkegaards polemiske debut ( 189,4), s. 53, og Kierkegaard truffet, udg. af 👤Bruce H. Kirmmse, s. 42. Under titlen »Vor nyeste Journallitteratur« blev foredraget trykt i Fædrelandet, nr. 71, den 22. jan. 1836, sp. 521-530. I en anmærkning oplyser Ostermann, sp. 530: »Denne Afhandling har oprindelig været beregnet paa en engere [snævrere] Kreds i Studenterforeningen, hvor den under en noget forandret Form er oplæst. Flere have velvilligt meent, at den ogsaa kunde have nogen Interesse for et større Publikum, og det er fortrinligviis [især] dette, som har bevæget Forf. til at lade den trykke.« – Den trykte artikel har følgende ordlyd: »Vor nyeste Journallitteratur af J. Ostermann. / For omtrent 4 Aar siden begyndte vor Journallitteratur først at vække Interesse og vinde Liv iblandt Folket. Denne Begyndelse skete med den bekjendte Wintherske Raket. 👤Winther troede sig personlig forurettet, og benyttede Pressen for at give sin Vrede Luft og skaffe sig selv en Indtægtskilde i sin hjelpeløse Forfatning. Da han havde en vis Virtuositet i Udtrykket, og paa en rigtignok plump, men ganske morsom Maade vidste at fremsætte sine Klager, fik han ikke blot et betydeligt Antal Læsere, især i de lavere Klasser, men han gav ogsaa Folket Smag paa igjennem Pressen at fremkomme med deres Klager og Besværinger [udtryk for utilfredshed]. Det er endnu i frisk Minde, hvilken Masse af Smudsblade der fra den Tid oversvømmede Litteraturen. Naar vi skulle [skal] fælde en Dom over disse, saaledes som de i og for sig vare, da kunne [kan] vi vel ikke andet, end tiltræde den almindelige Mening, eftersom disse Blade ofte fore med Usandhed og vel oftere med halv Sandhed, og næsten altid manglede Sømmelighed i Udtrykket; men et andet Spørgsmaal er det, om der ikke var et sundt og blivende Moment i hiin Litteratur. Hvilket dette var, have vi alt sagt: Lysten til at læse og skrive blev derved vakt. For en 6 Aar tilbage i Tiden var Læsning af Blade endnu meget sjelden i de lavere Borgerklasser, og det var derfor ogsaa nødvendigt, at der maatte [sp. 522] noget ganske Særegent til, som ret faldt i hine Folks Smag, for at vække Lysten til at læse, og vi kunne [kan] Intet tænke os, som dertil var mere skikket, end hiin Riden paa 'de Store', hiin bestandige Pukken paa Krænkelse af Rettigheder i ganske enkelte Forhold. Var denne Læsning end ikke altid den bedste, saa synes det Slette heri at være et nødvendigt Onde for at fremme et større Gode. / Saare væsentlig var ogsaa den Indflydelse, hiin Litteratur og navnlig den Wintherske Raket havde ved at vække Skrivelysten. Der gives mange Forhold i Staten, i hvilke Individet personlig kan krænkes, uden at han derfor altid kan eller vil benytte den vovelige Proces, og i saadanne kan da Pressen ofte komme den Forurettede til Gode; og selv der, hvor man bruger Domstolene, for at skaffe sig Ret, er det ogsaa i mange Tilfælde ønskeligt, at Publikum bliver deelagtigt i Sagen, for at den Skyldige kan have et advarende Exempel, og den Uskyldige ledes paa Veien til at finde sin tabte Ret. Det er ikke saa meget længe siden, at Folket her taug til Alt, naar det ikke troede det raadeligt at benytte Domstolenes Hjelp; men dette Baand, der saaledes hvilede paa Folket, blev et bekvemt Skjul for den uredelige Embedsmand. Men Raketten kom, og den Forurettede saae i Pressen et Middel til at gjenvinde sin tabte Ret, og den Forurettende begyndte at frygte den Magt, som ligger i Folkets almindelige Bevidsthed. / Ved hiint Blad lærte man endelig ogsaa vor Presselovgivning nøiere at kjende. Mange i Pub-[sp. 523]likum forundrede sig over, at man turde drage saa dristigt tilfeldts endog mod Embedsmænd. Men man fik snart at see, at, naar man blot havde Sandheden paa sin Side, behøvede man ikke at frygte Følgerne af Pressens dristige Brug; og det varede da ikke heller længe, før man med langt større Liv og Frihed begyndte at tage Sløret af det, der tidligere havde ligget tæt indhyllet og skjult for Verden. / Disse vare de væsentlige og blivende Følger af hiin Smudslitteratur, og man siger vist ikke for meget, naar man paastaaer, at disse have havt en ubevidst Indflydelse paa Mange, maaskee paa hine Blades ivrigste Antagonister. Vi forlade denne første Udvikling af en livfuldere Journalliteratur, for derfra at gaae over til at paapege nogle i Baggrunden liggende større og væsentligere Momenter. / I Hertugdømmene rørte sig noget tidligere end hos os et friskere politisk Liv. Vi erindre her 👤Lornsens lille Skrift og Alt, hvad dette fremkaldte. Dette Skrift fik derved historisk Betydning, at det udtalte, hvad Kongen siden besluttede: Provindsialstændernes Oprettelse. Fra dette Øieblik begyndte Alle at interessere sig for Politiken; i mindre og større Skrifter udtalede man sig over Institutionens Betydning, dens Hensigtsmæssighed, dens passende Form m.m., og med større Frihed, end sædvanligt var, udbredte man sig over flere politiske Gjenstande. Vort bedste Tidsskrift, Maanedsskrift for Litteratur, leverede flere frimodige Artikler over didhørende Emner. Havde det kort tilforn kun været i Raketten, hvor man frygtede skarpe Angreb, saa begyndte nu vor første kritiske Journal, – naturligviis aldeles ædelt – at hæve stærke Klageraab. Hvo [hvem] erindrer sig ikke den frimodige, saa megen Opsigt vækkende Artikel om den indbyrdes Underviisning [elevernes gensidige undervisning uden lærer]? Her begyndte vort hæderligere skrivende Publikum først at tage Bladet fra Mundet; her saae man først, hvad vor Trykkefrihedslovgivning giver os Ret til at sige og skrive. Hine Artikler vare en Frugt [sp. 524] af Tids-Aanden, og de havde atter en tilbagevirkende Kraft paa samme. Hvor misfornøiet Folket end var med hine Raketangreb, saa slaaer det dog aldrig feil, at Regjeringen i det Hele, og især Enkelte af denne vare endnu mere misfornøiede. Rescriptet angaaende de Forfattere, der have været straffede for Overtrædelse af Trykkefrihedsforordningen, viser den Betænkelighed, Regjeringen fandt ved at tilstede hine Angreb. Der er vel saaledes ingen Rimelighed for, at den kan have været saa aldeles tilfreds med den større Frihed, der efterhaanden ogsaa udbredte sig blandt et bedre Publikum. Hos Folket derimod var den politiske Bevidsthed nu vaagnet; man fordrede en større Offentlighed; fik man nu Oplysninger, og troede man i disse at see noget Misligt, saa blev man desto nysgjerrigere efter at faae Mere at see; nægtedes slige Oplysninger, troede man, at der maatte stikke Noget derunder. Man blev mere og mere ivrig, ja paatrængende i sine Fordringer; 'man maa betale Skatter; man maa dog vide, hvortil de anvendes' o. s. v. Hvad der bestyrkede disse Anskuelser hos Folket, var ogsaa den Idee, som ligger til Grund for en Stænderinstitution: at det nemlig vilde være en Fordeel for det Hele, om saavidt muligt de Enkelte, de i de concrete Forhold Levende kom til at udtale sig. Regjeringen havde selv udtalt Ordet: see med egne Øine og døm! og dette Opraab fulgte Folket villig, ja villigere, end Mange kunde ønske det. Regjeringen havde i saa mange Punkter været den Opbyggende, hvad Under da, om den nødigt saae sit eget Værk nedrevet? Den havde indlevet sig i mange Forhold, og i flere Henseender seet disse klarere, end Folket; hvor naturligt, om den pukkede paa sin Erfaring! Og havde den indrømmet en større Frihed, hvor let maatte den da ikke finde Formastelse i at man fordrede Mere, end det Givne. Folket derimod klagede let over en frugtesløs Halvhed, og fordrede, som Betingelse for videre Fremskridt, noget Heelt. Folket var saaledes blevet modigere og controllerede [sp. 525] stærkere dets Foresatte. Hermed var nu vel langt fra en saadan Spænding indtraadt, at der kunde være Noget at befrygte; men Folkets forrige Resignation og næsten tankeløse Hengivenhed fandt nu ikke mere Sted. Her seer man saaledes en mellem Regjering og Folk naturlig indtraadt Opposition, og dette bede vi Læserne holde fast paa. / Men som nu Folket mere og mere fik den Overbeviisning, at det burde have større Rettigheder, nøiere kjende det Bestaaende, selv være mere deelagtigt i mange Anliggender, saa fulgte med denne Erkjendelse i vor Journallitteratur, som Folkets Organ, en stedse større Frimodighed, en strengere Dom over det Bestaaende. Kjøbenhavnsposten, der tidligere for en stor Deel havde æsthetiseret, sluttede sig fra nu af til det liberale Parti, idet den fra flere talentfulde Medarbeidere erholdt velskrevne Bidrag. Noget efter at Kjøbenhavnsposten havde begyndt at tiltrække sig Publikums Opmærksomhed, anmeldte 👤Prof. David 'Fædrelandet' [ 198,36], og Folk saae med spændt Opmærksomhed dets Udgivelse imøde. Det kom. Det læstes meget, og man fandt deri flere særdeles gode Bidrag: og havde man og [også] Noget at udsætte paa enkelte andre, var man dog i det Hele vel tilfreds. Den ydre Omstændighed, der imidlertid vakte en end større Opmærksomhed for dette Blad, er noksom bekjendt. At denne Action just ikke behagede Folket, det vide vi. Vi skulle [skal] stræbe at udvikle os herover saa objectivt som muligt. Først et Par almindelige Bemærkninger. Det ligger i Sagens Natur, at enhver nogenlunde frisindet Trykkefrihedslov er affattet i temmelig ubestemte og svævende Udtryk, om og [også] Lovgiveren, i det Øieblik han skrev, har underlagt Udtrykket en vis bestemt Fortolkning, der da var betinget af Tidsaandens Udvikling just paa den Tid. Men skrider nu Tidsaanden rask frem, og faaer saaledes det læsende Publikum en friere aandelig Uddannelse, da er det klart, at hvad der i en tidligere Periode kunde f. Ex. stemme til Misfornøielse med den bestaaende Regjeringsform – dette samme i en sildigere Tid uden al Forargelse kan høres og læses. Denne Anskuelse har visselig og [også] bevirket, at man i andre Lande har henlagt Trykkefrihedssager under en Jury. Tidsaanden betinger saaledes Lovens Fortolkning, dog naturligviis uden at krænke dens Aand. At nu en frisindet Mand i en saa rask fremskridende Tid, som vor, er tilbøielig til at give Lovbudet den videste Fortolkning, følger af sig selv. Føier man hertil, at Prof. Davids Forgængere allerede saa temmelig havde – om jeg maa bruge dette Udtryk – fristet Loven, saa var det saare naturligt, om han, uden i Eet og Alt slavisk at have Lovordene for Øie, væsentligt tog Hensyn til, hvad man nu engang var kommen i Vane med at meddele Publikum; og at han maaskee saaledes, førend han selv troede [sp. 526] det, stod paa Grændsen af det Tilladelige og Ikketilladelige. Saavidt om Redacteuren. Hvad der naturligt fremstillede sig for ham, faldt ogsaa Folket ind: dette var saa vant til at see dristige og frimodige Yttringer, at det i en vis Henseende maaskee havde glemt, hvilke Skranker vor Trykkefriheds Lovgivning sætter; og, da derfor Publikum saae 'Fædrelandet', troede det ikke deri at finde noget Strafskyldigt: man talte om 'Petitionsretten' [retten til at fremsætte andragende el. forslag til kongen el. regeringen] og 'hvad kan det hjælpe', og fandt deri Et og Andet ganske dristigt udtalt; men efter den hele Maade, man nu havde begyndt at tale paa, ansaae man dette for at høre med til Dagens Orden; Folk bleve nu ikke mere saa forbausede, som da man i Gader og Stræder korsede sig over Artiklen om den indbyrdes Underviisning. Saaledes faldt det da ikke Publikum ind, at hine Artikler skulde kunne stemme Folket til Misfornøielse med den bestaaende Regjeringsform, og langt mindre bevirke Oprør. Fra dette Standpunkt maa man see den Davidske Proces med Hensyn til Folket. Regjeringen saae denne Sag paa en anden Maade. Da Fædrelandet udkom, havde Regjeringen alt i længere Tid, som det synes, seet med Misfornøielse og Frygt paa den overhaandtagende Skrivefrihed, der i Magthavernes Øine havde en langt alvorligere Characteer, end i Folkets, og dette synes hos Regjeringen at have fremkaldt Ønsket om, paa en eller anden Maade at sætte en Skranke for dette i dens Tanker fordærvelige Uvæsen. Folket meente, at Tidsaanden tillod den allermildeste Lovfortolkning, men dette faldt vel ikke lettelig Regjeringen ind. Actionen [søgsmålet] blev saaledes anlagt. Hvad vi her atter bede Læserne holde fast paa, er den sig naturligt udviklende Opposition, idet Regjeringen vanskeligt gik over til Folkets, dette til Regjeringens Anskuelse. Samtidig med den Davidske Proces blev anlagt en mindre betydelig Retssag, hvori en Forfatter blev dømt for at have udspredt et Rygte. Kort efter indgav Folket Petitionen til Kongen om at Domstolene maatte beholde den øverste Magt i Trykkefrihedssager. Kongen svarede. Den Davidske Proces blev imidlertid paakjendt [afgjort] af Domstolene, og man hørte her og andetsteds de lydeligste Glædesyttringer hos Folket. Regjeringen troede det derimod nødvendigt, at indanke Sagen for høieste Ret. / Ifald det lykkedes os i den foregaaende historiske Udvikling tydeligt at fremstille den naturligt fremskridende Opposition mellem Regjeringen og Folket, saa ere vi nu komne paa det Standpunkt, hvorfra vi troe at kunne give en Udsigt over den Sag, vi her ville [vil] belyse. Vi tilstaae, at det, der nærmest har givet os Anledning til at nedskrive disse Linier, er den almindelige Misfornøielse, der i Publikum har udtalt sig, om ikke imod den liberale Tendents i det Hele, saa dog imod enkelte Yttringer af denne, som disse findes i vore libe-[sp. 527]rale Blade. Vi ville [vil] nu hermed ligesaalidt forsvare en vis politisk Troesbekjendelse, som vi ville [vil] ubetinget rose enhver af hine Yttringer; men det er en vis Tendents, det er en vis Fremtræden i Folkelivet, vi her ville stræbe at fremstille i sit rette Lys. Hvad man især har klaget over er: 1) Bitterhed [vrede, fjendtlighed] og en uanstændig Tone, 2) en vis Mangel paa Ærlighed og Aabenhed, der er den Danske saa kjær. Vi erklære, at vi ere saa langt fra, blindt hen at være Tilbedere af enhver Yttring, der bærer det liberale Parties Skildt, at vi tværtimod ofte nødes til at indrømme det Sande og Begrundede i hine Klager; men ubehageligt har det dog været os, dagligt at høre disse Lamentationer [klagesange], dagligt at høre meget Godt nedrevet, ofte kun fordi Formen var svag. Var det blot et enkelt fornemt Koteri [sluttet selskab, klike], der var fortvivlet, da var det sandeligt ikke værd at spilde Blæk eller Papiir paa denne Sags Oplysning. Det agte vi lige saa lidt, som visse unge Liberaler, der med Cigarren i Munden paa en eneste Røgsky puste en heel Stat i Luften. Udgik denne Anke fra enkelte af det Slags Folk, hvis Liberalitet eller Ikkeliberalitet beroer paa Størrelsen af det Embede, Regjeringen giver dem, da kunde man ogsaa tie. Men disse Klager udgaae fra mange djærve, ærlige og sandhedskjærlige Characterer. Havde disse positivt fremsat deres Klage i et eller andet Skrift eller Blad, da vilde vel de Angrebne have søgt at forsvare sig; men dette er nu ikke skeet. Det seer overhovedet ud, som om vore Liberale havde erobret den journalistiske Presse, og dette er i mange Henseender til ubodelig Skade; havde vore Liberale positivt fremsatte Meninger at kæmpe imod, da vilde Sandheden derved vinde uendeligt. Men det er nu engang saa [således], at der iblandt os ere Mange, der hellere gaa saa smaat om og give Ondt af sig, end de frimodigt for Verden skulde vedkjende sig deres Anskuelser. Vi tilstaae, at denne Omstændighed, at vore Conservative skye Dagens Lys, maa vække billige [rimelige] Tvivl imod dem. Er Sandheden Mærket i deres Fane, da have de visselig ingen Grund til at skjule sig: med langt større Sikkerhed, med langt mindre Fare for Opoffrelsen af timeligt Vel og fremtidig Lykke, kunne [kan] disse træde i Kampen, og dog, hvor sjeldent skeer det ikke? – Troe vore Conservative selv paa den Lære, de vedkjende sig, hvi [hvorfor] taale de da, at et andet Parti virker paa Folket i en Retning, der er den ganske modsat, de selv vedkjende sig? Men til Sagen. Holder man da det ovenberørte Forhold mellem Regjering og Folk fast, og forestiller sig, hvorledes en liberal Journallitteratur, som Resultat af det, vi her have udviklet, maatte blive, saa vil man let see, hvorledes den imellem Regjering og Folk indtraadte Spænding maatte fremkalde en temmelig virksom Opposition, der ikke altid strøede Sukker paa Malurten. Skulde dette være blevet ander-[sp. 528]ledes, da maatte man ogsaa have ventet en mere ubegrændset Tillid til Folket. Det er noksom bekjendt, at den danske Regjering, der i det Hele staaer i saa venligt Forhold til Folket, i den sidste Tid stundom har viist en vis Ængstelse, og i enkelte Tilfælde viist det i Farens Dage troe Folk Noget, man ikke godt vidste at give andet Navn, end Mistillid. Har nu og [også] denne virkelige eller formeentlige Mistillid i det enkelte Tilfælde snarere avlet Vemod, end Bitterhed af sig hos Mange, saa er det dog let at forklare, om det, der gjorde Mange ondt, hos et Oppositionsparti fik et noget alvorligere og skarpere Udseende. Det vil man imidlertid vel dog indrømme, at den Bitterhed, her findes, ikke er at agte mod den, den periodiske Presse i andre Lande giver Exempel paa. Men, svarer man, skulde man, om ogsaa hiin Mistillid er noget Virkeligt, gjengjelde den med Bitterhed? Kunde vi ikke bedre sige det, vi ville [vil], paa en sindigere og roligere Maade? – Vi have Intet derimod, naar det skeer; men skeer det nu stundom ikke saa [således], saa lader os dog vel vogte os for, at vi ikke for al den Sindigheds Skyld selv falde i Søvn, og snakke Andre i Søvn. Det er en Sandhed, vi aldrig maae glemme, at hvor en energisk og kraftfuld Charakteer udtaler sig, faaer Ordet en eiendommelig Form, fordi Tanken er eiendommelig; og saa let en Sag, det end kunde synes Mange, hist og her at udelade et Ord, saa betænke man dog, hvor væsentlig dette lille Ord, som man siger, er for den Skrivende, hvor ganske og aldeles den Tanke, som ligger heri, ligger i Skribentens Individualitet, og hvorledes netop dette Ord er ham en Hovedsag. At paatvinge en Skribent en vis Form, det er at give ham en Mundkurv paa. – Men fra Realitetens Side betragtet, saa anseer man dog slige Bitterheder for utidige og unyttige, fordi de irritere Folket og irritere Regjeringen. Irritere Folket – det var sandelig ikke godt, om Folkets Tiltro til Regjeringen var saa ringe, at et enkelt Ord i et Dagblad hidsede til Oprør. Netop den Uvillie, slige Yttringer oftere møde, er Beviis paa det Modsatte. Man glemme aldrig, at hvad Godt, der kommer frem, kommer kun frem gjennem en Kamp; man glemme aldrig, at Regjeringen kan feile ligesaa vel som Folket. Regjeringen har Magten, og hver, der mener sit Fædreland det ærligt og vel, maa ønske at denne Magt respecteres og lydes; men har den, som menneskeligt er, i Et eller Andet feilet, da er det ogsaa billigt [rimeligt], at en anden Stemme høres, og saa meget større den Magt er, Folket har givet Andre over sit Vel og Vee, saa meget naturligere er det ogsaa, at Oppositionen bliver kraftig. Denne Pressens Opposition – derfor taler Historien – har altid været i Følge med en kraftigere politisk Udvikling, og en Regjering, der i det Hele er saa moderat, som den danske, har sandelig Intet at [sp. 529] frygte for en lille Bitterhed i et Dagblad. Man huske og [også] vel paa, at et saadant Ord faaer kun Kraft derved, at det mødes med en Sandhed, som ligger i Folkets Bevidsthed, og det er saaledes Folket selv eller det som har virket i Folket, der er det Farlige; men det er ingenlunde Pressen, som er saa meget at frygte; den har kun en vækkende, men ingen skabende Kraft. Man savner en vis Ærlighed og Aabenhed. Vi agte denne Anklage høit. Er der virkeligt berettet Noget, der er aabenbart falsk og løgnagtigt, da lad det paatrykkes sit rette Stempel. Man være imidlertid varsom i sin Dom. Det er bekjendt nok, at, ligesom der endnu holdes Slør over mange Grene af Statsforvaltningen, saa kunne og [kan også] mange Embedsmænd begaae megen Sviig og Uredelighed, uden at Folket lettelig kan faae de nødvendige Beviser ihænde til derpaa at støtte en retlig Anklage. Den inquisitoriske Procesform er fjernet fra vor Rettergang, og det bør ansees for et Gode; men herved er dog Anklageren i mange Tilfælde hindret fra at føre Beviis, selv der, hvor han har den aabenbareste Ret. Har nu imidlertid en Mand den faste Overbeviisning, at han i et saadant Tilfælde har Sandheden paa sin Side, og trykker det ham [er det ham tvingende nødvendigt] at faae denne Sandhed sagt, da er det ganske naturligt, i det mindste saare undskyldeligt, om han igjennem Pressen benytter en Art Krogvei [omvej; hemmelig, skjult, listig vej], for at faae sin Mening sagt. Folket vil forstaae Raabet; den angrebne Statstjener vil forstaae det, og det, at en saadan Sandhed siges paa Prent, har altid noget Afskrækkende ved sig. Dette er et af de Tilfælde, i hvilket man vel turde tillade sig at betræde en saadan Krogvei; men – det indrømme vi – den sparsomste Brug heraf. Der er og [også] en anden Betragtning, der her synes væsentlig. Der var for ikke lang Tid siden en ivrig Strid i vor Litteratur, om vi havde Censur eller ikke. Vi skulle [skal] her ikke indlade os paa en juridisk Terminologistrid. Det synes imidlertid ikke at kunne nægtes, at det er en stor Fordeel, at vi have Domstolene istedet for et Censurcollegium, som øverste Instants i Trykkefrihedssager; men paa den anden Side have vi dog een væsentlig Inconvenients [ubehagelighed, ulempe] tilfælleds med de Stater, i hvilke en Censur i dette Ords strenge Betydning er indført, og det er den, at en for Overtrædelse af Trykkefrihedsforordningen domfældt Forfatter, mister sin Ret til at gjøre Publikum bekjendt med det, hvorfor han bliver dømt. Nu kunde det vel let treffe, at en Forfatter blev skyldig for den positive Lov [den gældende retsbestemmelse], uden derfor efter Moralloven at være det; og det vilde da være en stor Trøst for ham, om Folkets Bevidsthed gav ham en moralsk Erstatning for det Tab, han efter Loven maatte lide; men da dette hos os nu ikke er saaledes, forekommer det mig sandelig ikke sært, om en Forfatter med største [sp. 530] Omhu vogter sig for hvert Udtryk, der kunde drage juridisk Ansvar efter sig. Har han nu imidlertid Noget at sige angaaende en Regjeringshandling, og har han den inderlige Overbeviisning, at denne Sandhed maa siges paa en mere djærv og indtrængende Maade, end den bestaaende Presselov tillader, da søger lettelig en Forfatter under saadanne Omstændigheder at finde en Udvei, og han kommer saaledes bort fra den lige Vei, han helst ønskede at gaae. Og hermed nok om dette. / Holde vi altsaa nu fast paa, at den i vort hele Folkeliv indtraadte Forandring har fremkaldt denne Tendents i vor Journallitteratur, som Frugter af en bestemt Sæd; at en eller anden Handling af Regjeringen kan give Grund til Klager; at det er denne, der som oftest foranlediger Publicistens Yttringer; at disse Yttringer kun faae Vægt derved, at de mødes med Noget, der hviler i Folkets almindelige Bevidsthed; at Statens Fremvæxt og sande Vel beroe paa Folkets egen levende Interesse for dets Anliggender, og føier man hertil, at vor Presselov sætter meget snevre Skranker for Journalisten: saa haabe vi, at man ikke vil dømme alt for strengt om hine Yttringer, og at man aldrig vil glemme det Sande i Realiteten for en Feil i Formen. Lader os vogte os for en eensidig Forgudelse af dette eller hiint Parti, men lader os ogsaa anerkjende det Gode, hvor vi end finde det. / Vi have her i det Hele havt Angreb paa Regjeringen for Øie, da de saakaldte personlige forekomme os mindre betydelige. Vi nægte forresten ikke, at vi et Par Gange i disse have funden en saa plump Lidenskabelighed og ugeneret Raahed, at de fortjente at banlyses af al Litteratur. Dog det ville [vil] vi holde fast paa, at ethvert Angreb mere eller mindre er et personligt, forsaavidt det, der angribes, har sin Grund i en Person, og omvendt, naar man angriber en Person, kan man sige, at man angriber en Handling, som har sin Grund i Personen. Er en Person den virkelige Aarsag til en slet Virkning, hvad Forunderligt da, at Angrebet skeer nærmest paa Personen og ikke paa Handlingen?«
I trykt udgave: Bind 27 side 189 linje 22
◄ incamineret : dvs. incammineret el. inkammineret, indbragt.
I trykt udgave: Bind 27 side 189 linje 27
◄ Overbærelse : overbærenhed.
I trykt udgave: Bind 27 side 189 linje 28
◄ de Andre kunne: kan.
I trykt udgave: Bind 27 side 189 linje 30
◄ af de factisk givne Sennepskorn ... et mægtigt Træ : allusion til Jesu lignelse om sennepsfrøet i ►Luk 13,18-19, hvor 👤Jesus siger: »hvad er Guds Rige liigt? og hvorved skal jeg ligne det? Det er liigt et Senepskorn, hvilket et Menneske tog, og lagde i sin Have; og det voxte, og blev et stort Træ, og Himmelens Fugle giorde Rede i dets Grene« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 27 side 190 linje 9
◄ vistnok : rigtignok, sandt nok.
I trykt udgave: Bind 27 side 190 linje 33
◄ de liberale Blade : sigter først og fremmest til aviserne Kjøbenhavnsposten ( 192,10) og Fædrelandet ( 198,36), hvoraf især Fædrelandet var det foretrukne organ for 'de liberale', fra o. 1835 den uofficielle samlebetegnelse for oppositionen mod enevælden i 📌Danmark. Men også et blad som Den Frisindede gav spalteplads til liberale skribenter.
I trykt udgave: Bind 27 side 190 linje 39
◄ de conservative : sigter først og fremmest til den konservative avis Den Berlingske politiske og Avertissements-Tidende (grundlagt 1748), i daglig tale blot kaldt Berlingske Tidende, der udkom to gange dagligt, hvor morgenudgaven fortrinsvis bragte annoncer, mens aftenavisen bragte redaktionelt stof og artikler; og til den konservative avis Dagen (grundlagt 1803), der udkom seks gange om ugen med nyheder og udenrigspolitisk stof. Men der kan også være tænkt på 📌Kjøbenhavns flyvende Post, der blev redigeret og i vid udstrækning skrevet af 👤J.L. Heiberg, og som udkom fra 1. jan. 1827 til 21. dec. 1828, først to gange om ugen, i 1830 tre gange om ugen og 1834-37 uregelmæssigt ca. én gang ugentligt som »Interimsblade«. Mens bladet i begyndelsen især havde taget sig af dramaturgiske og æstetiske emner, fik det fra o. 1830 og især i den seneste periode 1834-37 med »Interimsblade« et mere politisk præg i konservativ retning.
I trykt udgave: Bind 27 side 190 linje 40
◄ vore Samtidiges ... sangvinske Forhaabninger : hentyder formentlig til de liberales håb om en fri forfatning med et konstitutionelt monarki ( 190,39).
I trykt udgave: Bind 27 side 191 linje 1
◄ at bestige Thabor ... ikke ind i det forjættede Land : hentyder til beretningen i ►5 Mos 34,1-4, hvor det fortælles: »Fra 📌Moabs slette gik 👤Moses op på 📌Nebobjerget, til 📌Pisgas tinde, over for 📌Jeriko, og Herren lod ham se hele landet (...). Og Herren sagde til ham: 'Det er det land, jeg lovede 👤Abraham, 👤Isak og 👤Jakob, da jeg sagde: Jeg giver det til dine efterkommere. Du har fået det at se, men du kommer ikke derover!'« Om baggrunden for, at Moses ikke fik lov til at komme ind i 'det forjættede land', se beretningerne i ►4 Mos 20,1-13 og i ►5 Mos 32,48-52. – Thabor: bjerg på Jizre'elsletten, ca. 10 km ØSØ for 📌Nazaret; en kristen tradition vil – med urette – vide, at 👤Jesu forklarelse på bjerget (jf. beretningen i ►Matt 17,1-8) skulle have fundet sted på 📌Tabor, se fx artiklen »Thabor« i 👤G.B. Winer Biblisches Realwörterbuch zum Handgebrauch für Studirende, Kandidaten, Gymnasiallehrer und Prediger, 📌Leipzig 1820 (jf. ktl. 70-71, 2. udg., bd. 1-2, Leipzig 1833-38), s. 696.
I trykt udgave: Bind 27 side 191 linje 3
◄ drister sig op paa Odins Throne ... Kampe og Daarligheder : if. den nordiske mytologi var 👤Odin »den øverste Gud, og kaldtes Alfader, eller alle Tings Skaber, Opholder og Herre«, og boede i 📌Valhalla på et prægtigt slot, »hvor han hver Morgen fra sin Trone, som ingen ustraffet turde bestige, oversaae hele Jorden og Menneskene«, 👤J.B. Møinichen Nordiske Folks Overtroe, Guder, Fabler og Helte indtil 👤Frode 7 Tider, 📌Kbh. 1800, ktl. 1947, s. 324f. – smiler: måske allusion til forestillingen om de olympiske guders latter, se 👤Homers Iliade, 1. sang, v. 599, og Odyssé, 8. sang, v. 326, hvor det enslydende hedder: »Men fra de salige Guder der skingred umaadelig Latter«, Homers Iliade, overs. af 👤Chr. Wilster, 1. del, Kbh. 1836, s. 17, og Homers Odyssee, overs. af Chr. Wilster, 1. del, Kbh. 1837, s. 108.
I trykt udgave: Bind 27 side 191 linje 6
◄ den Tid ... lod Folk ... søge Omgang med vilde Dyr : måske allusion til den beskrivelse af samfunds opståen og udvikling, som 👤Aristoteles fremsætter i Politikken, 1252b. If. Aristoteles levede menneskene tidligere i mindre spredte familier, der siden er blevet slået sammen i mindre kongedømmer og til sidst har nået deres fuldendelse i bystaten (polis); og if. Aristoteles er den, der ikke er en del af samfundet, enten dyr eller gud (1253a).
I trykt udgave: Bind 27 side 191 linje 8
◄ Eremiter : sigter til de munke, der i kristendommens tidlige periode levede som (asketiske) eneboere el. eremitter, kaldet anakoreterne, hvoraf nogle levede fuldstændig afsondret i ørkenen, mens andre forblev tilknyttet et kloster, se fx § 73 i 👤H.E.F. Guerike Handbuch der Allgemeinen Kirchengeschichte bd. 1-2, 📌Halle 1833 (jf. ktl. 158-159, en 3. udg. fra 1838); bd. 1, s. 194-198; s. 194-197.
I trykt udgave: Bind 27 side 191 linje 12
◄ derhos : desuden.
I trykt udgave: Bind 27 side 191 linje 17
◄ Reflecteur : reflekterende.
I trykt udgave: Bind 27 side 191 linje 27
◄ Hr. Ostermann : 👤Johannes Andreas Ostermann (1809-88), da. lærer og politiker; tog 1829 examen artium (studentereksamen), studerede derpå filologi og tog i 1839 filologisk embedseksamen ved 📌Københavns Universitet. Om sit forhold til SK fortæller Ostermann i et brev af 25. april 1868 til 👤H.P. Barfod: »Naar man mødtes med ham, var han gjerne i Selskab med En eller Anden; men de Fleste af disse stod ham vist igrunden lige nær og lige fjernt. Vi mødtes tit i 📌Studenterforeningen, tit paa Conditorier, og ofte gjorde vi derfra Toure ud om Søerne. Men da han, uagtet han arbeidede meget, idelig var paa Gaden eller offentlige Steder, var den mundtlige Meddelelse saa let og beqvem, at Skriveriet blev ufornødent.« Brevet, der befinder sig i KA, D pk. 5[II], er trykt af 👤Bruce H. Kirmmse i 👤Kierkegaard truffet ( 189,4), s. 98-100; s. 98f.
I trykt udgave: Bind 27 side 191 linje 30
◄ Winthers Raket : sigter til Raketten, grundlagt af 👤M. Winther o. den 1. okt. 1831 og fra da af udg. og red. af ham; derpå udg. og red. af 👤G.L. Baden i første kvartal af 1834 og af 👤R. Philipp fra den 16. aug. 1834 til den 7. juni 1835, hvor bladet blev nedlagt, men fra den 23. sept. til den 11. nov. 1835 fortsat som Cometen, udg. og red. af R. Philipp. Raketten udkom én gang om ugen, dog to gange om ugen i 1833 og i begyndelsen af 1834. Jf. 👤Jette D. Søllinge og 👤Niels Thomsen De danske aviser 1634-1989 bd. 1, »1634-1847«, 📌Odense 1989, s. 153. Både Raketten og Cometen var præget af sensationer, og sammen med andre skandaleblade som Sandhedsfaklen ( 192,8), Raketten med Stjerner (nov. 1832 - marts 1834), Lynstrålen (april 1833 - jan. 1834), Riim- og Prosa-Posten (april - aug. 1834) og Sværmeren (juni - sept. 1834) kaldtes de ofte 'raketlitteratur'. – Winther: 👤Mathias Winther (1795-1834), da. forf. og udgiver; fungerede i perioder som militærkirurg og som bibliotekar for det militære bibliotek ved dragonregimentet i Odense ( 192,4), udgav flere digtsamlinger og to større bibliografiske skrifter. Hans udgivelse af skandalebladet Raketten, der både vakte opsigt og solgte godt, påførte ham flere retssager og i 1832 en dom på vand og brød for injurier, en dom, han appellerede til 📌Højesteret; men da den formildende dom faldt (se »Nyheds-Post« i Kjøbenhavnsposten, nr. 113, den 12. maj 1835, s. 451), var han død den 26. feb. 1834.
I trykt udgave: Bind 27 side 191 linje 30
◄ Hr. Ostermanns Anerkjendelse af Winthers Talent : sml. 👤J.A. Ostermanns artikel »Vor nyeste Journallitteratur« i Fædrelandet ( 189,22), sp. 521.
I trykt udgave: Bind 27 side 191 linje 31
◄ vi (...) ville: vil.
I trykt udgave: Bind 27 side 191 linje 34
◄ en med af Spirerne til den senere Udvikling : sml. 👤J.A. Ostermanns artikel »Vor nyeste Journallitteratur« i Fædrelandet ( 189,22), sp. 521-523.
I trykt udgave: Bind 27 side 191 linje 34
◄ Politivennens: københavnsk ugeblad, grundlagt i 1798 af bladudgiver og bogtrykker K.H. Seidelin, der red. det frem til sin død i 1811; med udgangen af 1811 indgik bladet, men blev i 1815 erhvervet og fra 20. jan. 1816 også udg. og red. af litteraten, major i borgervæbningen Kr. Kristensen. Bladet bragte civilt og lokalt stof og havde til hensigt at påtale svagheder og urimeligheder i den offentlige forvaltning og være et organ, hvor private borgere kunne bringe deres klager og utilfredshed til udtryk. Skønt bladet var en erklæret ven af politiet, var det også på vagt over for politiets misbrug af magt og myndighed; og da det var reformvenligt og kritisk over for statsmagten, var det at anse for et oppositionelt blad. Bl.a. på grund af konkurrence fra Raketten ( 191,30) og fra Sandhedsfaklen ( 192,8) tabte Politievennen i 1830'erne mere og mere i oplag og i betydning. Jf. 👤Jette D. Søllinge og 👤Niels Thomsen De danske aviser 1634-1989 ( 191,30) bd. 1, s. 132f.
I trykt udgave: Bind 27 side 191 linje 37
◄ hans Efterfølgere : historikeren, juristen og forf. 👤Gustav Ludvig Baden (1764-1840) samt militærkirurg og bladudgiver 👤Rasmus Philipp (d. 1839).
I trykt udgave: Bind 27 side 191 linje 38
◄ jeg kom i Besiddelse af Ostermanns Manuscript : If. 👤J.A. Ostermanns brev af 28. maj 1867 til 👤H.P. Barfod ( 189,4) lånte SK Ostermanns afhandling af ham, se tekstredegørelsen, s. 415.
I trykt udgave: Bind 27 side 191 linje 40
◄ den bestaaende Forfatning : 📌Danmark var siden 1660 et monarki med en enevældig konge, jf. Kongeloven (1665, først offentliggjort 1709).
I trykt udgave: Bind 27 side 192 linje 2
◄ Fattigbestyrer-Djævelen : se bagsiden af Raketten ( 191,30), nr. 10, [nov.] 1831, s. 160, hvor følgende oplyses: »I Stormgaden 192, 2den Sal, faaes: Noget om en Fattigbestyrerdjævel, i en venlig Skrivelse til Fattigdirektøren, Hr. Major 👤Mangor, af 👤M. Winther, med Motto: 'Naar 👤Djævelen antager en Fattigbestyrers Skikkelse, saa er han den værste af alle Djævle.' 16 Skill.[ing].« Den samme annoncering gentages på bagsiden af Raketten, nr. 11, 1831, s. 176, hvor den suppleres med følgende: »Appel til Kongen og Folket om Major og Fattigdirektør Mangor i 📌Kjøbenhavn og Kammerherre 👤Jens Benzon i 📌Odense, af M. Winther; 3 ark, indh. i smukt Omslag, 2 Mk. [mark].« Der er tale om følgende to bøger af M. Winther ( 191,30): Skrivelse til Hr. Major, Ridder og Fattigdirektør Mangor om en Fattigbestyrerdjævel, med et Par Ord om hvorledes en Fattigbestyrer ikke bør være, Kbh. 1831 (pjecen, der er på 16 sider og bærer det angivne motto, udkom i både et andet og et tredje forøget oplag i udgivelsesåret); og Appel til Kongen og Folket om Major, Ridder og Fattigdirektør C.F. Mangor i Kjøbenhavn og Kammerh., Ridder og Fattigdirektør J. Benzon i Odense, Kbh. 1831 (40 sider; forordet er dateret den 14. nov. 1831). Se også artiklen »Skrivelse til Hr. Stud.chir. 👤R. Philipp om Fattigbestyrerdjævelen« i Raketten, nr. 12, 1831, s. 178f., hvor Winther refererer til en bestridelse af »min Mening i min venskabelige Skrivelse til Hr. Major Mangor«. Se endvidere artiklen »Et meget velmeent Tilbud« i Raketten, nr. 2, den 14. jan. 1832, s. 20f., hvor bladets udgiver tilbyder »Fattigvæsenets samtlige Arbeidshuse et Antal Exemplarer af hans for nogen Tid siden udgivne Skrift: 'Fattigbestyrerdjævelen' (...)« og tilbyder »at skjænke til hvert Arbeidshuus et illumineret Kobber [kobberstik], der forestiller en Fattigbestyrerdjævel i Samtale med en fornem Dame og en virkelig Fattig, hvorhos [samtidig med hvilket] dog bemærkes, at jeg af flere Grunde, som kunne [kan] læses i min 'Appel til Kongen og Folket', finder Anledning til at bringe vor Frelsers Arbeidshuus et Offer af 2de saadanne Kobbere.« Se tillige artiklen »Af 📌Abderas Avis« i Raketten, nr. 3, den 21. jan. 1832, s. 47f., hvor det fortælles, at der i de seneste dage har været en omfattende snak pga. »Fattigbestyrerdjævelens ægte forgyldte Sporer, der pludselig ere forsvundne af hans Hæle for omtrent 6-8 Uger siden«. Se i øvrigt artiklen »Endnu mere om Kjøbenh. Fattigvæsen« i Raketten, nr. 5, den 4. feb. 1832, s. 69-72, hvor der rettes kritik mod bureaukratiet i fattigdirektionen under major Mangor, s. 71f.; artiklen »Skrivelse fra 📌Helvede til Magisteren« i Raketten, nr. 6, den 11. feb. 1832, s. 89-91, hvor der er tale om, at Djævelen »vandre omkring i en Fattigbestyrers Skikkelse, til Skræk og Bedrøvelse for alle Fattige«, s. 89f.; og artiklen »Noget som vil interessere alle« i Raketten, nr. 33, den 27. april 1833, s. 407f., hvor det afsløres, at direktøren for fattigvæsnet, major Mangor, har en samlet årsløn på 2.200 rigsbankdaler, mens fx inspektøren ved fattigvæsnets stiftelser kun har en månedsløn på 20 rigsbankdaler. Se endelig artiklen »Een Stemme til Fordeel for Hr. Major Mangor« i Raketten, nr. 40, den 6. okt. 1832, s. 653f.
I trykt udgave: Bind 27 side 192 linje 3
◄ Forpostfægtning : se 👤M. Winther Forpostfægtning med Oberst Christian Høegh-Guldberg og Stabskirurg 👤Tønder, med et Par Livsbilleder, 📌Kbh. 1831 (109 sider, med en indledning dateret »i Januar 1831«), hvori Winther skarpt kritiserer den dårlige og delvis sundhedsfarlige mad, rekrutterne i det fynske dragonregiment fik, og desuden videregiver anklage mod løjtnant 👤Hannibal Sehested for at have pryglet mange af rekrutterne og for at have truet skarpretterens søn med prygl (se følgende kommentar), og hvori Winther endvidere beretter om, hvorledes han, efter egen opfattelse, uretmæssigt var blevet afskediget pga. 'svagelighed' af oberst 👤Høegh-Guldberg og stabskirurg Tønder med det formål at få ham fjernet fra regimentet, hvorfor han havde indgivet klage til kongen. Se også Supplement eller Randgloser til Forpostfægtningen med Oberst Christian Høegh-Guldberg og Stabskirurg Tønder, indeholdende et Par Blade af min Portefeuille og en lille Skjærmyssel, Kbh. 1831 (62 sider), samt Læsning for Publicum, eller Sagen: Oberst Christian Høegh-Guldberg og Stabschirurg Tønder, contra Eskadronschirurg M. Winther, udg. af M. Winther, nr. 1-8, Kbh. 1838 (128 sider, med et forord i nr. 1 dateret den 10. aug. 1831). I forlængelse heraf se artiklerne »Nogle meget uskyldige Spørgsmaale til Hr. Stabschirurg Tønder« i Raketten ( 191,30), nr. 1, 1831, s. 12-15; »Mere om Stabschirurgens Hjerte« i Raketten, nr. 2, 1831, s. 31f.; »Skræddermester 👤Lau og Stabschirurg Tønder« i Raketten, nr. 3, 1831, s. 44f.; og »Raketskud«, hvoraf det første stykke handler om stabskirurg Tønder, i Raketten, nr. 10, 1831, s. 158f. Se endvidere artiklerne »Dokumenter, som afgive Beviis paa, at Rekrutterne i fynske Dragonregiment have stærke Rygge og god Taalmodighed« I-III, hvori der henvises til oberst Chr. Høegh-Guldberg og omtales anklage om den hårde medfart, rekrutterne blev udsat for ved eksercerskolen i 📌Odense, og den deraf følgende begæring om nedsættelse af en krigsret, i Raketten, nr. 7, den 18. feb. 1832, s. 99-103; nr. 10, den 10. marts 1832, s. 145-147; nr. 40, den 6. okt. 1832, s. 654-664; og nr. 41, den 13. okt. 1832, s. 665-670; samt artiklen »Regimenternes Hestelæger, contra Regimenternes Menneskelæger« i Raketten, nr. 11, den 17. marts 1832, s. 161-164. Se desuden bagsiden af Raketten, nr. 14, den 7. april 1832, s. 224, hvor 2. opl. annonceres udkommet af følgende lille skrift Stævning, Indlæg og Dom i Sagen Oberst, Kommandør af Dannebroge og Dannebrogsmand, samt Chef for det fynske Regiment lette Dragoner og Medlem af det nordiske Oldskriftselskab etc. etc. etc. von Høegh Guldberg, hans gule Moppe Ami, contra Raketten, udg. af M. Winther, »i Vrede, 'formedelst Svagelighed' naadigst afskediget, upensioneret Eskadronschirurg«, Kbh. 1832 (24 sider); artiklen »Christian von Høegh-Guldberg, Oberst, Chef for det fynske Regiment lette Dragoner, Kommandør af Dannebroge og Dannebrogsmand, Medlem af det nordiske Oldskriftselskab etc. etc. hans gule Moppe Ami's aabne Skrivelse til Raketten«, der er prydet med en naiv tegning af en hund, i Raketten, nr. 17, den 28. april 1832, s. 257-259; artiklen »Nok en Proces med Oberst Guldberg« i Raketten, nr. 19, den 12. maj 1832, s. 301f.; artiklen »👤Doctor Nølcke, Escadronschirurg ved det fynske Regiment lette Dragoner, stadig Medlem af Postgaardens Conversationsstue, Medlem af alle Auctioner i og om Odense, p. t. ustadig Medlem af Regimentets Sygehus etc. hans sorte Kjøter Nettes aabne Skrivelse«, der er prydet med en naiv tegning af en hund, i Raketten, nr. 26, den 30. juni 1832, s. 422f.; og artiklen »Rejsebilleder fra Fyen« i Raketten, nr. 48, den 1. dec. 1832, s. 780, hvor oberst Guldbergs afdøde hund Ami omtales. Om sine 'forpostfægtninger' skriver M. Winther efter godt et år som udgiver og redaktør i »Afregning med Læseren« i Raketten, nr. 52, den 29. dec. 1832, s. 854, at et eksempel på, at intet organ er stærkere og mere direkte end pressen, »er de, gjennem dette Blad paatalte Mishandlinger m. m. i det fynske Dragonregiment, der uden den allernaadigste frie Tilladelse hvormed Raketten hidtil har talt, neppe vare komne for Tronens Fod, fordi den Mishandlede selv aldrig ville have forlangt Beskyttelse, af Frygt for større Mishandling bag efter, og kun faa Mennesker besidde Overvindelse nok, til at udsætte sig selv for Had, Forfølgelse og Omdømme, ved at tale den Forurettedes Sag.« Og videre s. 855: »Da jeg afvigte Sommer optog Forhører paa Odense Byting over disse Misbrug, til Afbenyttelse i min Sag mod Guldberg, hvilke Forhører skal blive fortsatte, hvis det behøves, var det mig en sand Glæde at see Regimentets Tilstand igjen efter et Aars Mellemrum. Istedet for de forhen saa forknytte og sorgfulde Ansigter i Mandskabet, saae jeg nu lutter livsmuntre Folk, der med Glæde gik Garnisonstjenesten igjennem, fordi de nu ikke længer mishandledes«. Se herpå nr. I »Til Oberst von Høegh-Guldberg« i artiklen »Julespøg og Nytårsløjer« i Raketten, nr. 5, den 19. jan. 1833, s. 56-58. Se også artiklen »Rejsebilleder fra Fyen« i Raketten, nr. 9, den 2. feb. 1833, s. 108f., hvor M. Winther fortæller om følgerne af, at han i »Forpostfægtningen« havde påtalt den elendige mad, rekrutterne blev budt; artiklen »Guldbergiana« (vedrørende Guldberg) i Raketten, nr. 23, den 23. marts 1833, s. 281-285; samt bagsiden af samme nr., s. 288, og af Raketten, nr. 27, den 6. april 1833, s. 336, der har følgende notits: »At den i Aviserne indførte Hof- og Stadsretsdom mellem afdøde N. Tønder og mig, er indanket for 📌Højesteret, bekjendtgjøres herved.« Se endvidere »Uddrag af det Passerede i den Kongelige Landsoverrets samt Hof- og Stadsrets 1ste Vidnekammer, i Sagen: afskediget Eskadronschirurg M. Winther c. [contra] Oberst Guldberg m. Fl. Onsdagen d. 24 April 1833« i Raketten, nr. 39, den 18. maj 1833, s. 465-469 (se følgende kommentar), og »Nok et Par Dokumenter i Sagen: Oberst Guldberg, kontra Eskadronschirurg M. Winther« i Raketten, nr. 43, den 1. juni 1833, s. 513-516; og artiklen »Gjentagen Anmodning til Politimesteren i Odense« i Raketten, nr. 41, den 25. maj 1833, s. 496f. Om sine 'forpostfægtninger' skriver M. Winther efter endnu et år som udgiver og redaktør i »Til Abonenterne« i Raketten, nr. 104, den 31. dec. 1833, s. 1234: »Jeg har nu tilbage for Hof- og Stadsretten den store Hovedsag med mine to bittre Fjender Guldberg og Tønder, under hvis Førelse jeg ved Tingsvidner oplyste saa betydelige Gravamina [anklager], at der, efterat jeg havde ladet et Udtog deraf trykke i 4de Kvartal af Raketten for 1832, blev, efter allerhøjeste Ordre, nedsat en Kommission til at undersøge Tilstanden ved det fynske Dragonregiment, hvis Resultat endnu ikke er bekjendtgjort, da den ikke er sluttet. Jeg har altsaa ikke grebet mine Beskyldninger i Luften.«
I trykt udgave: Bind 27 side 192 linje 4
◄ Hannibal Sehested : se 👤M. Winthers indledning til artiklen »Dokumenter, som afgive Beviis paa, at Rekrutterne i fynske Dragonregiment have stærke Rygge og god Taalmodighed. II« i Raketten ( 191,30), nr. 10, den 10. marts 1832, s. 145f., hvor det oplyses, at den løjtnant, der omtales i det i bladet trykte brev fra skarpretteren i 📌Odense, hedder »👤Hannibal Sehested, et meget haabefuldt ungt Menneske og en særdeles Yndling af den for sit inderlig gode Hjerte velbekjendte Regimentschef, Hr. Oberst 👤von Høegh-Guldberg«; af brevet fra skarpretter 👤J.H. Stengel fremgår det, at Hannibal Sehested flere gange har pryglet rekrutter og truet Stengels søn med prygl, og at Stengel anklager Sehested for endog at prygle soldaterne med glæde, s. 146f. Se endvidere »Erklæring i Anledning af et Besøg« i Raketten, nr. 12, den 24. marts 1832, s. 189-192, hvor M. Winther fortæller følgende: »I Løverdags Middag, Kl. imellem 1 og 2, gjorde Hr. Kammerjunker og Lieut. Hannibal v. Sehested af det fynske Dragonregiment, mig den Ære, at besøge mig i min Stue, bevæbnet, og lade mig forstaae paa en Maade, som jeg er i Uvished om den skulle være en Trudsel eller en Anmodning, at hvis jeg skrev noget om ham, saa maatte jeg tage mig ivare.« Se desuden »Dokumenter, der afgive Bevis paa, at Rekrutterne i fynske Dragonregiment have stærke Rygge og god Taalmodighed. III«, påbegyndt i Raketten, nr. 40, den 6. okt. 1832, s. 654-664, og afsluttet i nr. 41, den 13. okt. 1832, s. 665-670, hvor der bl.a. føres vidner på, at Hannibal Sehested adskillige gange har givet rekrutter mange prygl, dels med en pallask (et ryttersværd med lige klinge), dels med en sabel. Se i øvrigt artiklen »Beretning fra Smedemester Aber om hans Fataliteter Veddeløbsdagene« i Raketten, nr. 45, den 10. nov. 1832, hvor Hannibal Sehested omtales som eksempel på en kammerjunker med en lang ridepisk, s. 738; artiklen »Spørgsmaal til Kammerjunker Hannibal Sehested« i Raketten, nr. 50, den 15. dec. 1832, s. 822f.; og artiklen »Afregning med Læseren« i Raketten, nr. 52, den 29. dec. 1832, hvor M. Winther skriver, s. 851f., at han har et dokument, der godtgør, at Hannibal Sehested har forsøgt at købe en 'sjover' til at dræbe ham. Se desforuden »III. Til Kammerjunker og Ljeutenant Hannibal von Sehested« i artiklen »Julespøg og Nytaarsløjer« i Raketten, nr. 5, den 19. jan. 1833, s. 60-63; artiklen »Rejsebilleder fra Fyen« i Raketten, nr. 9, den 2. feb, 1833, hvor M. Winther fortæller om, hvordan Sehested bankede rekrutter med sin lange ridepisk, s. 106f.; artiklen »Anmodning til Kammerjunker Hannibal Sehested« i Raketten, nr. 15, den 23. feb. 1833, s. 184-187, hvor det fortælles, at Hannibal Sehested er blevet udnævnt til adjudant hos kavalleriinspektøren og derfor draget til 📌København og har indlogeret sig over for M. Winther i 📌Stormgade; i øvrigt anmoder Winther i artiklen Sehested om tilladelse til at udstille hans ridepisk, se videre herom i artiklen »Rejsebilleder fra 📌Fyen« i samme nr., s. 189-191. Se også artiklen »Guldbergiana« (jf. foregående kommentar) i Raketten, nr. 23, den 23. marts 1833, s. 284, og bagsiden af samme nr., s. 288, hvor det bekendtgøres, at man ved middagstide kan se Hannibal Sehested udføre sine rideøvelser på Ridebanen. Se endelig artiklen »Uddrag af det Passerede i den Kongelige Landsoverrets samt Hof- og Stadsrets 1ste Vidnekammer, i Sagen: afskediget Eskadronschirurg M. Winter c. [contra] Oberst Guldberg m. Fl. Onsdagen d. 24 April 1833« i Raketten, nr. 39, den 18. maj 1833, s. 465-469, hvoraf det fremgår, at et vidne, en afskediget underofficer, under retsmødet bekræftede, at Hannibal Sehested på vegne af oberst Guldberg havde forsøgt at købe ham til at prygle Winther, men at Sehested benægtede dette, hvorfor anklagen blev frafaldet; se videre herom i artiklen »Nok et Par Dokumenter i Sagen: Oberst Guldberg, kontra Eskadronschirurg M. Winther« i Raketten, nr. 43, den 1. juni 1833, s. 513-516. Se sluttelig bagsiden af Raketten, nr. 73, den 14. sept. 1833, s. 880, hvor det bekendtgøres, at Hannibal Sehested atter logerer over for M. Winther og kan træffes om middagen på den lukkede del af Ridebanen.
I trykt udgave: Bind 27 side 192 linje 4
◄ Sandhedsfaklen : københavnsk ugeblad, grundlagt af krigsassessor 👤H.J. Hald og fra 1. april 1834 udg. og red. af ham (nr. 1-88), fra 9. dec. 1835 red. af 👤J.C. Lange (nr. 89-108), men med Hald som forlægger. Bladet bragte lokalt nyhedsstof, herunder torvepriser, og forslag til lokale forbedringer samt anekdoter. Sandhedsfaklen hører til 'raketlitteraturen'. Jf. 👤Jette D. Søllinge og 👤Niels Thomsen De danske aviser 1634-1989 ( 191,30) bd. 1, s. 155.
I trykt udgave: Bind 27 side 192 linje 8
◄ Kjøbenhavnsposten : da. avis, grundlagt af 👤A.P. Liunge ( 195,20) og fra 2. jan. 1827 udg. af ham og sammen med overbibliotekar 👤Ove Thomsen red. af ham, fra 1834 red. af ham alene, fra 1835 sammen med juristerne 👤J.F. Giødwad og 👤Orla Lehmann. Avisen udkom opr. to gange om ugen, fra 1829 fire gange, fra 1830 seks gange, i 1832 hhv. fem og tre gange, fra 1833 fem gange, fra 1835 seks gange, fra 1. okt. 1835 dog syv gange om ugen. Kjøbenhavnsposten bragte kulturstof, især litteratur- og teaterkritik, samt civile nyheder; i tiden 1831-33 blev avisen mere og mere politisk og udviklede sig til et af de førende liberale blade, der havde udbredelse både i hovedstaden og i provinsen. Jf. 👤Jette D. Søllinge og 👤Niels Thomsen De danske aviser 1634-1989 ( 191,30) bd. 1, s. 147f.
I trykt udgave: Bind 27 side 192 linje 10
◄ det Tidsmoment ... som forandrede Kjøbenhavnspostens Tone og Character : 194,27 og 195,10.
I trykt udgave: Bind 27 side 192 linje 14
◄ hvad Hr. Ostermann ... Trykkefriheds-Anordningen ... betegne Retningen : sml. 👤J.A. Ostermanns artikel »Vor nyeste Journallitteratur« i Fædrelandet ( 189,22), sp. 523f. – Trykkefriheds-Anordningen: sigter til »Forordning, som nærmere forklarer og bestemmer Trykkefrihedens Grændser« normalt kaldt Trykkefrihedsforordningen af 27. sept. 1799, der ganske vist ikke indførte generel censur i 📌Danmark, men dog indeholdt en række strafferetlige bestemmelser mod skribenter, der kritiserede forfatningen, regeringen, kongen, religionen m.v., se Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, udg. af 👤J.H. Schou, fortsat af 👤J.L.A. Kolderup Rosenvinge (forkortet Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger), bd. 12, 3, 📌Kbh. 1800, s. 673-688. Hertil kom kancelli-plakat af 13. maj 1814 med nærmere bestemmelser af § 26 og § 27 i Trykkefrihedsforordningen, se Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger bd. 17, 1, Kbh. 1815, s. 136f.
I trykt udgave: Bind 27 side 192 linje 19
◄ dette ny Livs ... Digter ... »Danmarks Mai og Danmarks Morgen.« : Der hentydes til den rapporterende artikel »Kjøbenhavn den 2den Juni 1835. / (Slutning af Beretningen om Festen den 28de Mai)« i Kjøbenhavnsposten, nr. 130, den 2. juni 1835, hvor det fortælles, s. 518, 2. sp.: »28de Mai-Samfundets og Festens oprindelige Stiftere erindredes derpaa af Grosserer W. Fiedler, i den Forvisning, at de – ved først at opfordre til at feire den Dag, der af Digteren saa skjønt benævntes: '📌Danmarks Mai og Danmarks Morgen', og ved allerede da at erkjende, at endog blot de Forhaabninger, der knyttede sig til denne Dag, vilde fremkalde et nyt og bedre Liv i Danmark, – altid vilde have Krav paa Danskes Erkjendtlighed.« Festen, der blev afholdt den 28. maj 1835 og fyldigt omtalt i Kjøbenhavnsposten, nr. 127-130, den 29. maj - den 2. juni 1835, skulle fejre anordningen af 28. maj 1831, hvorved kongen, 👤Frederik VI ( 197,29), principielt indførte rådgivende provinsialstænder (stænderforsamlinger) i Danmark ( 197,15), som dog først reelt blev indført ved forordning af 15. maj 1834 ( 197,34). Sådanne '28. maj fester' med skåltaler og hyldest af kongen var blevet afholdt siden 1832 ( 197,21). – Hverken digteren el. verslinjen har kunnet identificeres med sikkerhed, men det er sandsynligt, at digteren er lægen, prof. 👤O.L. Bang, der under mærket »Dr. B–o.« skrev mange viser og digte til festerne 28. maj, som han hyppigt kaldte »Danmarks Mai«. Se fx artiklen »Den 28de Mai« i Dansk Ugeskrift ( 204,1), nr. 73 og 74, fra maj 1833, bd. 3, 📌Kbh. 1833, s. 222-224, hvor det fortælles, at festen endte med en sang, der under mærket »Dr. B–o« aftrykkes, og som i sidste strofe har udtrykket »Danmarks Mai«; se også artiklen »Sange afsunget ved Festen d. 28de Mai 1834« i Dansk Ugeskrift, nr. 114 og 115, fra Mai 1834, bd. 5, Kbh. 1834, s. 101-104, hvor den anden sang »Alt tvende Gange sammen«, der er signeret med mærket »Dr. B–o«, har udtrykket »Danmarks Mai« både i korsvaret efter anden strofe og i ottende og sidste strofe (sml. reportagen fra festen i Kjøbenhavnsposten, nr. 107, den 29. maj 1834, s. 424).
I trykt udgave: Bind 27 side 192 linje 26
◄ Julirevolutionen i 1830 : i 📌Frankrig.
I trykt udgave: Bind 27 side 192 linje 30
◄ da Cholera var bleven endemisk i Europa : I det 19. årh. opstod en række vandreepidemier af den dødelige infektionssygdom kolera ('cholera morbus'), som bredte sig fra 📌Indien. Sygdommen smitter ikke gennem luften, men via afføring fra sygdomsramte personer, der er ynglested for kolerabakterien (først opdaget 1883). Tidligere mente man i 📌Europa at kunne beskytte sig mod sygdommen ved militær afspærring, undertiden af hele byer, og ved indgreb over for handelsforbindelser og skibstrafik. Den første epidemi (1817 - o. 1822) tog retning mod 📌Kina og 📌Arabien. Under den anden epidemi (1826-38) blev 📌Rusland og Europa hjemsøgt; sygdommen ramte i 1830'ernes begyndelse 📌Tyskland, 📌Sverige og 📌Norge, ligesom den brød ud i 📌Holsten ( 197,17). Kongeriget 📌Danmark gik fri, men da epidemien nærmede sig, indførte man en forordning (af 19. juni 1831), som bl.a. indeholdt strenge bestemmelser om afspærring af de enkelte huse og hele kvarterer, hvori sygdommen måtte vise sig, jf. fx Forordning, indeholdende Foranstaltninger, som skulle føies i Anledning af den i adskillige Lande herskende Cholera-Sygdom, for Hertugdømmene 📌Slesvig og Holsten, 📌Kbh. 1831, s. 14f. Jf. også Anordning indeholdende nærmere Bestemmelser angaaende Quarantaine-Tiden for søeværts ankommende Skibe, Varer og Personer med Hensyn til den i adskillige europæiske Lande herskende Cholera-Sygdom, for 📌Hertugdømmerne Slesvig og Holsten, Kbh. 1831. – endemisk: afgrænset til bestemte lande el. områder.
I trykt udgave: Bind 27 side 192 linje 31
◄ Revolutionen af 89 : den fr. revolution i 1789.
I trykt udgave: Bind 27 side 192 linje 35
◄ Det øvrige Europa ... Udtryk af Börne, hvad Klokken var slagen : hentyder formentlig til følgende passage i L. Börnes indledende note til »Ueber Herrn von Villele und dessen politische Stellung. 📌Paris 1822. Aus dem Französischen. Mit Anmerkungen von Börne« i Allgemeine politische Annalen, udg. af Fr. Murhard (»In Verbindung mit einer Gesellschaft von Gelehrten«), bd. 8, hefte 2, 📌Stuttgart og 📌Tübingen 1823, s. 124-142; s. 124f.: »Frankreich ist das Zifferblatt Europens; hier sieht man, welche Zeit es ist, in andern Ländern muß man die Uhr erst schlagen hören, um die Stunde zu erfahren, – man verhört sich aber leichter als man sich versieht. Ich habe mir daher vorgenommen, meinen Aufenthalt in Paris zu benutzen, um das Wesen unserer Zeit aus ihren Zeichen zu erforschen, und meine Beobachtungen in den allgemeinen politischen Annalen niederzulegen.« – Börne: 👤Karl Ludwig Börne (1786-1837), ty. forf., kritiker og politisk journalist; udgav de meget læste tidsskrifter Die Wage (1818-21) og Die Zeitschwingen (1819); pga. censur mod Die Wage opholdt han sig i Paris i 1821 og de følgende par år. Efter den fr. julirevolution i 1830 vendte Börne tilbage til Paris, hvor han bosatte sig i 1832, og hvor han fungerede som journalist; den stærke påvirkning fra julirevolutionen kom til udtryk i hans berømte Briefe aus Paris (1831-34), og han blev en af lederne for de litterære og politiske bestræbelser inden for 'det unge 📌Tyskland', hvilket bevirkede, at hans skrifter blev forbudt i Tyskland.
I trykt udgave: Bind 27 side 192 linje 37
◄ Chor : i gr. tragedie den samling personer, der gennem sang kommenterer og fortolker handlingens gang i dramaet, og som indgår i en dialog med skuespillerne. Mens tragediens helt er et fremragende individ, repræsenterer koret almindelige borgere; det er som regel gennem koret, tilskueren aner den skæbne, der rammer helten. I det moderne drama, i opera og skuespil, repræsenterer koret hyppigt en menneskemængde og er således 'folkets stemme'.
I trykt udgave: Bind 27 side 193 linje 2
◄ en i Tak-Adressen udtalt Anskuelse : sigter til den 'Tak-Adresse', provinsialstænderne for Øerne ( 196,8) i deres første samling i 📌Roskilde besluttede at udforme og overrække til kongen. Stænderforsamlingen trådte sammen den 1. okt. 1835, og 'Tak-Adressen' blev overrakt kongen den 4. okt. 1835. Med den 'anskuelse', SK refererer til, tænkes der formentlig på følgende passus fra adressen, gengivet i Fædrelandet, nr. 58, den 23. okt. 1835, sp. 307: »'Deres Majestæt,' hedder det, 'vilde ikke have frygtet Arbeidet og Besværligheden, dersom der havde været en Begjæring at opfylde, hvilken Deres Majestæts Viisdom havde erkjendt som retfærdig og billig [rimelig], som sigtende til det stadige Maal for al Deres Majestæts Stræben: Folkets Vel. Men her var ingen Begjæring, her var maaskee hist og her et Ønske, som Tiden, som den Grad af Udvikling, Folket havde naaet, medførte; men dette Ønske var neppe bevidst, end mindre udtalt. Den klare Tanke opstod først i Deres Majestæts egen Sjæl; ogsaa her blev Folkets Attraa forekommet af Deres Majestæts frie Gave.'« Under overskriften »Takadressen« bragte Fædrelandet i nr. 58 en længere kritisk vurdering af adressen, sp. 305-311; her hedder det bl.a., sp. 307: »Hvorledes? 300 Aar efter Indførelsen af Reformationen (...) 300 Aar efter en Begivenhed, der har saa mægtig en Andeel i den europæiske Culturs livligere Udvikling; 150 Aar efterat der i 📌England, 50 Aar efterat der i 📌Frankrig var lagt Grunden til et selvstændigere Folkeliv; Aaret endelig efter Julirevolutionen – disse mægtige Stød til Menneskehedens friere Udvikling – efter alt dette, sige vi, skulde vi ikke være komne videre, end at der ingen Begjering var (nemlig efter Forandringer), at der kun hist og her var et Ønske, at dette Ønske knap var bevidst, end mindre udtalt!« Og videre sp. 308: »Folket er skeet Uret. Det var mere end hist og her, at Ønsket om Forandring ikke blot var bevidst, men ogsaa udtalt. Man vil dog vel ikke slutte til det Modsatte deraf, at de ringere Classer enten ikke nærede dette Ønske eller ikke vare sig tydeligt bevidste, hvad de ønskede? Man vil dog vel ikke slutte Noget deraf, at der ingen urolig Bevægelse fandt Sted for at fremvirke Forandring i Regjeringsformen? Det danske Folk er for sindigt og sundttænkende til at det skulde forfalde til den Galskab paa en voldsom Maade at ville forandre sin Regjeringsform; men derfor er det paa ingen Maade vist, at det ei skulde ønske en Forandring.« Om adressens udformning og indhold, se fx også biskop 👤J.P. Mynsters erindringer Meddelser om mit Levnet, 📌Kbh. 1854, s. 249-252, hvor Mynster, der formulerede adressen, bl.a. fortæller følgende, s. 249: »Efter Valgene af Forsamlingens Embedsmænd bragte et Medlem (...) i Forslag, at der skulde indgives en Tak-Addresse til Kongen (...). Forsamlingen gik ind paa Forslaget, og udnævnte mig, 👤Hvidt og 👤P. Bang til at affatte den; det vedtoges tillige, at Addressen næste Formiddag skulde forelægges, da det meentes, at den maatte gaae forud for alle Forsamlingens Foretagender. / (...) Da Forsamlingen ikke var aabnet med noget Budskab fra Kongen, og Intet forelaae, hvorpaa Forsamlingen havde at svare, var det aabenbart, at Addressen just skulde være en Taksigelse for Stænder-Institutionen. Heri vare mine Medcommitterede enige, og de paalagde mig udtrykkeligen, (...) at jeg skulde fremhæve det Samme, hvormed den Kgl. Commissarius [👤A.S. Ørsted] havde begyndt sin Tale, nemlig at 'Kongen ikke ansaae det forsvarligt at vove nogen Forandring i selve den Statsforfatning, hvorved 📌Danmark nu i eet og tre Fierdedele Aarhundreder har fundet sig lykkeligt; men, i det han har forbeholdt sig og sine Efterkommer den hele Fylde af Magt, som vore Forfædre nedlagde i 👤Tredie Frederiks Hænder, har han med hiin Statsforfatning forenet en Indretning, der giver ham og hans Efterkommere paa Thronen et nyt omfattende Middel til stedse at vide, hvad der tiener til Folkets Bedste, hvilket ikke kan Andet end falde sammen med Kongens eget'«. Og videre s. 251, hvor Mynster med et citat fra adressen skriver om »Stænder-Institutionen«, at »'den var Herskerens Villie og Befaling, før den var Folkets Yttring'; man havde vel«, fortsætter Mynster, »begyndt at tale om Constitutionen, men man kan ikke sige, at de Enkeltes Stemmer endnu var bleven Folke-Stemme, og Ingen ventede forud, at Det skulde og kunde skee, som dog skeede.«
I trykt udgave: Bind 27 side 193 linje 4
◄ Ordren til Cancelliet angaaende Stænder ... finde Folk ... forberedte : se fx Kjøbenhavnsposten, nr. 37, den 12. feb. 1831, s. 124, hvor avisen oplyser om kongens, 👤Frederik VI's ( 197,29), ordre til Det danske Kancelli om at fremkomme med forslag til anordning om indførelse af provinsialstænder, offentliggjort i Den Danske Statstidende, nr. 24, den 11. feb. 1831 ( 193,10), og derpå skriver: »Sjette Frederik, hvis Navn allerede med uudslettelige Træk staaer skrevet i Historiens Aarbøger, og til de sildigste Tider vil leve i alle Danskes Hjerter, har ved denne Foranstaltning reist sig et nyt, for Evigheden grundet Hædersminde, og idet Oplysningens Venner atter have Anledning til at hylde den med Tidens Aand ædelt og værdigt fremskridende Monark, har Landsfaderen hævdet sig et nyt Krav paa sit trofaste Folks Taknemmelighed. / (Den første Yttring af denne bragtes, strax efterat den officielle Kundgjørelse (i Statstidenden for igaar) var skeet, af Hovedstadens Studerende, der, flere Hundrede i Tallet, iaftes Kl. 11 droge ud paa Amalienborg, og udbragte et flere Gange gjentaget Vivat for Kongen. Det behagede Hans Majestæt Selv at træde ud iblandt dem, og at tilkjendegive Sin allerhøieste Tilfredshed med deres Troskab og Hengivenhed for Ham og Kongehuset; hvilke Yttringer atter fulgtes af et jublende Vivat for den elskede Landsfader).«
I trykt udgave: Bind 27 side 193 linje 5
◄ Ordren til Cancelliet angaaende Stænder ... bekjendtgjort : se Den Danske Statstidende, nr. 24, den 11. feb. 1831, hvor det officielt meddeltes, at kongen, 👤Frederik VI ( 197,29), havde givet Det danske Kancelli ordre til »at indkomme med et allerunderdanigst Forslag om de fornødne Forberedelser til ogsaa for Kongeriget 📌Danmark at indføre Provincial-Stænder i den Form og efter de Grundsætninger, som ere fulgte ved de i Aaret 1823 i de Kongelige preussiske Stater indførte Stænder, forsaavidt Landets Beliggenhed og Localiteterne maatte tillade det, samt at udarbeide og til allerhøieste Bedømmelse at forelægge et Udkast til en Anordning i denne Henseende«, sp. [4f.]. Dette citeres i Kjøbenhavnsposten, nr. 37, den 12. feb. 1831, s. 124.
I trykt udgave: Bind 27 side 193 linje 10
◄ Zittringer : sitringer.
I trykt udgave: Bind 27 side 193 linje 12
◄ Selskabet af 28. Mai : selskab, stiftet den 28. maj 1832 ( 197,21), med det formål at afholde en årlig fest den 28. maj for at fejre den kgl. anordning af 28. maj 1831 om indførelse af rådgivende provinsialstænder i 📌Danmark ( 197,15).
I trykt udgave: Bind 27 side 193 linje 17
◄ vi (...) kunne: kan.
I trykt udgave: Bind 27 side 193 linje 18
◄ Hr. Ostermann ... Skrift af Lornsen ... Maanedskrift for Litteratur : sml. 👤J.A. Ostermanns artikel »Vor nyeste Journallitteratur« i Fædrelandet ( 189,22), sp. 523. – Skrift af Lornsen: sigter til juristen, embedsmanden og den politiske forf. 👤Uwe Jens Lornsen (1793-1838) Ueber das Verfassungswerk in Schleswigholstein, 📌Kiel 1830; på titelbladet anfører Lornsen følgende om sig selv: »Landvogt auf der Insel Sylt [Sild] in Nordfriesland, Kanzeleirath, bisher Comtoirchef in der Schleswig-Holstein-Lauenburgischen Kanzlei in Kopenhagen«. I den 14 sider store pjece fremfører Lornsen følgende forslag, s. 6-9: »1) Zusammenberufung einer provisorischen Versammlung von Abgeordneten des Landes für das Jahr 1831 (...). / 2) Verlegung der sämmtlichen Landescollegien von Kopenhagen nach den Herzogthümern [📌Slesvig og 📌Holsten]. (...) / 3) Trennung der Administration von der Justiz. (...) / 4) der Errichtung eines obersten Justizhofes für beide Herzogthümer (...) / 5) der Einsetzung zweier Regierungscollegien, eines für jedes der beiden Herzogthümer resp. in Schleswig und Kiel«. Pjecen udkom den 5. nov., og den 23. nov. 1830 blev Lornsen arresteret og placeret i Rensborg fæstning; den 31. maj 1831 blev han idømt ét års fængsel i fæstningen Frederiksort, men blev i nov. 1831 overflyttet til Rensborg fæstning. – Afhandling i Maanedskrift for Litteratur: Ostermann refererer formentlig til 👤H.N. Clausens artikel »Summarisk Extract af den ottende allerunderdanigste Hovedrapport om den indbyrdes Underviisning [elevernes gensidige undervisning uden lærer] i 📌Danmark for Aaret 1830. Af J. v. Abrahamson, Hs. Maj. Kongens Divisions-Adjutant, Kammerjunker, Oberstlieutenant, Ridder af Dannebrogordenen o. a. fl.« i Maanedsskrift for Litteratur, udg. af »et Selskab«, bd. 6, 📌Kbh. 1831, s. 357-390, hvor der rettes skarp kritik mod den undervisningsmetode, den enevældige monark havde indført som obligatorisk.
I trykt udgave: Bind 27 side 193 linje 37
◄ Hr. Ostermann fremhæver ... ogsaa Regjeringens Skridt : sml. 👤J.A. Ostermanns artikel »Vor nyeste Journallitteratur« i Fædrelandet ( 189,22), sp. 524f.
I trykt udgave: Bind 27 side 193 linje 38
◄ den polske Do. : hentyder til, at den fr. julirevolution i 1830 ledte til en polsk revolution i nov. 1830 til 1831 med opstand mod det russiske overherredømme, der imidlertid knuste opstanden i en polsk-russisk krig feb.-okt. 1831, og den 26. feb. 1832 fik 📌Polen status som russisk provins. Se fx kap. 6 »Revolutionen i Polen« i 👤J.L. Rohmann Skildringer af den nyeste Tids Historie fra Julirevolutionens Udbrud 1830 bd. 1, 📌Odense 1847, s. 164-219.
I trykt udgave: Bind 27 side 194 linje 7
I trykt udgave: Bind 27 side 194 linje 8
◄ Holsteen (...) ogsaa her fremkaldte en Deel Modskrifter : se fx H. Schröders »Verzeichniß der Schriften über das Verfassungswerk in Schleswig-Holstein seit November 1830« i Neues Staatsbürgerliches Magazin, mit besonderer Rücksicht auf die Herzogthümer 📌Schleswig, Holstein und Lauenburg, udg. af N. Falck, bd. 1, »erstes Heft« (forkortet Neues Staatsbürgerliches Magazin), 📌Slesvig 1832, s. 389-393, hvor der anføres 33 titler, herunder 👤J.C. Lindberg Ueber die Krankheit des Staates und Cancelleirath 👤Lornsens Heilmittel, 📌Kbh. 1830, og Nik. Fred. Sev. 👤Grundtvigs Politische Betrachtungen, mit einem Blick auf Dänemark und Holstein, udg. på ty. af C. Harmsen, Kbh. 1831 ( 196,10), samt yderligere fem titler om forfatningsforholdene i hertugdømmerne plus fire titler om provinsialstænderne i 📌Danmark udgivet i Kbh., bl.a. 👤C.G.N. David ( 196,8) Sendebrev til Grev F.A. Holstein (i Anledning af hans Skrift: om de danske raadgivende Provindsial-Stænders Væsen og Værd), Kbh. 1832 (af Schröder anført på ty., se Sendschreiben an den Herrn Graf F.A. von Holstein, trykt i Ueber das Wesen und den Werth berathender Provinzialstände in Dänemark. Abhandlungen und Aufsätze des Herrn Grafen von Holstein und des Herrn Professor David. Aus dem Dänischen übersetzt, udg. med et forord af N. Falck, Slesvig 1833), og 👤F.C. Sibbern Bemærkninger ved den kongelige Anordning angaaende Provindsialstænders Indførelse i Danmark med nogle almindelige Forerindringer, Undersøgelse og Forslag betræffende det endnu Ubestemte samt et Tillæg om Trykkefrihedstilstanden hos os, Kbh. 1832 (af Schröder anført på ty.). – Holsteen hertugdømmet 📌Holsten.
I trykt udgave: Bind 27 side 194 linje 12
◄ endog Prædikener derimod : se H. Schröders »Verzeichniß der Schriften über das Verfassungswerk in Schleswig-Holstein seit November 1830« i Neues Staatsbürgerliches Magazin bd. 1, »erstes Heft« ( 194,12), s. 389f., hvor følgende to prædikener nævnes: Wilh. Thieß Arzenei wider das Revoluzions-Fieber. Oder: Das Elend des Landes, das in Empörung steht gegen seinen König. Der gesegnete Zustand unsers Vaterlandes. Die Pflicht, die uns obliegt gegen unsern König. Eine Predigt, 📌Slesvig 1830, og J. Chr. Biernatzky Die Pflichten des Bürgers in einer unruhigen Zeit. Predigt, gehalten in Friedrichstadt an der Eider, Friedrichstadt 1830.
I trykt udgave: Bind 27 side 194 linje 12
◄ Hvorhos : foruden el. samtidig med hvilket.
I trykt udgave: Bind 27 side 194 linje 14
◄ »de slesvig-holsteenske Prælaters ... Adresse« ... »at ogsaa ... udtalte Ønsker« : uddrag af en adresse, udfærdiget den 22. nov. 1830, til kongen ( 197,29) fra de kommitterede for 'den bestandige Deputation af de Slesvig-Holsteenske Prælater og Ridderskab', gengivet i artiklen »De Slesvig-Holsteenske Prælaters og Ridderskabets Adresse« i Kjøbenhavnsposten, nr. 293, den 13. dec. 1830, s. 980, sp. 1-2. Adressen lyder: »I et Øieblik som det nærværende, da politiske Bevægelser have viist sig ogsaa i vort Fædreland, ansee 📌Hertugdømmerne 📌Slesvigs og 📌Holsteens Prælater og Ridderskab, til hvilke ogsaa de øvrige Godsbesiddere have sluttet sig, det for en dyrebar Pligt, ved allerunderdanigst undertegnede bestandige Deputation ærefrygtsfuldt for Deres Majestæt at udtale deres Anskuelse af de Begivenheder, som tiltrække sig den almindelige Opmærksomhed, saameget mere, da de ere overbeviste om, at enkelte Ildesindedes rænkefulde Bestræbelser ingenlunde stemme overeens med den offentlige Mening. – Kunne [kan] de end ikke dølge for Deres Majestæt, at ogsaa efter deres allerunderdanigste Mening Tidens Fordringer stedse mere paatrængende kræve Overveielse af udtalte Ønsker, holde de det dog i et almindeligt Gjærings-Øieblik, som det nærværende, for alle troe Undersaatters første Pligt, ikke at overile Forhandlingen af de alvorlige Spørgsmaal, som angaae Landets almene Interesse. – Prælater og Ridderskab saavelsom øvrige Godsbesiddere i Hertugdømmerne Slesvig-Holsteen troe ved en aaben Yttring af dette ærefrygtsfulde Sindelag at svare til de Forventninger, som Deres Kongelige Majestæt har om et Corps, der til enhver Tid med Frimodighed har bragt sine allerunderdanigste Ønsker for Thronens Fod. Med samme Aabenhed og med samme Tillid udtale de her den Overbeviisning, at Deres Kongelige Majestæt vilde sikkre den vedvarende Vedligeholdelse af den fuldkomneste Rolighed i Landet, naar Allerhøistsamme i Deres Viisdom maatte befale, at fornemme Landets Ønsker.« Den 4. dec. 1830 svarede kongen gennem Det slesvig-holstenske Kancelli bl.a. følgende: »Ved de paa Hans Folks troe Tænkemaade strandede Bestræbelser af nogle Ildesindede paa at fremkalde urolige Bevægelser, vil Hans Majestæt ikke lade sig afholde fra fremdeles som forhen at fortsætte de nødvendige Forberedelser, for snarest gjørligt at kunne tage Hans troe Undersaatters Ønsker i Hertugdømmet Slesvig saavel som i Hertugdømmet Holsteen i nærmere Betragtning«, s. 980, sp. 2.
I trykt udgave: Bind 27 side 194 linje 15
◄ derhos : desuden.
I trykt udgave: Bind 27 side 194 linje 15
◄ hvad Hr. Ostermann ... bemærkede ... yngre end hiin Ordre : 193,37 og 192,19. – hiin Ordre: sigter til reskript offentliggjort den 11. feb. 1831 ( 193,10).
I trykt udgave: Bind 27 side 194 linje 27
◄ »Cancellir. Lornsens ... Arrestation.« ... »Af et i Kiel ... har lagt for Dagen.« : citat fra artiklen »Cancellieraad 👤Lornsens Oprørsfærd og Arrestation« under hovedrubrikken »Conversations- og Nyheds-Post« i Kjøbenhavnsposten, nr. 281, den 29. nov. 1830, s. 940, sp. 1. SK skriver 'Verfaßungswerk' for 'Verfassungswerk', 'Canc. L.' (to gange) for 'Cancelieraad Lornsen', 'L.ske' for 'Lornsenske', 'Adfærd' for 'Færd', 'bemeldte' for 'benævnte' og 'Handlinger' for 'Foretagender', desuden udelader SK efter 'Canc. L.' (anden gang) følgende: »(forhen Contoirchef i det slesvigholstenske Cancellie)«, ligesom han tilføjer 'af' efter 'Udbredelsen'; dertil kommer afvigelser i kommateringen. – 📌Kiel: havneby i 📌Nordtyskland, hovedstad i delstaten Slesvig-Holsten. – Sylt: ty. navn for den nordfrisiske ø, der på da. kaldes 📌Sild, beliggende ved 📌Slesvigs vestkyst.
I trykt udgave: Bind 27 side 194 linje 29
◄ Hans Arrestation ... fortælles ... tørt, uden noget Udraabs- eller Spørgsmaals Tegn : se den øvrige del af artiklen »Cancellieraad 👤Lornsens Oprørsfærd og Arrestation« i Kjøbenhavnsposten, nr. 281, den 29. nov. 1830, s. 940, sp. 1: »Man erfarer nu, at der er givet allerhøieste Ordre til hans Arrestation, og Collegialtidenden af 27de dennes meddeler følgende officielle Artikkel desangaaende: / 'Cancellieraad Lornsen, der under 12te October sidstleden [for nylig] er udnævnt til Landfoged paa Øen Sylt, har siden sin Afreise fra Hovedstaden d. 18de f. M. [forrige måned], i Stedet for at tiltræde det ham allernaadigst forundte Embede, paa forskjellige Steder i Hertugdømmene, og navnlig i 📌Flensborg og 📌Kiel, anvendt ivrige Bestræbelser for, paa en strafbar Maade, og lige imod hans Pligter som Embedsmand, at forstyrre Tilliden imellem Regjeringen og Undersaatterne, og at forlede de rolige Indvaanere til fælleds Foretagender, som kunde føre til de fordærveligste Følger for den offentlige Sikkerhed og Rolighed. Foruden at et af ham udgivet Skrift vidner om hans Hensigter og Fremfærd, saa oplyses samme yderligere af en Skrivelse til Præsidenten for det Kongelige Slesvig-Holsten-Lauenborgske Cancellie, dateret 5te November d. A. [dette år], hvorved han fremsendte bemeldte Skrift, saa og [således også] af en Beretning fra Amtmanden over Tøndern Amt, der viser, at Cancellieraad Lornsen, langt fra at ville opgive sine Hensigter, har yttret det faste Forsæt, at misbruge sin Embedsstilling til at frembringe en urolig Stemning hos Indvaanerne paa ovenmeldte Øe. – Hans Majestæt Kongen, som disse Facta ere blevne forelagte, har under 15de November sidstleden allernaadigst resolveret, at den Kongelige Slesvigske Overret strax skulde foranstalte Cancellieraad Lornsen hæftet [arresteret] og henbragt til sikker Bevaring i 📌Rendsborg Fæstning, ligesom og [også] bemeldte Overret har at anstille den nøieste Undersøgelse imod Cancellieraad Lornsen i Anledning af ovenmeldte hans ulovlige Fremfærd, og i Overensstemmelse med disse Undersøgelsers Resultat at foretage det videre fornødne overeensstemmende med Lov og Ret. – I Følge denne allerhøieste Befaling har det Kongelige Slesvig-Holsten-Lauenborgske Cancellie under 16de næstefter tilskrevet bemeldte Overret.'« Sml. Collegial-Tidende ( 197,24), nr. 48, den 17. nov. 1830, s. 906-908.
I trykt udgave: Bind 27 side 194 linje 38
◄ 31 til 12 Febr. : sigter til, at Kjøbenhavnsposten, nr. 37, den 12. feb. 1831, i rubrikken »Conversations- og Nyheds-Post« ( 195,17) under overskriften »Stænders Indførelse i 📌Danmark og Hertugdømmene« refererede den meddelelse i Den Danske Statstidende, nr. 24, den 11. feb. 1831 ( 193,10), at kongen havde beordret Det slesvig-holstenske Kancelli til at forberede indførelse af rådgivende stænder i hertugdømmet 📌Slesvig, som det allerede var sket i hertugdømmet 📌Holsten, og kongen ligeledes havde beordret Det danske Kancelli til at fremkomme med forslag til indførelse af provinsialstænder ( 197,15) i Kongeriget Danmark. Bladet beskrev desuden den reaktion, denne meddelelse fremkaldte hos de studerende i hovedstaden ( 193,5).
I trykt udgave: Bind 27 side 195 linje 10
◄ Mester Erik : hentyder til »Mester Erich«, navnet på den krabask, dvs. pisk, 👤Nille slår sin mand Jeppe med i 👤Holbergs skuespil 👤Jeppe paa Bierget, eller Den forvandlede Bonde (1723). Jf. Den Danske Skue-Plads bd. 1-7, Kbh. 1758 el. 1788 [1731-54], ktl. 1566-1567; bd. 1. Bindene er uden årstal og sidetal. I 1. akt, 1. scene, fortæller Nille: »det eeneste han [Jeppe] er bange for er Mester Erich (saa [således] kalder jeg Carbasken)«, hvorefter hun råber: »Hey Jeppe! er din Fæhund endnu ikke kommen i Klæderne? har du Lyst at tale med Mester Erich end engang? hey Jeppe! her ind!« – Måske sigtes der til 📌Kjøbenhavns flyvende Post, udg. af 👤J.L. Heiberg, der ikke udkom i 1829 ( 190,40), se note 23 i 👤Teddy Petersen 👤Kierkegaards polemiske debut ( 189,4), s. 162.
I trykt udgave: Bind 27 side 195 linje 12
◄ besynger Prinds Ferdinands og Prindsesse Carolines Formælings ... Illumination : se 👤A. Gerners sang »Den 1ste August 1829« i Kjøbenhavnsposten, nr. 121, den 31. juli 1829, s. 491, hvor sidste strofe slutter således: »Modtag med Huld, o Fyrstepar! / Den Krands, mit rørte Hjerte bandt; / De lyse Alfers Krands jo var / For Caroline, Ferdinand!« Se også den fyldige reportage om prinsesse Caroline og prins Frederik Ferdinands bryllup i artiklen »Den første August 1829« i Kjøbenhavnsposten. Extra-Blad, søndag den 2. aug. 1829, s. 495-498. Det kongelige brudepar blev også hyldet i forskellige digte og sange, offentliggjort i Kjøbenhavnsposten, nr. 122, den 3. aug. 1829, s. 499 (et digt af 👤Fr. Schaldemose); nr. 123, den 4. aug. 1829, s. 503 (et digt af F.J. Hansen); nr. 124, den 6. aug. 1829, s. 507f. (et digt af 👤Chr. Winther og sange af P.F. Friis); nr. 125, den 7. aug. 1829, s. 511f. (sange af 👤C.F. Güntelberg og 👤M. Winther samt en sang under mærket »M.«); nr. 126, den 10. aug. 1829, s. 515f. (en kantate af 👤Adam Oehlenschläger); og nr. 127, den 11. aug. 1829, s. 519 (et digt af 👤H.C. Andersen til prinsesse Caroline) og s. 522 (under den faste rubrik »Kjøbenhavnspostens Nyheder« omtales 👤J.P. Mynsters Tale og Prædiken ved Deres Kongelige Høiheders Kronprindsesse Caroline's og Prinds Frederik Ferdinand's Formæling, 📌Kbh. 1829, som udkommet og bringes et længere citat fra vielsestalen). I forbindelse med, at de nygifte den 5. okt. 1829 gjorde deres indtog i hovedstaden sammen med kongen og dronningen bragtes et digt, af J.P. Miller, som »Axelstads Hilsen til Kongen og hans Datter. Den 5te October 1829« i Kjøbenhavnsposten, nr. 158, den 5. okt. 1829, s. 643; samme nr. indeholdt en detaljeret beskrivelse af det nygifte pars palæ, tidligere Bernstorffs palæ, i 📌Norgesgade (nuværende 📌Bredgade), s. 644f., og under rubrikken »Kjøbenhavnspostens Nyheder« bragtes en reportage om parrets højtidelige procession ind i hovedstaden, s. 645f., samt en omtale af den del af brudeudstyret, der var udstillet i palæets gemakker, s. 646. Se endelig artiklen »Kjøbenhavns Illumination, den 5te October 1829«, med beskrivelse af et særligt udvalg af de smukkest dekorerede og oplyste bygninger, i Kjøbenhavnsposten, nr. 159, den 6. okt. 1829, s. 647f. (om »Det kongelige Skuespilhuus«); nr. 160, den 8. okt. 1829, s. 651 (om »Det Schimmelmannske Pallais« og om »Conferentsraad 👤Bruuns Gaard«); og nr. 161, den 9. okt. 1829, s. 655f. (om »Frederiks Kirkeplads« og om »Det Kongelige Kunst-Akademie«); under rubrikken »Kjøbenhavnspostens Nyheder« i nr. 159, s. 650f., bragtes en reportage om, hvorledes »de høie Formælede og de øvrige høikongelige Herskaber« ml. kl. 20 og 22 tog hovedstadens illumination i øjesyn. – Prinds Ferdinands og Prindsesse Carolines Formælings: prins 👤Frederik Ferdinand (1792-1863) og 👤prinsesse Caroline (1793-1881), 👤Frederik VI's ældste datter, blev viet den 1. aug. 1829 af kgl. konfessionarius J.P. Mynster på 📌Frederiksberg Slot.
I trykt udgave: Bind 27 side 195 linje 13
◄ Koppevæsenet : se artiklen »Et Ord om Koppe-Qvarantainen paa Søe-Qvæsthuset« i Kjøbenhavnsposten, nr. 126, den 10. aug. 1829, s. 516-518; og artiklen »En anden Anskuelse af Koppe-Qvarantainen. (Meddeelt)« i Kjøbenhavnsposten, nr. 131, den 18. aug. 1829, s. 535-537.
I trykt udgave: Bind 27 side 195 linje 15
◄ Riises Archiv : sigter til Archiv for Historie og Geographie, samlet og udg. af J. Chr. Riise, bd. 1-75, 📌Kbh. 1820-38. I de fire kvartalsbind, 36-39, der udkom i 1829, var artiklerne domineret af udenlandske emner, fx: »Charakteristik af Pave Gregor den Syvende«, »Spanske Criminalhistorier«, »Charakteristiske Anekdoter om 👤Frederik den Anden af Preussen« (bd. 36); »Anekdoter om 👤Ludvig den Femtendes Charakteer, Levemaade og Død«, »Trappisterne«, »Blandede Bemærkninger om Staden 📌Neapel og dens Folkeliv« (bd. 37); »Den franske Hofnar Brusquet«, »Architecturens Forfald i 📌England«, »Træk af Despotisme blandt Hinduerne« (bd. 38); og »Den muhamedanske Religion i det osmanniske Rige«, »Engelsk Portviin«, »Træk af den tydske Keiser og böhmiske Konge 👤Wenzels Liv og Regjering« (bd. 39). – Riises: 👤Johan Christian Riise (1794-1875), da. oversætter og udgiver.
I trykt udgave: Bind 27 side 195 linje 16
◄ Muhamed II : se artiklen »Mahmud den Anden«, påbegyndt i Kjøbenhavnsposten, nr. 115, den 21. juli 1829, s. 467-470, og afsluttet i nr. 116, den 23. juli 1829, s. 471-473; samt artiklen »Mahmud den Anden. II« i Kjøbenhavnsposten, nr. 118, den 27. juli 1829, s. 479f. – Muhamed II: fejl for 👤Mahmud II (1785-1839, søn af Abd-ul-Hamid I), tyrkisk sultan 1808-39, tilhørende det osmanniske dynasti.
I trykt udgave: Bind 27 side 195 linje 16
◄ Keiser Alexander : se artikelserien »Mærkelige Oplysninger om Keiser Alexanders Characteer, hans Forhold til Fru Krüdener, og Stiftelsen af den hellige Alliance« I-IV i Kjøbenhavnsposten, nr. 2, den 5. jan. 1829, s. 5f.; nr. 3, den 6. jan. 1829, s. 9-11; nr. 5, den 9. jan. 1829, s. 21-23; og nr. 7, den 13. jan. 1829, s. 29f.; samt artiklen »Keiser Alexander, og den hellige Alliance« i nr. 167, den 20. okt. 1829, s. 679-682. – Keiser Alexander: 👤Alexander (Pávlovitsch, 1777-1825), kejser af 📌Rusland 1801-25 som Alexander I.
I trykt udgave: Bind 27 side 195 linje 16
◄ tyrkisk Jurisprudents : sigter til artiklen »Tyrkisk Jurisprudents«, påbegyndt i Kjøbenhavnsposten, nr. 112, den 16. juli 1829, s. 455f., og afsluttet i nr. 114, den 20. juli 1829, s. 464f. – Jurisprudents: lovkyndighed, retslære.
I trykt udgave: Bind 27 side 195 linje 16
◄ Migueliana : sigter til artikelserien »Migueliana« I-V i Kjøbenhavnsposten, nr. 120, den 30. juli 1829, s. 487f.; nr. 121, den 31. juli 1829, s. 492; nr. 123, den 4. aug. 1829, s. 503-505; nr. 124, den 6. aug. 1829, s. 508f.; og nr. 125, den 7. aug. 1829, s. 512-514. – Migueliana: vedrørende 👤Dom Miguel (1802-66), hersker i 📌Portugal 1828-34, lod sig den 25. juni 1828 udråbe til enevældig konge.
I trykt udgave: Bind 27 side 195 linje 17
◄ Nyhedsposten ... æsthetiske og kunstneriske Nyheder ... andet litterair Confecture : sigter til den faste rubrik »Kjøbenhavnspostens Nyheder«, oftest placeret på bagsiden af Kjøbenhavnsposten – rubrikbetegnelsen »Nyheds-Post« blev først indført med årgang 1832, mens den i 1831 var »Conversations- og Nyheds-Post«. I hele 1829, hvor Kjøbenhavnsposten udkom i 208 numre, inkl. nogle få dobbeltnumre, var rubrikkens indhold domineret af notitser om teater, litteratur og kunst, hvilket fremgår af følgende oversigt. I de numre af Kjøbenhavnsposten, hvor rubrikken »Kjøbenhavnspostens Nyheder« forekommer i perioden 1. jan. til 31. dec. 1829, er der kortere el. længere notitser om teater, især 📌Det kgl. Teater, herunder om koncerter, balletter og operaer, i 154 numre; om litteratur og litterære forhold i 83 numre; og om kunst, herunder om 📌Kunstakademiet og om arkitektur, i 28 numre; hertil kommer notitser med stof, der har mere anekdotisk karakter, i 9 numre. Til sammenligning er der notitser om fx kongehuset og royale forhold i 60 numre, om lokale forhold i hovedstaden, såsom skibsfart til og fra 📌Københavns havn og i 📌Øresund, i 91 numre; om da. notabiliteter, herunder især nekrologer, i 23 numre; om politi- og retsvæsen i 21 numre; om antal fødte og døde i hovedstaden i 18 numre; om vejret, især det kolde vinter- og det regnfulde efterårsvejr, i 13 numre; samt med nyheder af forskellig art fra provinsen i 20 numre. Detaljeret dokumentation bringes i SKS-E.
I trykt udgave: Bind 27 side 195 linje 17
◄ Liunge : 👤Andreas Peter Liunge (1798-1879), da. jurist, forf. og journalist; grundlagde Kjøbenhavnsposten i 1827 ( 192,10).
I trykt udgave: Bind 27 side 195 linje 20
◄ gaae til Præsten hos Heiberg : gå til 'konfirmationsforberedelse' hos 👤Johan Ludvig Heiberg (1791-1860), da. forf., kritiker, filosof og tidsskriftredaktør; 1822-25 lektor i dansk ved universitetet i 📌Kiel, 1828-39 ansat som teaterdigter og fast oversætter ved 📌Det kgl. Teater, fra 1829 titulær prof., fungerede 1830-36 som docent i logik, æstetik og da. litteratur ved Den kgl. militære Højskole, fra 1839 censor ved Det kgl. Teater. Efter ikke at være udkommet i 1829 udkom 📌Kjøbenhavns flyvende Post atter i 1830 ( 190,40).
I trykt udgave: Bind 27 side 195 linje 20
◄ fra September ... vulkanske Udbrud rundt omkring i Europa : sigter til artiklen »Vesuvs nyeste Udbrud*)« I-III i Kjøbenhavnsposten, nr. 213, den 10. sept. 1830, s. 709-711; nr. 214, den 11. sept. 1830, s. 714f.; og nr. 215, den 13. sept. 1830, s. 717-719. I noten *), s. 709, hedder det: »Meddelt efter den i Mgbl. f. geb. St., Aug. d. A. [Morgenblatt für gebildete Stände, aug. dette år], af C. v. H indførte Beretninger.«
I trykt udgave: Bind 27 side 195 linje 21
◄ 12 Febr. : 195,10.
I trykt udgave: Bind 27 side 195 linje 24
◄ I Begyndelsen af Aaret ... det Udenlandske ... som blot og bar Historie : sml. følgende oplysning under rubrikken »Annonce« i Kjøbenhavnsposten, nr. 1, den 1. jan. 1831, s. 4: »Fra 1ste Januar 1831 udgaaer [udkommer] 'Kjøbenhavnsposten' som hidtil, dagligen. – Dens Indhold vil, fra den nye Aargangs Begyndelse, blive følgende: / 1. Udsigt over Tidsbegivenhederne og Bidrag til deres Historie, (indeholdende deels sammentrængte Fremstillinger af de nyeste Tildragelser, deels saadanne Meddelelser om vor Tids mærkværdigste [mest bemærkelsesværdige] Begivenheder, som ikke findes i de sig for det meste til Postdags-Nyhederne indskrænkende politiske Blade; Biographier af navnkundige Samtidige, o. s. v.)«. SK sigter formentlig til følgende berettende artikler i Kjøbenhavnsposten i jan. 1831: »Bidrag til Tidshistorien. / 📌Holland og 📌Belgien« (if. en note: »Efter 👤Thomas Campbell ('New Monthly Magazine', Novbr. 1830)«), påbegyndt i nr. 2, den 3. jan., s. 6-8; fortsat i nr. 3, den 4. jan., s. 9-12; nr. 5, den 6. jan., s. 15; nr. 6., den 7. jan., s. 17-19; og afsluttet i nr. 7, den 8. jan., s. 21–23. »Bidrag til Tidshistorien. De spanske Konstitutionelles Felttog i 1830«, påbegyndt i nr. 11, den 13. jan., s. 35f.; fortsat i nr. 13, den 15. jan., s. 42f.; nr. 14, den 17. jan., s. 45-48; nr. 16, den 19. jan., s. 53; nr. 17, den 20. jan., s. 55f.; og afsluttet i nr. 19, den 22. jan., s. 61f. (if. en note: »Fra: 'Monthly Magazine' Decbr. 1830«). »Navnkundige Samtidige, Hovederne for det serville Partie i 📌Spanien«, påbegyndt i nr. 19, den 22. jan., s. 62-64; og afsluttet i nr. 20, den 24. jan., s. 65-68 (if. en note: »Fra '📌Athenæum', Decbr. 1830«). »Discussionen. (Fra 'Biblioteca Italiana', No. 175, Juli 1830)«, påbegyndt i nr. 21, den 25. jan., s. 69-71; fortsat i nr. 24, den 28. jan., s. 77-80; og afsluttet i nr. 25, den 29. jan., s. 83-84. Og »Navnkundige Samtidige. De belgiske Journalister«, påbegyndt i nr. 23, den 27. jan., s. 75f.; fortsat i nr. 25, den 29. jan., s. 81-82; og afsluttet i nr. 26, den 31. jan., s. 86f.
I trykt udgave: Bind 27 side 195 linje 27
◄ Nyhedsposten er i det Hele taget kunstnerisk : Om planen for indholdet af Kjøbenhavnspostens faste rubrik »Conversations- og Nyheds-Post« ( 195,17), se følgende oplysning under rubrikken »Annonce« i nr. 1, den 1. jan. 1831, s. 4: »Fra 1ste Januar 1831 udgaaer [udkommer] 'Kjøbenhavnsposten' som hidtil, dagligen. – Dens Indhold vil, fra den nye Aargangs Begyndelse, blive følgende: / (...) 6. Conversations- og Nyheds-Artikler af blandet Indhold, (originale Meddelelser, isærdeleshed om saadanne Nyheder, som i Hovedstaden ere Gjenstand for Conversation, saavelsom almeeninteressante Uddrag af de nyeste inden- og udenlandske Tidsskrifter.)« Om det 'kunstneriske' i avisen, se følgende oplysning under rubrikken »Annonce«, s. 4: »3. Æsthetiske og andre literaire Artikler. / 4. Anmeldelser af, Noticer om Fædrelandets mærkeligste [mest bemærkelsesværdige] videnskabelige og Kunst-Nyheder. / 5. Theatret (kritiske Anmeldelser af det kongelige Theaters Forestillinger; det ugentlige Repertoire.) / (...) Ligesom de forrige Aargange af dette Blad have indeholdt literaire Meddelelser af et betydeligt Antal bekjendte og agtede danske Forfattere, saaledes har Udgiveren ogsaa for Fremtiden sikkret sig stadig Medvirkning og Bistand af flere agtede Videnskabsmænd, ligesom han gjør sig Haab om, fremdeles at vorde beæret med Bidrag, overeensstemmende med Bladets Plan.« I perioden primo jan. til medio feb. 1831 synes rubrikken »Conversations- og Nyheds-Post« ikke at indeholde 'kunstnerisk' stof, derimod fx statistiske oversigter over antal fødte, døde og ægteviede (i nr. 2. den 3. jan., s. 8), over dødsårsagerne (i nr. 3, den 4. jan., s. 12) og over antal 'mestre, svende og drenge' ved lavene (nr. 5, den 6. jan., s. 16) i 📌København i 1830; og fx oplysninger om »De to berømte engelske Jomfruer« (i nr. 9, den 11. jan., s. 32), om nordlys (i nr. 12, den 14. jan., s. 40), om »Meteorologiske Iagttagelser« (i nr. 16, den 19. jan., s. 54), om »Maskerade-Scener i 📌Stockholm« og »Kuriøs Seddel-Forfalskning i Malmøe« (i nr. 23, den 27. jan., s. 76), om »Auction over 👤Carl X's Viinkjelder« (i nr. 25, den 29. jan., s. 84), om »Synderligt [særligt] Beviis paa Folkelykke«, »Offere for de tre Dage i Warschau«, »Napoleon paa 📌St. Helena« og »Botanik i 📌Danmark« (i nr. 24, den 28. jan., s. 80) og så om »Stænders Indførelse i Danmark og Hertugdømmene« ( 195,10). – Måske sigter SK til følgende notitser: »Theatret« (i nr. 1, den 1. jan., s. 4; nr. 6, den 7. jan., s. 20; nr. 7, den 8. jan., s. 24; nr. 19, den 22. jan., s. 64; nr. 22, den 26. jan., s. 74; nr. 25, den 29. jan., s. 84; nr. 26, den 31. jan., s. 88; nr. 27, den 1. feb., s. 91f.; nr. 30, den 4. feb., s. 100; nr. 31, den 5. feb., s. 104; nr. 32, den 7. feb., s. 108; nr. 33, den 8. feb., s. 112; nr. 34, den 9. feb., s. 113f.; nr. 37, den 12. feb., s. 123f.; og nr. 38, den 14. feb., s. 126-128); »Literaire og Kunst-Noticer« (i nr. 6, den 7. jan., s. 19f.); og »Literair Notice« (i nr. 7, den 8. jan., s. 24; nr. 10, den 12. jan., s. 34; nr. 12, den 14. jan., s. 39f.; nr. 18, den 21. jan., s. 59; nr. 20, den 24. jan., s. 68; nr. 21, den 25. jan., s. 71f.; nr. 22, den 26. jan., s. 74; nr. 28, den 2. feb., s. 94; nr. 32, den 7. feb., s. 108; nr. 35, den 10. feb., s. 116; nr. 36, den 11. feb., s. 119f.; nr. 37, den 12. feb., s. 124; og nr. 39, den 15. feb., s. 131).
I trykt udgave: Bind 27 side 195 linje 28
◄ Fra nu af bliver Nyhedsposten mere opmærksom paa det Hjemlige : se følgende nyhedsnotitser under rubrikken »Conversations- og Nyheds-Post« ( 195,17) i de numre af Kjøbenhavnsposten, hvor denne rubrik findes i perioden fra medio februar til medio marts 1831: »Schimmelmanns Jordefærd« og »Veir-Iagttagelser i December 1830« samt et par udenlandske nyheder om afskedigelse af teaterdirektøren i 📌Stockholm, om den ty. teolog, prof. J.J. Griesbachs mening om den ty. læge F.J. Galls hjernelære og om anklage for overtrædelse af trykkeloven mod den sv. oversætter af »Den ægte parisiske Katechismus« (i nr. 39, den 15. feb., s. 131f.); »Af et Brev fra 📌Skanderborg« (i nr. 47, den 24. feb., s. 156); »Mærkelig Forudbebudelse af Cholera morbus« og en oplysning om den eng. nationaltype 'John Bulls' trosartikler (i nr. 48, den 25. feb., s. 160); »Høiesterets Aabning« og »Bal en masque« på Hôtel d'Angleterre i 📌København (i nr. 51, den 1. marts, s. 172); »Udtog af et Brev fra 📌Svendborg«, »Musikalske Compositioner af Baron H. v. Løvenskjold« og »Den nye svenske Toldanordning« (i nr. 52, den 2. marts, s. 173f.); »Høiesteret« – om den højtidelige åbning af 📌Højesteret og om en dom afsagt i Lands-Over- samt Hof- og Stadsretten (i nr. 53, den 3. marts, s. 176); »Høiesterets-Sager i 1831«, »Preussen og dets Konge« og »En wiensk Skuespillerinde« – om hendes død i 📌Wien (i nr. 54, den 4. marts, s. 179f.); »Cholera morbus« og en meddelelse om den eng. advokat, lordkansler Henry Broughams veltalenhed (i nr. 56, den 7. marts, s. 188); »Roms politiske Charakteer« og »Ædrueligheds-Foreningen i Stockholm« (i nr. 59, den 10. marts, s. 196); »Elektromagnetisme i 📌Norge« og »Et Par Noticer om Wit v. Dörring«, dvs. den da.-ty. politiske og litterære eventyrer 👤Ferdinand Joh. Wit, kaldt v. 👤Döring (i nr. 60, den 11. marts, s. 199f.); »Det polske Manifest« (i nr. 61, den 12. marts, s. 204); »Høiesteret«, om en afsagt dom i en erstatningssag, »Vilain XIV«, om oprindelsen til dette navn på en af hovedaktørerne i den belgiske revolution, og »Censur«, citat på da. fra Th. v. Harleben Geschäftslexikon für Landstände (i nr. 62, den 14. marts, s. 208); »Thorvaldsens Fødselsfest« og »En Somnambule i 📌Augsburg« (i nr. 63, den 15. marts, s. 212).
I trykt udgave: Bind 27 side 195 linje 29
◄ de i flere Nummere gjorte Bemærkninger om Censur : se fx følgende notitser under rubrikken »Conversations- og Nyheds-Post« ( 195,17) i Kjøbenhavnsposten: »Censur« (citat på da. fra Th. v. Harleben Geschäftslexikon für Landstände) i nr. 62, den 14. marts 1831, s. 208, og »Russisk Censur« i nr. 70, den 23. marts 1831, s. 234.
I trykt udgave: Bind 27 side 195 linje 30
◄ begynder ... fra Marts af en Mand, der underskriver sig T. : sigter til artiklen »Et Blink – maaskee af en Lygtemand – for Naturphilosopher« under mærket »T.« i Kjøbenhavnsposten, nr. 58, den 9. marts 1831, s. 193, sp. 1. – T.: mærke for 👤Eilert Peter Tscherning (1767-1832), da. officer, fra 1830 vicekommandant på 📌Rosenborg. Politisk var Tscherning, der var en flittig skribent ved Kjøbenhavnsposten, tilhænger af en forfatning med et konstitutionelt monarki.
I trykt udgave: Bind 27 side 195 linje 32
◄ i de foregaaende 1 ½ Maaned kun ... en Oversættelse : henviser til artiklen »Discussionen (Fra 'Biblioteca Italiana', No. 175, Juli 1830*)«, påbegyndt i Kjøbenhavnsposten, nr. 21, den 25. jan. 1831, s. 69-71, fortsat i nr. 24, den 28. jan. 1831, s. 77-80, og afsluttet i nr. 25, den 29. jan. 1831, s. 83f., der er undertegnet »(Oversat af T.)«, hvor 'T.' er mærke for 👤E.P. Tscherning ( 195,32). I noten til nr. 21, s. 69, sp. 1, oplyses følgende: »Nærværende, fra det Italienske oversatte Artikkel har i Meddelerens Øine to væsentlig gode Egenskaber. Den kan nemlig tjene som et tempererende Pulver for de Herrer Doctrinaire i alle Grene, og den viser Maaden at føre en Discussion med Anstand, hvilket man hos os næsten synes at have glemt. Han tør derfor troe, at dens Omplantning i vort Tungemaal ikke vil være ganske uden Interesse. / T.«
I trykt udgave: Bind 27 side 195 linje 33
◄ i en Mængde Artikler, som bære Titelen »Blandinger« ... hvad er Smiger : sigter til artiklen »Blandede Betragtninger« under mærket »T.« ( 195,32) i Kjøbenhavnsposten, nr. 121, den 25. maj 1831, s. 401-403, bestående af »1. Smiger« og »2. De menneskelige Tings Omskiftelighed«; og i Kjøbenhavnsposten, nr. 125, den 30. maj 1831, s. 418-420, bestående af »3. Hvad forlanger Herren af 📌Danmark?« og »4. Drømmen«.
I trykt udgave: Bind 27 side 195 linje 35
◄ Hr. Ostermann selv ... Kjøbenhavnsposten ... æsthetiserede : sml. 👤J.A. Ostermanns artikel »Vor nyeste Journallitteratur« i Fædrelandet ( 189,22), sp. 525.
I trykt udgave: Bind 27 side 195 linje 37
◄ hvad er gode Hjerter (» ... lader sig spytte i Øinene«) : sigter til artiklen »Gode Hjerter« under mærket »T.« ( 195,32) i Kjøbenhavnsposten, nr. 70, den 23. marts 1831, s. 233f. – » ... lader sig spytte i Øinene«: frit citat fra følgende passage, s. 233, sp. 1: »Der driver en doven, magelig, efterladen, langøret Kjødklump, som ved disse fortræffelige Egenskaber forspilder sin egen Dannelse, foraarsager sin Næste megen Ulempe, sine Forældre stor Sorg, og bliver omsider Almeenhedens Fødenød [en, der ligger andre til byrde uden at gøre gavn for føden, døgenigt]. Det er Skade, men han har et godt Hjerte: han siger aldrig Nogen imod, og lader sig spytte lige i Ansigtet.«
I trykt udgave: Bind 27 side 196 linje 1
◄ hvad er »ondskabsfuld« : sigter til artiklen »'Ondskabsfuld'« under mærket »T.« ( 195,32) i Kjøbenhavnsposten, nr. 98, den 26. april 1831, s. 327.
I trykt udgave: Bind 27 side 196 linje 2
◄ hvad Egoisme : sigter til artiklen »Egoisme« under mærket »T.« ( 195,32) i Kjøbenhavnsposten, nr. 107, den 7. maj 1831, s. 355f.
I trykt udgave: Bind 27 side 196 linje 2
◄ taler om Statsoekonomie : sigter til artiklen »Statsoekonomie« under mærket »T.« ( 195,32) i Kjøbenhavnsposten, nr. 69, den 22. marts 1831, s. 229f..
I trykt udgave: Bind 27 side 196 linje 3
◄ om hvad man forstaaer ved Aristokrater og Demokrater : sigter til artiklen »Aristokrater og Demokrater« under mærket »T.« ( 195,32) i Kjøbenhavnsposten, nr. 72, den 25. marts 1831, s. 238f.
I trykt udgave: Bind 27 side 196 linje 3
◄ gaaer endelig løs paa Forordningen af 14de April 1831 : sigter til artiklen »En Stemme om Forordningen af 14de April 1831« under mærket »I.« (af SK tilsyneladende fejllæst som »T.«) i Kjøbenhavnsposten, nr. 95, den 22. april 1831, s. 316. Forordningen af 14. april 1831 angår »Indførselstoldens og Extraafgiftens Ophævelse for adskillige Vareartikler m. m.«, jf. Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger ( 192,19) bd. 20, 3, 📌Kbh. 1832, s. 280.
I trykt udgave: Bind 27 side 196 linje 4
◄ Davids: sigter til den da. nationaløkonom, ekstraordionære prof., (liberal) politiske og økonomiske journalist 👤Christian Georg Nathan David (1793-1874) Om de preussiske Provindsialstænders Væsen, 📌Kbh. 1831 (29 sider), annonceret af 👤C.A. Reitzel i Kjøbenhavnsposten, nr. 37, den 12. feb. 1831, s. 124, og (anonymt) anmeldt på udgivelsesdagen i Kjøbenhavnsposten, nr. 44, den 21. feb. 1831, s. 147f.
I trykt udgave: Bind 27 side 196 linje 8
◄ begge Tscherningernes Skrifter om Provindsialstænder : sigter til den da. officer og (liberal) politiske skribent 👤Ant(h)on Frederik Tscherning (1795-1874) De preussiske Provindsialstænders Historie i korte Træk, 📌Kbh. 1831 (13 sider), anmeldt i Kjøbenhavnsposten, nr. 58, den 9. marts 1831, s. 193f. Og til 👤E.P. Tscherning ( 195,32) Sammenlignet Oversigt over Communal- og Municipal-Indretninger, Justitsvæsenet, Geistligheden, Skolevæsenet, det Militaire, Sømagten, Handelen, Postvæsenet og Regjeringen efter Hr. Rumpfs almindelige Oversigt over det preussiske Statsværtskab, Kbh. 1831 (38 sider), anmeldt i Kjøbenhavnsposten, nr. 65, den 17. marts 1831, s. 216. – Provindsialstænder: betegnelse for de fire stænderforsamlinger (en for hvert af områderne: Øerne (dvs. 📌Sjællands, 📌Fyns og 📌Lolland-Falsters stifter samt 📌Island og 📌Færøerne), 📌Nørrejylland, 📌Slesvig og 📌Holsten), der havde rådgivende indflydelse paa lovgivningen.
I trykt udgave: Bind 27 side 196 linje 8
◄ Fra nu af ... politiske Afhandlinger ... Tidens Tarv nu synes at fordre : sigter til den anonyme artikel [af 👤C.N. David ( 196,8)] »Ueber das Verfassungswerk in Schleswigholstein von 👤U.J. Lornsen. 📌Kiel 1830. / Betrachtungen veranlaßt durch die Schrift des Herrn Lornsen von [Chr. U.H.] Freiherrn von Brockdorff [Slesvig 1830]. / Bemerkungen zu der Schrift des Herrn Lornsen [af 👤C.A. Engel, 📌Slesvig 1830]. / Einige Worte über die Schrift des Herrn Lornsen [anonym, Slesvig 1830]. / Noch einige Worte veranlaßt durch die Schrift des Herrn Lornsen von Landrath 👤[Fr. H.A.] Rumohr [Slesvig 1830]. / Ueber das Verfassungswerk von Schleswig-Holstein von Syndikus 👤[C.] Klenze [Altona, 1830]. / Beleuchtung der Schrift des Herrn Syndikus Klenze von Freiherrn von 👤Brockdorff [Slesvig 1830]. / Was uns Noth thut! von 👤Wit von Dörring [Hamborg 1831]. / Ueber die neuerlichen Aufregungen in den Herzogthümern von 👤C.F. von Schmidt-Phiseldek [Kbh. 1830]. / Sendschr[ei]ben an den Her[r]n v. Schmidt-Phiseldek [af 👤A.L.J. Michelsen, 📌Hamborg 1831]. / Ueber die Krankheit des Staates von 👤J.C. Lindberg [Kbh. 1830]. / Politiske Betragtninger med Blik paa 📌Danmark og 📌Holsteen af 👤N.F.S. Grundtvig [Kbh. 1831]. *)« i Maanedsskrift for Litteratur ( 193,37) bd. 5, 📌Kbh. 1831, s. 147-166; i noten, s. 147f., hedder det: »Dette Bidrag, hvoraf Redactionen allerede siden Januar Maaned d. A. [dette år] har været i Besiddelse, indeholder ikke en Recension [anmeldelse] af ovennævnte Skrifter, men en ved disse foranlediget Afhandling over Gjenstande, der baade i Almindelighed ere af største Vigtighed og netop for Øieblikket have fordoblet og glædelig Interesse for vore Medborgere. Redactionen agter nu og da at meddele lignende Artikler ved at anmelde saadanne politiske Skrifter, enten af de ovennævnte eller fremtidige, der ved deres Indhold og Tendents eller ved Forhold og Omstændigheder give passende Anledning til at fortsætte disse Betragtninger. / Redactionen.« I den løbende kolumnetitel benævnes artiklen »Politiske Betragtninger«. – Tidens Tarv nu synes at fordre: sml. følgende passus i artiklen, s. 149: »til Intet, saa [således] forekommer det os, opfordrer Tiden, hvori vi leve, mere end til at bidrage til en rigtig Erkjendelse af Staten og af Borgernes Forhold til denne.«
I trykt udgave: Bind 27 side 196 linje 10
◄ Raketten som en med af Spirerne til den ny Udvikling : 191,34.
I trykt udgave: Bind 27 side 196 linje 10
◄ Præsumption for : formodning, gisning, antagelse om.
I trykt udgave: Bind 27 side 196 linje 27
◄ primus motor : lat., den første bevæger; den igangsættende, drivende kraft.
I trykt udgave: Bind 27 side 196 linje 32
◄ Svingningsknuder : ligevægtspunktet af et svingende legeme, hvor dette (mellem to svingningskurver) er i hvile. Se fx definitionen i § 402 i afsnittet »Om Ligevægtspunkterne i svingende Legemer« i 👤H.C. Ørsted Videnskaben om Naturens almindelige Love bd. 1, 📌Kbh. 1809, s. 328f.
I trykt udgave: Bind 27 side 197 linje 1
◄ først i 34 ... det om Trykkefrihed : 197,30 og 197,31.
I trykt udgave: Bind 27 side 197 linje 9
◄ den foreløbige Forordn. af 28de Mai : sigter til den kgl. anordning af 28. maj 1831 om indførelse af rådgivende provinsialstænder (stænderforsamlinger) i kongeriget 📌Danmark (se Kjøbenhavnsposten, nr. 130, den 4. juni 1831, hvor anordningen er aftrykt i den faste rubrik »Conversations- og Nyheds-Post« ( 195,17) under overskriften »Anordning om Provindsialstænders Indførelse i Danmark«, s. 435f.); anordningen var foreløbig i den forstand, at 'indretningen' af provinsialstænderne først blev fastsat ved forordning af 15. maj 1834 ( 197,34).
I trykt udgave: Bind 27 side 197 linje 15
◄ Fra nu af beskjæftiger Cholera Nyhedsposten : sigter til Kjøbenhavnspostens rubrik »Conversations- og Nyheds-Post« ( 195,17), der allerede fra slutningen af feb. 1831 indeholdt notitser om »Cholera morbus« ( 192,31) og notitsen »Mærkelig Forudbebudelse af Cholera morbus« i nr. 48, den 25. feb., s. 160. Se også notitsen »Cholera morbus« i Kjøbenhavnsposten, nr. 221, den 19. sept. 1831, s. 740. Se i øvrigt artiklen »Cholera Morbus« i nr. 27, den 1. feb. 1831, s. 89-91. Se endvidere notitsen i »Nyheds-Post« i nr. 1, den 1. jan. 1832, s. 2, om kgl. plakat af 26. dec. 1831 angående »den i Qvarantaineforordningen foreskrevne Forholdsregel, at opbrænde de Skibe, der skulde [have] været Losnings-Qvarantaine undergivne« pga. af faren for kolera.
I trykt udgave: Bind 27 side 197 linje 17
◄ Undersøgelser om Danmarks Forsvarsmagt : sigter til, at der under den tilbagevendende rubrik »Literair Notice« bringes en længere omtale af kaptajn H.J. Blom Land- og Søemagt, med nærmest Hensyn paa 📌Danmark, 📌Kbh. 1831 (24 sider), i Kjøbenhavnsposten, nr. 218, den 15. sept. 1831, s. 727f.
I trykt udgave: Bind 27 side 197 linje 17
◄ Sammenkaldelsen af de vise Mænd : sigter til kgl. reskript af 6. marts 1832, hvorved kongen befalede 29 navngivne personer at indfinde sig i 📌København den 27. april samme år og træde sammen under forsæde af gehejmestatsminister og præsident for Det 📌Slesvig-Holsten-Lauenborgske Kancelli, greve Moltke, for at drøfte og afgive betænkning »angaaende Fremgangsmaaden ved Valget af de Deputerede til 📌Hertugdømmernes Provindsialstænder, og i disse Stænders Forsamlinger«. Reskriptet, med angivelse af titler og navne på de 29 mænd, blev citeret og refereret i den faste rubrik »Nyheds-Post« ( 195,17) på bagsiden af Kjøbenhavnsposten, nr. 68, den 21. marts 1832, s. 230. Sigter desuden til kgl. reskript af 23. marts 1832, hvorved kongen (i overensstemmelse med anordningen af 28. maj 1831 ( 197,15)) beordrede 35 »oplyste Mænd, fra forskjellige Dele af Riget« til at indfinde sig i København den 9. juli samme år for under præsidium af præsidenten i Det danske Kancelli, gehejmestats- og justitsminister P.C. v. Stemann »at raadslaae, saavel angaaende Antallet af de Mænd, der skulle [skal] udnævnes til Medlemmer af hver af Provindsial-Forsamlingerne i 📌Danmark, som om Antallets Fordeling paa de forskjellige Districter, saa og [sålede også] om de nærmere Betingelser for Valgrettigheden og Valgbarheden, samt Fremgangsmaaden ved Valgene og i Stændernes Forsamlinger« og »at afgive (...) allerunderdanigste Betænkning«, så den gennem kancelliet kunne forelægges kongen til endelig afgørelse ( 197,34). Reskriptet, med angivelse af titler og navne på de 35 'oplyste' mænd, blev citeret og refereret i den faste rubrik »Nyheds-Post« i Kjøbenhavnsposten, nr. 71, den 24. marts 1832, s. 239f.
I trykt udgave: Bind 27 side 197 linje 19
◄ i April Maaned ... et Par Stykker om Institutionen : sigter til artiklerne »Fædrelandets Forventning af de valgte erfarne og oplyste Mænd« ( 197,19) i Kjøbenhavnsposten, nr. 77, den 31. marts 1832, s. 257f.; og »Nogle Bemærkninger, i Anledning af Forberedelserne til den raadgivende National-Repræsentation for Kongeriget 📌Danmark samt 📌Hertugdømmerne 📌Slesvig og 📌Holsteen« i Kjøbenhavnsposten, nr. 85, den 10. april 1832, s. 285f.; desuden til artiklerne »Fortsatte Bemærkninger i Anledning af Forberedelserne til en raadgivende National-Repræsentation« I-II i Kjøbenhavnsposten, nr. 90, den 17. april 1832, s. 301f., og nr. 94, den 26. april 1832, s. 329f.; og endvidere til artiklen »Endnu nogle Ord om Provindsialstænderne« i Kjøbenhavnsposten, nr. 91, den 19. april 1832, s. 309-313. Se også den faste rubrik »Nyheds-Post« på bagsiden af Kjøbenhavnsposten, nr. 94, den 26. april 1832, s. 332, hvor det oplystes, at de 29 mænd, der skulle afgive betænkning angående provinsialstænderne i hertugdømmerne, havde indfundet sig i 📌København.
I trykt udgave: Bind 27 side 197 linje 20
◄ senere i Mai ... Efterretninger om 28de Mai-Selskabet : sigter til den faste rubrik »Nyheds-Post« i Kjøbenhavnsposten, nr. 109, den 31. maj 1832, s. 435f., hvor der rapporteredes fra festen på Den kgl. Skydebane (det nuv. 📌Bymuseum på 📌Vesterbrogade) den 28. maj 1832 for at fejre anordningen af 28. maj 1831 om indførelse af provinsialstænder i 📌Danmark ( 197,15). Fejringen bestod af en stor festmiddag, hvorunder der blev holdt taler og udbragt skåler for kongen, for kronprinsen, for kongens råd osv. samt »for den offentlige Mening, for de Mænd, der ved Skrifter have ledet denne, for Rigets og Hertugdømmenes Høiskoler, for Agerdyrkning og Handel, for Pressefriheden, som Sandhedens mægtigste Værn og Kulturens fasteste Støtte, samt for det elskede Fædrenelands fremtidige Held og Udvikling«. Se også »Nyheds-Post« i Kjøbenhavnsposten, nr. 111, den 5. juni 1832, s. 446f., hvor der refereredes og citeredes fra en meget fyldig rapport om festen, bragt i Den danske Bie eller Søndagstidenden (der udkom 1831-32). Af referatet fremgår følgende om indkaldelse til festen, s. 446, sp. 1: »Februar 1832 var gledet tyst forbi, den 28de Mai, Forordningens Aarsdag, nærmede sig; man mærkede intet, der bebudede dens Festligholdelse (...). Først den 26de hørte man paa 📌Børsen tale om en Samling i en saadan Hensigt. Grosserer 👤Owen, heed det, gjorde Forslag derom ifølge Tilskyndelse af Capt. 👤Tscherning. Da Sagen her fandt Bifald, og Ideen ogsaa fra flere Steder havde mødt god Modtagelse, henvendte benævnte Herrer sig, deels skriftligt, deels mundtligt, til Venner og Bekjendte om at benytte den 27de til at samle Deeltagere. – Festen berammedes til at holdes med et Diner paa Skydebanen den 28de kl. 4. Skjøndt Tiden var saa kort, meldte sig, inden Festen begyndte, henved 80 Deeltagere; nogle kom endog til i det sidste Øieblik. Saa talrigt var Selskabet imidlertid ikke, da flere Personer udebleve paa Grund af pludselig indtrufne Forhindringer. De Tilstedeværendes Tal var saaledes kun 66, Mænd af Handelsstanden, Lærde, Jurister, Læger, Embedsmænd, Civile og Militaire, Danske og Holstenere. Mange, heed det, havde allerede tidligere beklaget, at de ikke kunde deeltage deri; ja om enkelte sagde man endog, at de havde fordret at maatte betragtes som Medlemmer, skjøndt de ikke vare istand til at møde.« Om stiftelsen af selskabet fortælles det, s. 447, sp. 1, at ved middagens afslutning opstod det ønske »igjen at samles i lignende Anledning næste Aar, ja, heed det, 'hvert Aar naar vi gjøre et Skridt frem paa den betraadte Bane,' og denne Beslutning, der fandt almindelig Bifald, ledede til, at alle Tilstedeværende efter Bordet tegnede deres Navne paa en Liste. Captain Tscherning udbragte en Skaal for Danmark, at det maatte støttes af Borgersind i kommende Storme.« Da den sidste skål, udbragt for trykkefriheden, var drukket, »rejste Selskabet sig fra Bordet, glade over at have anstillet en Festdag, som alle haabede aarlig at kunne gjentage i samme Sindsstemning, hvis Typus var Taknemmelighed mod Kongen og Haab for Stændernes Institution«. Se også referatet af festen den 28. maj 1832 i Dansk Ugeskrift ( 204,1), nr. 30, fra maj 1832, bd. 1, 📌Kbh. 1832, s. 479f.
I trykt udgave: Bind 27 side 197 linje 21
◄ ikke ... urigtigt at stille i Forhold til hiin Sammenkaldelse : sigter formentlig til følgende oplysning i referatet fra Den danske Bie eller Søndagstidenden bragt i »Nyheds-Post« i Kjøbenhavnsposten, nr. 111, den 5. juni 1832, s. 446, sp. 2: »For Landets oplyste Mænd [ 197,19] bragte 👤Professor David den næste Skaal: 'giv dem Styrke og Dygtighed til at opfylde deres vigtige Kald, efter Folkets Forventning', var det Ønske, som blev lagt paa Bunden af dette Glas.«
I trykt udgave: Bind 27 side 197 linje 22
◄ Forordningen af April d. A. om Censur : sigter til instruks om censur af 25. april 1833, udstedt af Det danske Kancelli og offentliggjort i Collegial-Tidende, red., forlagt og udg. af 👤P.J. Monrad og 👤A.S. Ørsted (fra 37. årg. alene af Ørsted), nr. 17, den 27. april 1833, s. 270f. Instruksen blev aftrykt i den faste rubrik »Nyheds-Post« i Kjøbenhavnsposten, nr. 83, den 27. april 1833, s. 331, sp. 2. Heraf fremgår det, at instruksen, der vedrører »vedkommende Embedsmænd, til hvem Censuren og Tilsynet med trykte Skrifter og Blade er betroet«, var en indskærpelse af, at disse embedsmænd skulle overholde bestemmelserne i Trykkefrihedsforordningen af 27. sept. 1799, især hvad angår den i § 20 »paabudne Censur over de Skrifter og Blade, hvis Forfattere ere kjendte skyldige i Trykkefrihedens Misbrug, da, ligesom Censor ingenlunde er indskrænket til at udslette det, som er af den Natur, at det med Vished kan forudsees, at maatte af Domstolene erkjendes for strafværdigt, men derimod er berettiget og pligtig til at udslette Alt, hvad han selv finder at være utilbørligt, saaledes bør han herved ikke blot tage Hensyn til hvad der kan være fornærmeligt eller skadeligt for det Offentlige, men og [også] til hvad der kan være krænkende eller fornærmende for private Medborgere, saa at Intet taales, der bærer tydeligt Præg af Æreskjænderie, eller der kan skjønnes, under Allegorie, Ironie eller anden saadan Indklædning, at gaae ud paa at udbrede krænkende Beskyldninger mod Nogen.«
I trykt udgave: Bind 27 side 197 linje 24
◄ skal senere blive omtalt : 197,30.
I trykt udgave: Bind 27 side 197 linje 25
◄ af Hamb. Correspondent : sigter til, at der under den faste rubrik »Nyheds-Post« fandtes et længere oversat stykke (om forholdene i 📌København) fra Hamburgische Correspondent, nr. 8ff., 1833, påbegyndt i Kjøbenhavnsposten, nr. 11, den 15. jan. 1833, s. 43, fortsat i nr. 12, den 17. jan. 1833, s. 47f., i nr. 16, den 22. jan. 1833, s. 62f. og afsluttet i nr. 17, den 24. jan. 1833, s. 66f. Se også »Nyheds-Post« i Kjøbenhavnsposten, nr. 138, den 16. juli 1833, s. 552, hvor det oplyses, at Hamburgische Correspondent, den 14. juli 1833, rapporterer om udsættelsen af kong 👤Frederik VI's hjemrejse pga. sygdom ( 197,29). – Hamburgische Correspondent, stiftet i 1714 og præget af oplysningstidens idealer, var en af de ældste ty. aviser og blandt de få, der på daværende tidspunkt modtog efterretninger fra egne udenrigskorrespondenter.
I trykt udgave: Bind 27 side 197 linje 26
◄ Kieler Corresp. : sigter til, at der under den faste rubrik »Nyheds-Post« fandtes stykker fra Kieler Correspondenzblatt (om toldens sørgelige følger og ønsker om dens afskaffelse) i Kjøbenhavnsposten, nr. 13, den 18. jan. 1833, s. 52; fra Kieler Correspondenzblatt, nr. 24, den 22. marts 1833 (fra en mindre afhandling med titlen »Die Abneigung gegen den Militair-Dienst in Schleswig-Holstein«), i nr. 67, den 4. april 1833, s. 268; og fra Kieler Correspondenzblatt (om anlæggelse af en ny 'Steenchaussee', dvs. en stenbelagt hovedvej, ml. 📌Kiel og 📌Altona) i nr. 113, den 11. juni 1833, s. 451. – Kieler Correspondenzblatt, grundlagt i 1830 af advokaten og den liberale politiker 👤Theodor Olshausen og red. af ham, var organ for den nationale slesvig-holstenske bevægelse.
I trykt udgave: Bind 27 side 197 linje 26
◄ Zeitung für die elegante Welt : sigter til, at det under den faste rubrik »Nyheds-Post« oplystes, at det ty. blad Zeitung für die elegante Welt fra nytår 1833 var blevet politisk under den nye redaktør, 👤Heinrich Laube, og at det i den anledning bl.a. indeholdt en længere kritisk artikel om 📌Danmark, som blev refereret med citater i Kjøbenhavnsposten, nr. 48, den 8. marts 1833, s. 191. – Zeitung für die elegante Welt, der var udkommet siden 1831, havde indtil udgangen af 1832 især indeholdt artikler om kunst, mode, teater, royale forhold, litteratur, kultur og lidt politisk stof.
I trykt udgave: Bind 27 side 197 linje 26
◄ der Eremit : sigter til, at der under den faste rubrik »Nyheds-Post« fandtes oversatte stykker fra det ty. blad Der Eremit, nr. 142, 1833 (et brev af 27. okt. 1832 fra den da. maler og forf. Harro 👤Harring om den demagogiske »Hambacher Fest«), i Kjøbenhavnsposten, nr. 18, den 25. jan. 1833, s. 71f.; fra Der Eremit, dec. 1832 (en artikel »Bilder und Zustände« af J. Jacoby om 👤Walter Scott), i nr. 19, den 26. jan. 1833, s. 75f.; fra Der Eremit, 1833 (fra en række meddelelser under titlen »Mittheilungen aus Holstein und dessen nächster Umgegend«), i nr. 43, den 1. marts 1833, s. 170f.; fortsættelse fra »Mittheilungen aus Holstein« i foregående nr. af Der Eremit (nu om de mest bemærkelsesværdige tidsskrifter i hertugdømmerne) i nr. 49, den 9. marts 1833, s. 196; fra Der Eremit, marts 1833 (fra en artikel med titlen »Hertugen af Berrys Enke og de franske Karlister«, dvs. tilhængere af den fordrevne 👤Karl X og hans efterkommere), i nr. 78, den 20. april 1833, s. 311f. – Der Eremit, Zeitschrift für öffentliches Leben und Wirken udkom fra 1825 under devisen »Recht und Wahrheit« i 📌Altenburg.
I trykt udgave: Bind 27 side 197 linje 27
◄ Undersøgelser om det latinske Sprog : sigter til følgende artikler: »Et godt Ord indlagt for Gerundium«, under mærket »C.«, i Kjøbenhavnsposten, nr. 123, den 25. juni 1833, s. 489f.; »Medvirkende Aarsager til det latinske Sprogs Ringeagt. I«, under mærket »M.«, i nr. 127, den 1. juli 1833, s. 505-507; »Erklæring fra Prof. 👤Madvig«, undertegnet J.M. Madvig, i nr. 130, den 5. juli 1833, s. 517-519; »Medvirkende Aarsager til det latinske Sprogs Ringeagt. II«, under mærket »M.«, i nr. 134, den 11. juli 1833, s. 533-535; og »Svar paa Prof. Madvigs Erklæring i No. 130 af dette Blad«, under mærket »M.«, i nr. 135, den 12. juli 1833, s. 538.
I trykt udgave: Bind 27 side 197 linje 28
◄ Tscherning reiser : sigter til, at 👤A.F. Tscherning ( 196,8) – pga. sin kritik af enevældens militære system og forslag om en folkevæbning hvilende på alm. værnepligt og pga. af sine oppositionelle artikler i Kjøbenhavnsposten – i 1833 af kongen blev afskediget og if. reskript af 6. juni 1833 sendt til udlandet (📌Preussen, 📌Frankrig og 📌Storbritannien), officielt for at studere artilleriforhold (uofficielt var det landsforvisning). Rejsen blev indledt den 20. juni 1833, se den faste rubrik »Nyheds-Post« i Kjøbenhavnsposten, nr. 119, den 20. juni 1833, s. 475, hvor der også berettes om den hæderfulde afsked, der blev taget med Tscherning på den militære højskole og ved en fest på Den kgl. Skydebane ( 197,21); fra denne fest rapporteredes der fyldigt i »Nyheds-Post« i nr. 120, den 21. juni 1833, s. 478f. Se også »Et Brev fra Capt. Tscherning«, dateret »📌Wien, i Mai 1834«, påbegyndt i Kjøbenhavnsposten, nr. 105, den 27. maj 1834, s. 417-419, fortsat og sluttet i nr. 108, den 30. maj 1834, s. 427-429.
I trykt udgave: Bind 27 side 197 linje 28
◄ Kongen reiser : sigter til de løbende rapporter i den faste rubrik »Nyheds-Post« om kongens rejse i sommeren 1833 over 📌Køge til 📌Vordingborg, 📌Nykøbing 📌Falster, 📌Maribo og Nakskov og derpå videre til hertugdømmerne 📌Slesvig, 📌Holsten og 📌Lauenborg og derfra tilbage til 📌København, i Kjøbenhavnsposten, nr. 77, den 19. april 1833, s. 307; nr. 98, den 20. maj 1833, s. 390f.; nr. 111, den 8. juni 1833, s. 443; nr. 113, den 11. juni 1833, s. 451; nr. 115, den 14. juni 1833, s. 459; nr. 117, den 17. juni 1833, s. 467; nr. 118, den 18. juni 1833, s. 471; nr. 119, den 20. juni 1833, s. 475; nr. 120, den 21. juni 1833, s. 478; nr. 122, den 24. juni 1833, s. 487; nr. 123, den 25. juni 1833, s. 491; nr. 127, den 1. juli 1833, s. 507; nr. 128, den 2. juli 1833, s. 511; nr. 130, den 5. juli 1833, s. 520; nr. 132, den 8. juli 1833, s. 527; nr. 133, den 9. juli 1833, s. 531f.; nr. 134, den 11. juli 1833, s. 535; nr. 137, den 14. juli 1833, s. 547; og nr. 151, den 3. aug. 1833, s. 603 (om kongens tiljublede tilbagekomst til København). – Kongen: 👤Frederik VI (1768-1839), da. konge fra 1808-39.
I trykt udgave: Bind 27 side 197 linje 29
◄ hans Sygdom : sigter til de løbende rapporter i den faste rubrik »Nyheds-Post« om kongens rejse til hertugdømmerne ( 197,29), hvor det rapporteredes, at hans hjemrejse blev udsat pga. sygdom (forkølelse), i Kjøbenhavnsposten, nr. 132, den 8. juli 1833, s. 527; nr. 133, den 9. juli 1833, s. 531; nr. 134, den 11. juli 1833, s. 535; nr. 135, den 12. juli 1833, s. 539; nr. 137, den 14. juli 1833, s. 547; nr. 138, den 16. juli 1833, s. 552; nr. 139, den 18. juli 1833, s. 596; og nr. 150, den 2. aug. 1833, s. 600.
I trykt udgave: Bind 27 side 197 linje 29
◄ fremkaldes ved Undersøgelser ... Forordning af April 33 en stor Kamp : sigter til artikler med undersøgelser af og debatter om instruksen af 25. april 1833 om censur ( 197,24) samt notitser herom, undertiden under rubrikken »Nyheds-Post«, i Kjøbenhavnsposten, nr. 27, den 7. feb. 1834, s. 108 (notits »Opfordring til Hr. Professor David« om at lade trykke sit foredrag om »Publicitet og Trykkefrihed«); nr. 32, den 14. feb. 1834, s. 127 (notits i »Nyheds-Post« om en rapport i Hamburgische Correspondent ( 197,26), den 1. feb. 1834, om den da. debat angående trykkefrihed og censur); nr. 35, den 18. feb. 1834, s. 138-140 (referat i »Nyheds-Post« af 👤T. Algreen-Ussings artikel »Om Forstaaelsen af Censor-Instruxen« i dagbladet Dagen, den 17. feb. 1834 ( 197,31)); nr. 55, den 18. marts 1834, s. 218-220 (notits i »Nyheds-Post« om Den frie Presse contra Tage Algreen Ussing og hans Fremstillinger i Bladet Dagen af 📌Danmarks Trykkefrihed, et Stridsskrivt af 👤Balthazar M. Christensen, 📌Kbh. (marts) 1834); nr. 56, den 20. marts 1834, s. 221 (notitsen »Retssag. / Aar 1834, den 18de Marts blev i Publikums Høiesteret foretaget Sagen: / Den Frie Presse / contra / Tage Algreen-Ussing / og / hans Fremstillinger i Bladet Dagen om Danmarks Trykkefrihed. / For Citanten [sagsøgeren] mødte Hr. Fuldmægtig Christensen, som fremlagde sit trykte Indlæg af Dags Dato. Indstævnte mødte personlig paa egne og den danske Trykkefriheds Vegne og begjærte 8 Dages Anstand [henstand] for at tage til Gjenmæle i Sagen. Retten bevilgede den begjærte Anstand. / pro vera copia [lat., for rigtig afskrift] / Algreen-Ussing«); nr. 61, den 26. marts 1834, s. 243f., og nr. 62, den 28. marts 1834, s. 247f., samt nr. 66, den 2. april 1834, s. 262-264 (fyldigt referat i »Nyheds-Post« med uddrag af prof. 👤C.N. Davids ( 196,8) artikel »Om Trykkefrihed, i Anledning af Algreen Ussings Artikler i Dagen 1834 No 41. 44. 46. 47. 50. 54. 57. 60« ( 197,31) i Maanedsskrift for Litteratur ( 193,37) bd. 11, Kbh. 1834, s. 256-282); nr. 72, den 10. april 1834, s. 285-287, og nr. 73, den 11. april 1834, s. 289-291 (Balthazar M. Christensens dobbeltartikel »Et Par foreløbige Ord mod Professor 👤Heibergs og Cancelliesecretair Ussings Angreb paa den 'frie Presse' (see Flyveposten No. 14, 15 og 16 samt Kjøbenhavnsposten No. 59 til 68)«); nr. 79, den 19. april 1834, s. 315f. (referat i »Nyheds-Post« af prof. Schouws artikel »Om Danmarks Trykkefrihed« i Dansk Ugeskrift ( 204,1), nr. 109, fra april 1834, bd. 5, Kbh. 1834, s. 1-11); nr. 87, den 1. maj 1834, s. 346f. (artiklen »Om vore politiske Blades Frihed for Caution«) og s. 347f. (citeret stykke i »Nyheds-Post« fra en omtale i Norsk Morgenblad, den 17. april 1834, af striden mellem B.M. Christensen og T. Algreen-Ussing); nr. 88, den 2. maj 1834, s. 352 (kort artikel »Bemærkning i Anledning af det i Gaarsnummeret af Kjøbenhavnsposten optagne Stykke af Norsk Morgenblad«); nr. 89, den 3. maj 1834, s. 356 (dels notits »Bidrag til Kundskab om de frie Landes Trykkefrihedsforfatning« af T. Algreen-Ussing, dels notits »Til Hr. T.A. Ussing« af »En Normand«); nr. 91, den 6. maj 1834, s. 364 (notits »Til Normanden i Kbhavnsposten No. 89« af T. Algreen-Ussing); nr. 92, den 7. maj 1834, s. 368 (en sang »Lad kun Trykkefriheds Helte«, under mærket »I–n«); nr. 93, den 9. maj 1834, s. 372 (kort artikel »Svar til Hr. T.A. Ussing« af »En Nordmand«); nr. 95, den 12. maj 1834, s. 380 (kort artikel »Svar til Nordmanden i Kjøbenhavnsposten No. 93« af T. Algreen-Ussing); nr. 101, den 21. maj 1834, s. 402 (uddrag på da. i »Nyheds-Post« fra Foreign Quarterly Review, nr. XXVI, maj 1834, om den stedfundne strid angående tolkningen af censurinstruksen). Se også artiklen »Om Maanedsskriftet for Litteratur«, påbegyndt i Kjøbenhavnsposten, nr. 153, den 1. aug. 1834, s. 609f., og afsluttet i nr. 154, den 2. aug. 1834, s. 612f., hvoraf det fremgår, at prof. C.N. David havde trukket sig ud af tidsskriftets redaktion, hvilket antages at være sket pga. det angreb mod Davids hovedsynspunkter, F.C. Bornemann havde fremsat i sin artikel »Bemærkninger om Censuren i Danmark, foranledigede ved de nyeste Forhandlinger om denne Gjenstand« i Maanedsskrift for Litteratur bd. 12, Kbh. 1834, s. 56-86.
I trykt udgave: Bind 27 side 197 linje 30
◄ Algr. Ussing beviser ... ikke have Censur i det Hele taget : sigter dels til T. Algreen-Ussings artikel »Om Forstaaelsen af CensorInstruxen« i dagbladet Dagen, nr. 41, den 17. feb. 1834, [sp. 5-7] ( 197,30), og til dens fortsættelse i artikelserien »Om Trykkefriheden i 📌Danmark« II-IX i Dagen, nr. 44, den 20. feb. 1834 [sp. 5-8] (i en note gøres der opmærksom på, at artiklen i nr. 41 er at anse som nr. I i rækken); nr. 46, den 22. feb. 1834 [sp. 5-7]; nr. 47, den 24. feb. 1834 [sp. 6f.]; nr. 50, den 27. feb. 1834 [sp. 4-8]; nr. 54, den 4. marts 1834 [sp. 5-8]; nr. 57, den 7. marts 1834 [sp. 5-8]; nr. 60, den 11. marts 1834 [sp. 5-8]; og nr. 63, den 14. marts 1834 [sp. 5-8]. Dels til T. Algreen-Ussings anmeldelse af 👤Balthazar M. Christensens stridsskrift Den frie Presse contra Tage Algreen Ussing og hans Fremstillinger i Bladet Dagen af Danmarks Trykkefrihed ( 197,30) I-IX i Kjøbenhavnsposten, nr. 59, den 24. marts 1834, s. 234f.; nr. 60, den 25. marts 1834, s. 237-239; nr. 61, den 26. marts 1834, s. 241-243; nr. 62, den 28. marts 1834, s. 245-247; nr. 63, den 29. marts 1834, s. 249-251; nr. 66, den 2. april 1834, s. 261f.; nr. 67, den 3. april 1834, s. 265-267; nr. 68, den 4. april 1834, s. 269f.; og nr. 69, den 5. april 1834, s. 273-276. Se også foregående kommentar ( 197,30). – Algr. Ussing: 👤Tage Algreen-Ussing (1797-1872), da. jurist; fra 1830 kancellist og fra 1831 kancellisekretær i Det danske Kancelli, foretog 1831-32 med offentlig understøttelse en videnskabelig udenlandsrejse, politisk liberal.
I trykt udgave: Bind 27 side 197 linje 31
◄ Stykker om Directionen for Selskabet for ... fordærvede Personer : sigter til følgende artikler i Kjøbenhavnsposten om det betimelige i at have en af regeringen indsat direktion for en privat, almennyttig institution til forbedring af moralsk fordærvede personer, oprettet og drevet ved frivillige bidrag fra borgerne: »Bemærkninger i Anledning af de frivillige Bidrag til at begrunde en Indretning til moralsk fordærvede Personers, men især den opvoxende Ungdoms Forbedring« i nr. 74, den 12. april 1834, s. 293-295; »Til Publikum« (svar på foregående artikel) af 👤C.H. Visby i nr. 83, den 26. april 1834, s. 329-331; »Nogle Ord om vore Arrester og Straffeanstalter, samt den paatænkte Stiftelse til moralsk fordærvede Menneskers Forbedring« i nr. 85, den 29. april 1834, s. 337-340; »Til Hr. Pastor Visby fra Forfatteren til Bemærkninger i Anledning af de frivillige Bidrag til Moralskfordærvedes Forbedring (see No. 74)« I-V i nr. 92, den 7. maj 1834, s. 365f.; nr. 93, den 9. maj 1834, s. 369-371; nr. 95, den 12. maj 1834, s. 377f.; nr. 96, den 13. maj 1834, s. 381-383; nr. 98, den 16. maj 1834, s. 389-391 (første del af nr. V); og nr. 99, den 17. maj 1834, s. 393-395 (anden og sidste del af nr. V); »Om Bestyrelsen af de nordamericanske Stiftelser til moralsk fordærvede Menneskers Forbedring« i nr. 97, den 15. maj 1834, s. 385f.; »Til Committeen for en Indretning til moralsk fordærvede Personers Forbedring« i nr. 118, den 14. juni 1834, s. 470; og »Committeen for at grundlægge en Indretning til moralsk-fordærvede Personers, men især den opvoxende Ungdoms Forbedring« i nr. 205, den 11. okt. 1834, s. 817-819.
I trykt udgave: Bind 27 side 197 linje 33
◄ Forordningen af 15de Mai om Stænderne : sigter til forordning angående indretning af provinsialstænderne for Øerne ( 196,8), forordning angående provinsialstændernes indretning i 📌Nørrejylland samt forordning angående provinsialstændernes indretning i hhv. 📌Slesvig og 📌Holsten, alle fire af 15. maj 1834, se Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger ( 192,19) bd. 21, 1, 📌Kbh. 1835, s. 59-114. Forordningerne vedr. Øerne og Nørrejylland, der indeholder bestemmelse for valgene af provinsialstænder, bygger på den betænkning, som blev afgivet af de ved reskript af 23. marts 1832 »indkaldte oplyste Mænd« ( 197,19), s. 60. Se notits om publiceringen af de fire resolutioner angående provinsialstændernes indretning i 📌Danmark og i hertugdømmerne samt »et kortfattet Uddrag af disse mærkelige [bemærkelsesværdige] Lovbud« i »Nyheds-Post« i Kjøbenhavnsposten, nr. 106, den 28. maj 1834, s. 421f., og nr. 107, den 29. maj 1834, s. 423-426.
I trykt udgave: Bind 27 side 197 linje 34
◄ Stykket om politiske Garantier : sigter til artiklen »Om politiske Garantier. En publicistisk Skizze« I-II i Kjøbenhavnsposten, nr. 103, den 24. maj 1834, s. 409-411, og nr. 104, den 26. maj 1834, s. 413-415. Se yderligere bekendtgørelsen »Til 'Kjøbenhavnspostens' Abonnenter« i nr. 109, den 31. maj 1834, s. 433f.; s. 433: »Af den 'Bekjendtgjørelse', Red. under 27de ds. tillod sig at omsende, ville [vil] dette Blads ærede Abonnenter have erfaret, at sidste Mandagsnummer (No. 104) var blevet lagt under Beslag af Censor – ikke fordi det indeholdt noget formeentligen Lovstridigt; men fordi Censor troede ei at torde tillade dets Udgivelse med en blank Spalte, som var fremkommen derved, at Red., paa Grund af Censors tilkjendegivne Vægring for at tillade Slutningen af en i bemeldte No. indførte Artikkel at vorde publiceret, havde udtaget denne Slutning af Artiklen. Red. underrettede derhos [desuden] Abonnenterne om, at den havde indgivet Klage til Cancelliet over denne hans Fremgangsmaade, og lovede til sin Tid at meddele offentlig Underretning om Collegiets Svar, saavel herpaa, som paa den derhos gjorte Forespørgsel: hvorvidt det maatte tillade det udstrøgne Stykkes Publication eller ei.« Herpå følger hele klagen med den nævnte forespørgsel samt svar fra Det danske Kancelli, der ikke fandt, at det efter lovgivningen kunne pålægges en redaktør at udfylde det 'hul', der var opstået ved censors udtagelse af en passus ('censorhullet'), med et andet stykke. Se også bekendtgørelsen »Til Kbhavnspostens Abonnenter« i nr. 112, den 6. juni 1834, s. 446, hvori det oplyses, at gårsdagens avis, nr. 111, var blevet beslaglagt af censor pga. af det næste afsnit (nr. III) af artiklen »Om politiske Garantier«, og at nr. 112 derfor heller ikke indeholdt det afsluttende afsnit (nr. IV) af den pågældende artikel. Se desuden »Nyheds-Post« i nr. 118, den 14. juni 1834, s. 468f., hvor det oplyses, at der i Collegial-Tidende ( 197,24) af 6. juni s.å. var offentliggjort en kgl. resolution af samme dato, der pålægger en redaktør at udfylde de såkaldte 'censorhuller' med anden tekst; desuden bringes kancelliets motiver for at have anmodet kongen om denne resolution. Se endvidere artiklen »Til Kjøbenhavnspostens Abonnenter« i nr. 125, den 23. juni 1834, s. 495-497, hvori avisen dels offentliggør skrivelse af 13. juni 1834 fra censor, politiretsassessor 👤Thomsen, der meddeler, at kancelliet havde billiget hans tilbageholdelse af fortsættelsen af artiklen »Om politiske Garantier«, dels lader aftrykke redaktør 👤A.P. Liunges ( 195,20) brev til censor for at få oplyst det lovstridige i artiklens to sidste afsnit. Se endelig artiklen »Til Kjøbenhavnspostens Abonnenter. (Slutning, see f. No.)« i nr. 126, den 24. juni 1834, s. 499-501, hvori avisen offentliggør den fortsatte korrespondance mellem censor og Liunge, der viser, at censor ikke fremkom med de ønskede oplysninger.
I trykt udgave: Bind 27 side 197 linje 37
◄ Striden om den norske Morgenpost : sigter til artiklen »Om Forbudet imod det norske Morgenblad« i Kjøbenhavnsposten, nr. 137, den 10. juli 1834, s. 543f. (det no. Morgenbladet var ved kgl. reskript af 3. juli 1834 blevet forbudt indført i 📌Danmark, angiveligt pga. en artikel om de da. provinsialstænder, der efter da. vurdering skulle være lovstridig). Se yderligere kundgørelsen »Til Kjøbenhavnspostens Abonnenter« i Kjøbenhavnsposten, nr. 138, den 11. juli 1834, s. 550, hvori det oplyses, at gårsdagens avis (nr. 137) blev beslaglagt, fordi det indeholdt en artikel (formentlig den om forbudet mod Morgenbladet), »hvis Publication Censor har troet ei at burde tilstæde«. – den norske Morgenpost: Morgenbladet, no. dagblad, grundlagt i 1819 af N. Wulfsberg, fra 1831 red. af A.B. Stabell, hvorefter bladet blev politisk (liberalt) og oppositionens organ.
I trykt udgave: Bind 27 side 197 linje 38
◄ endelig faaer Kjøbenhavnsposten en ordenlig Proces : sigter til, at Det danske Kancelli indgav anklage imod Kjøbenhavnspostens udgiver og redaktør 👤A.P. Liunge for at have skrevet og trykt artiklen »Om Forbudet imod det norske Morgenblad« i avisen på trods af, at det ved kgl. resolution var forbudt at holde og omdele Morgenbladet ( 197,38). Se følgende notits i »Nyheds-Post« i Kjøbenhavnsposten, nr. 142, den 17. juli 1834, s. 565: »Under den 15de dennes er ifølge det kongelige danske Cancellies Foranstaltning anlagt Action [søgsmål] mod Kjøbenhavnspostens Redacteur for Overtrædelse af Forordningen af 27de September 1799 §. 18.« § 18 i Trykkefrihedsforordningen ( 192,19) lyder: »Dersom nogen er sat under Justitiens Tiltale, formedelst Misbrug af Trykkefriheden, maae ingen Bogtrykker antage et Skrift fra ham til Trykning, saalænge han staaer under offentlig Anklage, med mindre en bosiddende Borger giver sin skriftlige Erklæring, at ville indestaae for Skriftets Indhold. I Mangel af saadan Borgen [sikkerhed, garanti], skal Bogtrykkeren staae til Ansvar og dømmes, ligesom om han selv var Forfatter af Skriftet. Naar Justits-Action anlægges imod nogen, for Misbrug af Trykken, skal samme derfor strax bekiendtgiøres til Vedkommendes Efterretning, i alle indenrigske Aviser, fra den Øvrighed, som befaler Actionen«, Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger ( 192,19) bd. 12, 3, 📌Kbh. 1799, s. 684. Se desuden følgende artikler og notitser i Kjøbenhavnsposten vedr. processen mod avisens redaktør: »Til Kjøbenhavnspostens Abonnenter« af redaktøren i nr. 144, den 19. juli 1834, s. 571f. (sagen formodes anlagt pga. artiklen om forbudet mod det no. Morgenbladet i det beslaglagte nr. 137 ( 197,38)); notits i »Nyheds-Post« i nr. 149, den 26. juli 1834, s. 592f.; notits i »Nyheds-Post« i nr. 151, den 29. juli 1834, s. 600 (avisens redaktør har modtaget stævning i sagen for den kgl. Lands-Over- samt Hof- og Stads-Ret); notits i »Nyheds-Post« i nr. 155, den 4. aug. 1834, s. 617 (om forsvaret ved den kgl. Lands-Over- samt Hof- og Stads-Ret for avisens redaktør i den af kancelliet anlagte sag); »Et Par Ord i Anledning af den berlingske Tidendes nye Redaction« i nr. 156, den 5. aug. 1834, s. 619f.; notits i »Nyheds-Post« i nr. 185, den 15. sept. 1834, s. 736 (domfældelse i Lands-Over- samt Hof- og Stadsretten i sagen om avisens redaktør: »Thi kjendes for Ret: Tiltalte, Commercesecretair A.P. Liunge, bør for Actors [anklagers] Tiltale i denne Sag fri at være. – Procurator [sagfører] Benzon tillægges i Salarium [salær] 5 Rbd. [rigsbankdaler] Sølv, som udredes af det Offentlige«); notits i »Nyheds-Post« i nr. 195, den 29. sept. 1834, s. 777 (om at kancelliets akkviescering ved Lands-Over- samt Hof- og Stads-Rettens dom, så den ikke indankes til 📌Højesteret); »Indlæg for den Kgl. Lands-Over- samt Hof- og Stads-Ret i den af det Kgl. danske Cancellie imod Redacteuren af 'Kjøbenhavnsposten' anlagte Sag for formeenlig Overtrædelse af Trykkefrihedslovgivningen« i nr. 197, den 1. okt. 1834, s. 783-788.
I trykt udgave: Bind 27 side 197 linje 38
◄ den første journalistiske Spire af det liberale Chaos ... bekjendte Theoremer : sigter til Fædrelandet, nr. 1, den 14. sept. 1834 ( 198,36), se »Nyheds-Post« i Kjøbenhavnsposten, nr. 184, den 13. sept. 1834, s. 734, hvor følgende oplyses: »Hr. Professor 👤C.N. David har i disse Dage udstædt Indbydelse til Subskription paa et nyt Tidsskrift, under Titel af: 'Fædrelandet', der er bestemt til at udkomme ugentligen, fra Begyndelsen af næste Qvartal. Et Prøvenummer har idag forladt Pressen [trykkemaskinen].« Herefter citeres der fyldigt fra Davids udtalelse i det første nummer om bladets tendens og farve. Se også »Nyheds-Post« i Kjøbenhavnsposten, nr. 201, den 6. okt. 1834, s. 803, hvor det oplyses, at nr. 2 af prof. Davids ugeblad Fædrelandet var udkommet dagen før, søndag den 5. okt. 1834, med »velskrevne og almeeninteressante Artikler: 'Om de forestaaende Valg, med specielt Hensyn paa 📌Kjøbenhavn' og 'Finanzernes Offentlighed'«, hvorefter der refereres og fyldigt citeres fra artiklerne. – Theoremer: teoretiske betragtninger el. påstande, læresætninger. Hermed hentydes formentlig til C.N. Davids lange indledning i ugebladets første nummer, sp. 1-15, hvor han ikke alene skriver om tidsskriftets opgave, tendens og farve, men også fremfører en række teoretiske betragtninger over forholdet ml. folket og staten, herunder ml. folket og regeringen, ml. på den ene side borgernes frihed og på den anden deres samfundsmæssige rettigheder og pligter, ml. den sociale tilstand og gæringen og urolighederne i 📌Europa, herunder ml. den sociale tilstand og behovet for reformer samt ml. den sociale og den individuelle udvikling, om forholdet ml. på den ene side ensidighed (partiskhed) og flersidighed (indifferentisme) i debatformen og på den anden side enhed i anskuelse og retning. Se også C.N. Davids artikel »Hvad er Statens sidste Grund?« i Fædrelandet, nr. 3, den 12. okt. 1834, sp. 35-40, hvor der henvises til 👤Aristoteles' statsteori, sp. 37: »Allerede Aristoteles har sagt, at Mennesket indtræder i Staten, fordi fuldkommen Dyd og Lyksalighed kun er opnaaelig i denne. I dette den græske Philosophis Udsagn finde vi Statens sidste Grund antydet.« I øvrigt udtrykker David den teoretiske opfattelse, sp. 38: »I dens Fornuftmæssighed finde vi (...) Statens sidste Grund. Men hvad der overhovedet er Statsforbindelsens sidste Grund, begrunder ogsaa paa ethvert Udviklingstrin den dertil svarende Art af Statsforbindelse. Hvorledes Forbindelsen end er bragt istand, (...) i sin Fornuftmæssighed maa den have sin Rod, og deraf maa den faae sin Sanction.« Selv om David i sine overvejelser over de forskellige fornuftsbegrundede statsformer nævner både monarkiet og republikken, skriver han, sp. 39f.: »Langtfra at være farlig for Tronernes Sikkerhed er denne Theorie en ny Støtte for Kongedømmet, thi den lærer, at dets Bestaaen er garanteret af dets Fornuftmæssighed, hvoraf det er udsprunget. Men Forholdene i Europa ere saaledes (...) kort Alt det, hvori vor Udvikling udtaler sig, er saaledes, at Fornuften maa erkjende, at Kongedømmet er den med denne Udvikling meest overeensstemmende Statsform, og derfor vil det saakaldte monarchiske Princip seire over alle partielle eller isolerede Bestræbelser efter at gjøre Republikken til de europæiske Staters Grundform. Kun oversee man ikke, at Kongedømmet i sin Udvikling maa følge Skridt med Tidsalderens Udvikling overhovedet og med det enkelte Folks Udvikling i Særdeleshed«.
I trykt udgave: Bind 27 side 197 linje 41
◄ Vivisection : videnskabeligt forsøg el. operation på levende dyr, som derved ofte bliver sønderlemmet; dissektion, operation.
I trykt udgave: Bind 27 side 198 linje 7
◄ Valgene : sigter til valgene af deputerede til provinsialstænderne i overensstemmelse med forordning af 15. maj 1834 ( 197,34) og især til den løbende omtale i Kjøbenhavnsposten af forberedelserne til og afholdelsen af disse valg. Fra begyndelsen af sept. 1834 til sidst i marts 1835 blev stændervalgene fulgt tæt i Kjøbenhavnsposten, især i rubrikken »Nyheds-Post«, der ofte dagligt bragte notitser med resultater fra de enkelte valgdistrikter og rapporter fra valghandlingerne i såvel hele kongeriget 📌Danmark som i hertugdømmerne 📌Slesvig, 📌Holsten og 📌Lauenborg. – Der er rapporter om udfærdigelse af lister over valgberettigede og over valgbare, se fx gengivelse af Magistratens bekendtgørelse om sådanne lister for København i »Nyheds-Post« i nr. 179, den 6. sept. 1834, s. 714; se også notits om revision af de københavnske valglister og et tillægsblad (til nr. 222, den 4. nov. 1834) »Fortegnelse over de Valgbare i 📌Kjøbenhavn, (berigtiget efter den af Magistraten omsendte Liste)«, s. 1-4. – Om de kongevalgte medlemmer, se fx fortegnelse om de af kongen udnævnte medlemmer af stænderforsamlingerne i kongeriget Danmark i »Nyheds-Post« i nr. 189, den 20. sept. 1834, s. 752f., og en tilsvarende fortegnelse for hertugdømmerne i »Nyheds-Post« i nr. 194, den 27. sept. 1834, s. 773. – Om svigtende interesse for valgene i hovedstaden, se fx artiklen »Om Midler til at vække Opmærksomheden paa de forestaaende Valg af Deputerede i Kjøbenhavn« I-II i nr. 200, den 4. okt. 1834, s. 797f., og nr. 201, den 6. okt. 1834, s. 801-803; se også notitser om mangel på interesse hos især 'de lavere næringsdrivende klasser' i »Nyheds-Post« i nr. 208, den 16. okt. 1834, s. 829, og om de københavnske håndværkerlavs afholdelse af prøvevalg og opstilling af valgkandidater for Københavns håndværkerstand i »Nyheds-Post« i nr. 229, den 14. nov. 1834, s. 915. – Om udsættelser og endelig afholdelse af valgene i København, se fx notits om udskydelse af tidspunktet for valgenes begyndelse i »Nyheds-Post« i nr. 203, den 9. okt. 1834, s. 811, og notits om yderligere udsættelse af valgene til den 17. nov. i »Nyheds-Post« i nr. 215, den 25. okt. 1834, s. 859; se desuden notits om åbning af valgmøderne i de otte sektioner i »Nyheds-Post« i nr. 231, den 17. nov. 1834, s. 923, og om stemmeafgivningen den første valgdag som en løfterig prognose for hele det københavnske valg i »Nyheds-Post« i nr. 232, den 18. nov. 1834, s. 928. – Om afholdelse af valgmøder og af prøvevalg, se fx notits om afholdelse af 'rådslående forsamlinger' i København i »Nyheds-Post« i nr. 208, den 16. okt. 1834, s. 829, notitser om afholdelse af valgmøde for de valgberettigede i 📌Aalborg i »Nyheds-Post« i hhv. nr. 209, den 17. okt. 1834, s. 835, og nr. 214, den 24. okt. 1834, s. 855, og reportage om valgforeningers afholdelse af prøvevalg i »Nyheds-Post« i nr. 222, den 4. nov. 1834, s. 886f.; se desuden reportage fra to møder den 7. nov. afholdt af hhv. »Selskabet, stiftet den 28de Mai 1832« ( 197,21) og af de kommitterede interessenter i Hovedstadens Brandforsikring for at nå frem til opstilling af fælles kandidater til de forestående valgmøder i København i »Nyheds-Post« i hhv. nr. 225, den 8. nov. 1834, s. 898f., og nr. 226, den 10. nov. 1834, s. 901, hvor der også oplyses om afholdelse af foreløbige møder forud for valgmødet i 📌Århus, s. 903. – Om problemer med valgproceduren, se fx et længere referat af 👤T. Algreen-Ussings ( 197,31) artikel »Kunne [kan] de i Kjøbstædernes og de mindre Landeiendommes Valgdistrikter hidtil foretagne Valg af Deputerede til Provindsialstænderne ansees gyldige?« (i Dansk Ugeskrift ( 204,1), nr. 133, fra okt. 1834, bd. 6, s. 1-8) i nr. 199, den 3. okt. 1834, s. 793-795, og notits med resolution fra kancelliet som svar på Algreen-Ussings artikel i »Nyheds-Post« i hhv. nr. 200, den 4. okt. 1834, s. 798f. og nr. 201, den 6. okt. 1834, s. 803. – Om fejring af valgresultater, se fx notits om valgene i Slesvig og om festlig fejring af deres afslutning i 📌Kiel i »Nyheds-Post« i nr. 188, den 19. sept. 1834, s. 748-750; se desuden notits med valgresultatet fra Århus og 📌Skanderborg og en beretning om, at der var blevet råbt hurra og spillet af borgervæbningens musikkorps uden for de valgtes huse, i »Nyheds-Post« i nr. 240, den 28. nov. 1834, s. 959, se notits om de studerendes festlige lykønskning af prof., dr.jur. 👤P.G. Bang med valget som første deputeret for København i »Nyheds-Post« i nr. 242, den 1. dec. 1834, s. 967. – Om de endelige valgresultater, se uddrag fra Kieler Correspondenzblatt ( 197,26) om resultatet af de afholdte valg i Slesvig og Holsten og et længere citat om de slesvig-holstenske stænderforsamlingers politiske karakter i »Nyheds-Post« i hhv. nr. 217, den 28. okt. 1834, s. 867, og nr. 219, den 31. okt. 1834, s. 875f.; se desuden notits om møde på Raad- og Domhuset ml. 📌Københavns Magistrat, de deputerede borgere og de otte sektioners protokolfører for i overensstemmelse med stænderforordningen at foretage den endelige afgørelse af de københavnske valg, i »Nyheds-Post« i nr. 239, den 27. nov. 1834, s. 955, og notitser om de 12 københavnske deputeredes og suppleanters accept af valget i »Nyheds-Post« i hhv. nr. 243, den 2. dec. 1834, s. 971, og nr. 244, den 4. dec. 1834, s. 974; se endvidere artiklen »Stændersforsamlingen i 📌Roeskilde« i nr. 1, den 1. jan. 1835, s. 1f., hvor det oplyses: »I Følge de nu tilendebragte Valg vil Forsamlingen komme til at bestaae af 70 Medlemmer (foruden den kongelige Commissair, som endnu ikke er udnævnt). Af disse henhøre A. til den lærde Stand 3 (...) B. Geistlige 2 (...) C. Civile Embedsmænd 10 (...) D. Godseiere og andre Proprietairer 27 (...) E. Procuratorer 4 (...) F. Kjøbmænd 7 (...) G. Andre næringsdrivende Borgere 8 (...) H. Landbrugere og mindre Gaardeiere 9 (...)«, og se notits i »Nyheds-Post« i nr. 3, den 3. jan. 1835, s. 11, om tilladelse if. kgl. resolution af 27. dec. 1834 til de i Østifterne valgte embedsmænd til at modtage valgene; se endelig artiklen »Stændersforsamligen i 📌Viborg« i nr. 34, den 9. feb. 1835, s. 133, hvor det oplyses: »Valgene for 📌Jylland ere nu overalt tilendebragte, og Forsamlingen der vil komme til at bestaae af 55 Medlemmer (foruden den kongelige Commissair, som endnu ikke er udnævnt). Af disse ere A. til den lærde Stand henhørende 1 (...) B. Geistlige 2 (...) C. Civile og militaire Embedsmænd 10 (...) D. Godseiere og andre Proprietairer 17 (...) E. Procuratorer 7 (...) F. Kjøbmænd og andre næringsdrivende Borgere 5 (...) G. Landbrugere og mindre Gaardeiere 13 (...)«, og se notits i »Nyheds-Post« i nr. 39, den 14. feb. 1835, s. 155, om tilladelse if. kgl. resolution af 7. feb. 1835 til de i 📌Nørrejylland valgte embedsmænd til at modtage valgene. Valgenes endelige afslutning blev markeret ved to samtidige bekendtgørelser af 11. marts 1835 fra kancelliet, én vedr. 📌Sjællands, 📌Fyns og 📌Lolland-Falsters stifter og én vedr. Nørrejylland, jf. »Nyheds-Post« i nr. 69, den 20. marts 1835, s. 275, og se især følgende notits i Fædrelandet, nr. 27, den 22. marts 1835, sp. 480: »Den fra det Danske Cancellie emanerede [udgåede] Bekjendtgjørelse af 11 Marts 1835 / har (...) meddeelt en Liste paa alle de udvalgte Deputeredes og Suppleanters Navne. Da hermed alle de Bestemmelser, som Anordningen indeholder med Hensyn til Valgene, ere gjorte Fyldest, saa tør Landet saa meget mere haabe, at Tidspunctet for Stændernes Sammenkaldelse ikke længer kan være fjernt som det i Patentet af 21 Mai 1834 hedder: at Hans Majestæt allernaadigst havde besluttet 'snarest muligt at indkalde Stændernes Forsamling,' hvorfor Kongen havde befalet Valgdirecteurerne 'at Valgene uden Ophold skulde begynde og tilendebringes'«. – Fuld oversigt bringes i SKS-E.
I trykt udgave: Bind 27 side 198 linje 8
◄ Sammenkaldelsen af Stænderne : sigter til patent af 8. maj 1835, »hvorved de raadgivende Provindsial-Stænders Forsamling for Siællands, Fyens og 📌Lolland-Falsters Stifter samt 📌Island og 📌Færøerne sammenkaldes« til at give møde i 📌Roskilde den 1. okt. 1835; samtidig meddeles det, at kongen har »allernaadigst fundet for gode, at udnævne Vor Generalprocureur [første juridiske rådgiver] for 📌Danmark, Conferentsraad 👤Ørsted, til Vor Commissarius ved den saaledes berammede Stændernes Forsamling«, se Collegial-Tidende ( 197,24), nr. 20, den 11. maj 1835, s. 305-307 (jf. Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger ( 192,19) bd. 21, 2, 📌Kbh. 1836, s. 191f.). Se også Kjøbenhavnsposten, nr. 112, den 11. maj 1835, s. 447, hvor det i en notits meddeles, at patentet samme dag var blevet offentliggjort i Collegial-Tidende, der tillige indeholdt oplysning om, at provinsialstænderne for 📌Holsten ved en lignende plakat af 8. maj samme år ligeledes var blevet sammenkaldt til første forsamling den 1. okt. 1835 i Itzeho, jf. Collegial-Tidende, nr. 20, s. 307.
I trykt udgave: Bind 27 side 198 linje 8
◄ Processen mod Prof. David : sigter til, at regeringen, Det danske Kancelli, i dec. 1834 anlagde sag mod prof. 👤C.N. David ( 196,8) for ved følgende nr. af Fædrelandet at have overtrådt trykkefrihedslovgivningen: nr. 7, den 9. nov. 1834 (især pga. artiklen »Om Provindsialstændernes Petitionsret«, sp. 97-104); nr. 10, den 30. nov. 1834 (især pga. artiklen »Om Adskillelsen af de forskjellige Regjeringsfag« II, sp. 149-153 (første del stod i nr. 9, den 23. nov. 1834, sp. 129-135)); og nr. 11, den 7. dec. 1834 (især pga. artiklen »Hvad kan det hjelpe?«, sp. 161-176); under retssagen, der på regeringens vegne blev ført af generalfiskalen (indtil 1863 øverste statsanklager), etatsråd, højesteretsadvokat F.W. Treschow ved den kgl. Lands-Over- samt Hof- og Stads-Ret, rejste Treschow også anklage mod følgende to artikler af David i Fædrelandet: »Hvad er Statens sidste Grund« i nr. 3, den 12. okt. 1834, sp. 35-40 ( 197,41), og »Om vore raadgivende Provindsialstænders Betydning« i nr. 4, den 19. okt. 1834, sp. 49-54. Davids forsvarer var overretsprokurator 👤C.W. Haagen ( 198,25). Se følgende notitser i »Nyheds-Post« i Kjøbenhavnsposten, nr. 253, den 16. dec. 1834, s. 1011 (med bekendtgørelse fra Det danske Kancelli om tiltale mod prof. David for overtrædelse af trykkefrihedslovgivningen); nr. 254, den 17. dec. 1834, s. 1016 (med det (urigtige) forlydende, at justitsråd, højesteretsadvokat P.E. Sporon skulle have overtaget forsvaret for David); nr. 257, den 20. dec. 1834, s. 1027 (med oplysning om, at Sporon alene skal være Davids forsvarer ved 📌Højesteret, mens Hagen har påtaget sig forsvaret ved Lands-Over- samt Hof- og Stadsretten); nr. 258, den 22. dec. 1834, s. 1031 (med gengivelse af C.N. Davids notits »Til 'Fædrelandets' Læsere« i Fædrelandet, nr. 13, den 21. dec. 1834, sp. 208, hvoraf det fremgår, at han endnu kun kender kancelliets tiltale fra de offentlige tidender); nr. 262, den 28. dec. 1834, s. 1047 (med hentydning til Davids artikel »Hvad kan det hjelpe?«); nr. 263, den 30. dec. 1834, s. 1051 (med oplysning om, at generalfiskal Treschow havde indgivet stævning mod David, og at David pga. sagsanlægget var blevet suspenderet fra sit professorat ved 📌Københavns Universitet); nr. 12, den 14. jan. 1835, s. 48 (med oplysning om rettens tilladelse til prokurator Haagen til endnu otte dages udsættelse af fremlæggelse af forsvarsindlægget for David); nr. 16, den 19. jan. 1835, s. 63 (med oplysning om prokurator Kleins fremlæggelse af advokat Haagens forsvarsindlæg for David og om rettens bevilling af generalfiskal Treschows begæring om sagens udsættelse i to uger); nr. 22, den 26. jan. 1835, s. 87f. (med gengivelse af generalfiskal Treschows indlæg i sagen mod David og dennes gensvar); nr. 30, den 4. feb. 1835, s. 118 (med oplysning om afholdelse af retsmøde den 2. feb. 1835 i trykkefrihedssagen mod David); nr. 35, den 10. feb. 1835, s. 139 (om generalfiskal Treshows andet indlæg den 9. feb. 1835 i sagen mod David ( 198,25)); nr. 47, den 24. feb. 1835, s. 186f. (oplysning, at såvel generalfiskal Treschow som prokurator Haagen på retsmødet den 23. feb. 1835 indlod sagen mod David til doms); nr. 52, den 1. marts 1835, s. 208 (med oplysning om udgivelse i Fædrelandet af såvel C.W. Hagens som F.W. Treschows andet indlæg i retssagen og med fyldige citater fra Hagens indlæg); og nr. 117 (a), den 18. maj 1835, s. 465 (med oplysning om, at David samme dag var blevet frifundet ved Lands-Over- samt Hof- og Stads-Retten under lydeligt bifaldsråb fra den betydelige mængde tilhørere i retssalen). Se »Den Kongelige Landsoverrets- samt Hof- og Stadsrets Dom i Sagen mod Redacteuren af 'Fædrelandet'« i Fædrelandet, nr. 36, den 20. maj 1835, sp. 609-624, og »Den fuldstændige Dom, med Præmisser, i Sagen: 'Generalfiskal Etatsraad og Høiesterets-Advokat Treschow, paa Embeds Vegne, contra Tiltalte, Professor i Statsoekonomien ved 📌Kjøbenhavns Universitet, Dr. philos. 👤Christian Georg Nathan David'« i Kjøbenhavnsposten, nr. 120, den 21. maj 1835, s. 477-480; af dommen fremgår det, at David blev frifundet, dels for alle anklager mod Fædrelandet, nr. 7, nr. 10 og nr. 11, dog blev han (fordi han ved at have ytret sig tvetydigt og misforståeligt havde givet anledning til processen) dømt til at betale alle sagens omkostninger, herunder et salær på 50 rigsbankdaler sølv til Treschow, dels for alle anklager mod Fædrelandet, nr. 3 og nr. 4, dog blev han dømt til at betale alle sagsomkostninger, herunder endnu et salær på 50 rigsbankdaler sølv til Treschow. Kancelliet ankede dommen til Højesteret, se følgende notits »Til 'Fædrelandets' Læsere« i Fædrelandet, nr. 37, den 29. maj 1835, sp. 640, hvor David underretter læserne om, at dommen »fra det Offentliges Side er indanket til Høieste-Ret«; sml. »Nyheds-Post« i Kjøbenhavnsposten, nr. 164, den 13. juli 1835, s. 655, hvor det meddeles, at der nu næppe hersker tvivl om, at processen mod David ved Højesteret vil blive ført mundtligt. David, der ved Højesteret blev forsvaret af P.E. Sporon og højesteretsadvokat O.E. Høegh-Guldberg, blev frifundet den 2. dec. 1835, men dømt til at betale sagsomkostninger og 100 rigsbankdaler i salær til generalfiskalen, se »Nyheds-Post« Kjøbenhavnsposten, nr. 295, den 2. dec. 1835, s. 1180, og »Høiesteretsdommen i Sagen mod 'Fædrelandet'« i Fædrelandet, nr. 64, den 4. dec. 1835, sp. 414-416.
I trykt udgave: Bind 27 side 198 linje 9
◄ det bekjendte Recitativ: »vi, vi alene« : alm. gengivelse af kong 👤Frederik VI's ord i den resolution, hvormed han den 25. feb. 1835 svarede på den adresse, 572 københavnske borgere havde indgivet pga. forlydender om påtænkte lovformelige indskrænkninger af trykkefriheden ( 198,11). I resolutionen, som kongen den 26. feb. havde pålagt regeringen at offentliggøre, hedder det bl.a.: »ligesom Vor landsfaderlige Opmærksomhed stedse har været henvendt paa at bidrage Alt hvad der stod i Vor Kongelige Magt til at virke for Statens og Folkets Vel, saaledes kan heller Ingen uden Vi alene være istand til at bedømme hvad der er begges sande Gavn og Bedste«, Collegial-Tidende ( 197,24), nr. 9, den 28. feb. 1835, s. 137. Se »Nyheds-Post« i Kjøbenhavnsposten, nr. 51, den 28. feb. 1835, s. 203, hvor såvel kongens reskript til kancelliet som selve resolutionen aftrykkes in extenso. Se også artiklen »Kjøbenhavn i Februar Maaned« i Fædrelandet, nr. 26, den 15. marts 1835, sp. 459-464, der handler om den københavnske adresse og slutter med at aftrykke kongens svar, sp. 464.
I trykt udgave: Bind 27 side 198 linje 10
◄ Forbudet mod Stændernes Offentlighed : sigter til resolution af 22. sept. 1835, som blev aftrykt in extenso i artiklen »Rescript af 22. Septbr.« i Fædrelandet, nr. 56, den 9. okt. 1835, sp. 249-256; sp. 249f. Med henvisning til § 85 og § 87 i stænderforordningen af 15. maj 1834 ( 197,34) om offentliggørelse i en dertil bestemt tidende af forhandlingerne i stænderforsamlingerne fastsætter resolutionen, at »Intet bemeldte Forhandlinger angaaende maa optages eller indrykkes i andre Tidsskrifter eller Dagblade af nogetsomhelst Slags, uden hvad derom er meddelt i den fra Stænderforsamlingen udgaaende Tidende«, hvorfor kancelliet skal »gjøre saavel Censor for de politiske Blade, som de Politie-Embedsmænd, til hvilke Gjennemsynet af andre Blade og Tidsskrifter er overdraget, opmærksomme herpaa, samt derhos [desuden] at paalægge dem, uden nærmere Forespørgsel hos Cancelliet, at stryge Alt, hvad der i disse Dagblade og Tidsskrifter maatte findes anført om Forhandlingerne i Provindsial-Stændernes Forhandlinger, som ikke i Forveien er offentliggjort ved den i ovennævnte §§ af Forordningen af 15de Mai 1834 ommeldte [omtalte] Tidende«. På forespørgsel fra censor, politiretsassessor C. Reiersen i København havde kancelliet givet det svar (aftrykt i nr. 56, sp. 251), at »Intet af hvad der angaaer Stændernes Forhandlinger, altsaa ikke heller Forslag til Stænderforsamlingen, kan tilstedes optaget i de udkommende Blade, uden med den allerhøistbemeldte Resolution bestemte Indskrænkning«. Dette var if. Fædrelandet, sp. 251, i modstrid med Trykkefrihedsforordningens ( 192,19) § 7, »at Kongen aldeles ikke vil, at redelige og oplyste Mænd skulle [skal] hindres fra med Frimodighed og Anstændighed offentligen at tilkiendegive deres Tanker om hvad der efter deres Indsigt kunde bidrage til at fremme det almindelige Bedste«, da det, som det tilføjes i Fædrelandet, »tillades udtrykkeligt at udtale sig over hvad der kan være at forbedre eller rette i Landets Love, Anordninger og offentlige Indretninger«. I Fædrelandet blev også den opfattelse udtrykt, at kancelliets tolkning af resolutionen i svaret til Reiersen var en yderligere skærpelse af resolutionens bestemmelse, sp. 252. I øvrigt havde redaktøren i artiklen »Vil Døren blive lukket eller aabnet?« i Fædrelandet, nr. 54, den 25. sept. 1835, sp. 205-209, ytret det ønske, at der måtte blive den største mulige offentlighed ved og i anledning af stændernes forhandlinger. Se også Kjøbenhavnsposten, nr. 224, den 21. sept. 1835, s. 893f., hvor der i en »Annonce« for avisens nye og større format som syvdagsblad i anledning af provinsialstændernes sammentræde argumenteredes stærkt for offentlighed i forhandlingerne ved stænderforsamlingerne. Se desuden den højstemte artikel »Den 1ste October 1835« om åbningen af stænderforsamlingen i 📌Roskilde samme dag i Kjøbenhavnsposten, nr. 232, den 1. okt. 1835, s. 925f., hvor det hedder: »vi have ogsaa med Smerte deelt den ofte og fra alle Kanter af Landet lydeligen ytrede Beklagelse over Savnet af Stænderforsamlingernes fuldstændige Offentlighed, d. v. s. deres Holdelse for aabne Døre«, s. 925; hvorefter resolutionen af 22. sept. 1835 samt uddrag af kancelliets svar til C. Reiersen citeres, s. 925f. Se endvidere »Nyheds-Post« i Kjøbenhavnsposten, nr. 268, den 6. nov. 1835, s. 1071; artiklen »Stænderforhandlingernes Offentlighed«, påbegyndt i Kjøbenhavnsposten, nr. 277, den 15. nov. 1835, s. 1105f., og afsluttet i nr. 278, den 16. nov. 1835, s. 1109f.; samt følgende passage i »Nyheds-Post« i Kjøbenhavnsposten, nr. 277, s. 1106: »En ny og høist paafaldende Udvidelse har Cancelliet nu atter givet hiint mærkelige Rescript [af 22. sept. 1835], idet at dette Collegium, efter Politiretsassessor Reiersens tjenstivrige Andragende, har forbudt Udgivelsen af et Foredrag, som en af 📌Kjøbenhavns Deputerede i et særskilt Skrift har ladet trykke, og det uagtet det kongl. Rescript, der dog vel er Lov ligesaavel for Cancelliet som for os Andre, ene omtaler 'Tidsskrifter og Dagblade'. Efter vor Trykkelovgivning (...) har et saadant Forbud kun en aldeles foreløbig Virkning, og det vil saaledes være Cancelliets Sag at foranstalte det Fornødne, for at faae Lovligheden af dette interimistiske Forbud paakjendt [afgjort] ved Domstolene. Hvad disse ville [vil] dømme, torde ikke være vanskeligt at forudse.« Se endelig »Nyheds-Post« i Kjøbenhavnsposten, nr. 282, den 20. nov. 1835, s. 1125, hvor der rapporteres om endnu et forbud nedlagt af kancelliet mod trykning af et foredrag holdt af en københavnsk deputeret.
I trykt udgave: Bind 27 side 198 linje 10
◄ Petitionen : sigter til den adresse el. det 'bønsskrift', der under datoen den 20. feb. 1835 blev underskrevet af 572 af tidens betydelige personer i 📌København og den 21. feb. afleveret til kongen. Initiativtagerne til adressen var professorerne 👤J.F. Schouw og 👤H.N. Clausen, der sammen med syv andre fremstående mænd indbød en række borgere til at være medunderskrivere; selve adressen var if. Clausen forfattet af ham og ikke af Schouw (se Clausens Optegnelser om mit Levneds og min Tids Historie, Kbh. 1877, s. 181f.). Adressen, der dels var fremkaldt af retssagen mod og suspensionen af 👤C.N. David ( 198,9), dels af pålidelige forlydender om, at kongen og regeringen påtænkte at lade trykkefriheden indskrænke (se følgende kommentar), anmodede kongen om, at trykkefrihed fortsat måtte være ordnet ved love, og at sager vedr. overtrædelse af Trykkefrihedsforordningen ( 192,19) fortsat måtte blive afgjort ved domstolene. Jf. i øvrigt »Nyheds-Post« i Kjøbenhavnsposten, nr. 51, den 28. feb. 1835, s. 203, hvor adressen kaldes et 'Andragende', og hvor det oplyses, at den »var underskrevet af 572 Embedsmænd og Borgere af alle Klasser, hvilke til denne Hensigt frivilligen havde forenet sig, og iblandt hvis Tal befandt sig næsten alle 📌Universitetets Professorer og Hovedstadens Geistlige, Størstedelen af Hof- og Stadsrettens Assessorer og af Sagførerne ved Høiesteret og Hof- og Stadsretten, en stor Deel Collegial-Embedsmænd og Handlende, Officierer, isærdeleshed af Søe-Etaten, Studenter, Læger, Kunstnere, Fabrikanter, Haandværkere etc.« I øvrigt tilføjes det: »Petitioner af lignende Indhold ere sildigere indløbne, i Mandags fra 📌Roeskilde (med 40 Underskrifter) og i Tirsdags fra 📌Helsingør (med 75 Underskrifter).« Jf. endvidere »Nyheds-Post« i Kjøbenhavnsposten, nr. 52, den 1. marts 1835, s. 205-207, hvor den københavnske adresse aftrykkes in extenso, og s. 207f. ligeledes adressen fra Roskilde (dateret 22. feb. 1835); i nr. 54, den 3. marts 1835, s. 215, hvor det meddeles, at der også fra Nakskov og omegn (dateret den 26. feb. 1835) samt fra 📌Lollands Søndre- og Nørre-Herred (dateret den 26. feb. 1835) var indsendt petitioner til kongen; og i nr. 56, den 5. marts 1835, s. 223, hvor adressen fra Helsingør (dateret den 23. feb. 1835) aftrykkes in extenso; i øvrigt blev der også fra 📌Randers sendt en petition (med 43 underskrifter, dateret den 25. feb. 1835). Se endvidere artiklen »Kjøbenhavn i Februar Maaned« i Fædrelandet, nr. 26, den 15. marts 1835, sp. 459-464, der varmt tilslutter sig den københavnske adresse og tager afstand fra dem, der enten af frygt el. af uvilje har vægret sig ved at underskrive den.
I trykt udgave: Bind 27 side 198 linje 11
◄ Frygten for en Skjærpelse af Trykkefriheden fremkaldte den : sigter til de i foregående kommentar omtalte forlydender, som var udsprunget af, at kongen under datoen den 16. dec. 1834 havde udstedt et reskript til den komité, der havde været nedsat for at udforme stænderforordningen ( 197,19), og pålagt den at afgive betænkning om evt. at følge den ty. forbundsforsamlings stramninger af trykkefriheden, dvs. indføre censur administrativt. Provinsialstænderkomiteen afgav sin betænkning »angaaende hvilke Bestemmelser der til Forebyggelse af Trykkefrihedens Misbrug maatte kunne gives for Kongeriget 📌Danmark og Hertugdømmet 📌Slesvig« den 20. feb. 1835 (Rigsarkivet, nr. 1474 Kabinetssekretariatet Ujournaliserede sager 1830-39, pk. 1084).
I trykt udgave: Bind 27 side 198 linje 14
◄ endog i Engelland : sigter til reaktionen i engelske aviser, se fx første del af følgende usignerede læserbrev, dateret »Holstein, Feb. 21«, i The Times, nr. 15733, den 9. marts 1835, s. 4, sp. [2f.]: »Yesterday we received the intelligence from Copenhagen that a petition, signed by about 1,000 persons, had been presented to the King praying for the liberty of the press. No person acquainted with the state of affairs in Denmark can doubt that this petition, the immediate inducement to which was the prosecution of 👤Professor David, will be followed by many other equally important petitions. The inhabitants of Denmark are certainly as much interested in the publication of the financial affairs, and of the discussions of the Estates, as in the freedom of the press; but they hope to obtain these two through the Assembly of the Estates; but the other question seemed to admit of no delay, it being generally reported that in case Professor David should be acquitted, a far more rigorous law relative to the press might be expected. It is indeed scarcely credible that the new law can be more rigorous than that of 1799, but in practice it might prove much more severe, for precisely because the terms of the old law are so severe, that if it were executed to the letter, there would, in fact, be no liberty of the press at all; and yet, according to the concluding paragraph of the law, a liberal discussion of the public affairs is not to be prevented. The judges were authorized to allow of considerable deviations from the letter of the law to admit a certain rational interpretation, pretty much in the same manner as some of our theologians do with regard to the Bible. But after the publication of the new law on the press, it is not likely that such a shift will be allowed.« Se også følgende rapport, dateret »📌Copenhagen, Feb. 28«, »from our own correspondent«, i The Morning Chronicle, nr. 20447, den 10. marts 1835, s. 4, sp. [2]: »I hasten to inform you that the address (...) signed by near 600 individuals, most of them persons of high standing in the esteem of their fellow-citizens, has been – not carried up by a deputation (marry [indeed], none chose to be the cat's-paw on the occasion), but – smuggled by a back-door into the palace and presence of the King. Of the reception the address had met with, various reports have been in circulation. It was reserved for the Collegial Tidende (the official organ of Government) of to-day, to dispel all doubt upon the subject, his Majesty having been pleased, through its medium, to reply to the petition of his subjects in the terms following: – / 'We have seen with surprise that a body of our dear and faithful subjects have petitioned us to make an alteration in the existing law of the press; for, as it constantly has been the object of our paternal solicitude to do all that lay in our royal power, tending to promote the welfare of the State, and the People, so, likewise, none but ourself alone can be in condition to judge of what is to the true good and benefit of both – an object which it will be our care to promote, in the time to come, with the same real and unabated love for our people as heretofore. We pray God to take you into his holy keeping. Feb. 26.' Which is, being interpreted, as much as to say: – We are very much astonished at our subjects' insolence in giving us their advice unasked. If it please us, in our wisdom, to tie up Press neck and heels, we shall do so; if not, we shall let it alone. We have for fifty years, or thereabouts, governed Denmark as we saw fit, according to our Royal will and pleasure – and so we mean to do, with the blessing of the Holy Alliance, to the end of the chapter.' / Other addresses, like the Copenhagen one, have been sent in from the towns of 📌Roskilde (the ancient capital of the kingdom), and Elsinore, and more are still expected. They are so much time and trouble lost. The Danes, I apprehend, will find themselves woefully mistaken in their expectation that the blessings of liberty were about to fly into their embraces, and that all they had to do was to open their arms and clutch them when they came. Roast pigeons, says a proverb of their own, don't often, of their own accord, fly into people's mouths.« Sml. 👤M. Rubin 👤Frederik VI's Tid. Fra Kielerfreden til Kongens Død. Økonomiske og historiske Studier, 📌Kbh. 1895, s. 527, noten.
I trykt udgave: Bind 27 side 198 linje 18
◄ Haagens Indlæg : sigter til »Procurator Haagens Defensions-Indlæg for 👤Professor David« ( 198,9) i Fædrelandet, nr. 20-21, den 1. feb. 1835, sp. 321-374, delvis gengivet i »Nyheds-Post« i Kjøbenhavnsposten, nr. 28, den 2. feb. 1835, s. 111f., og sigter videre til »Procurator Haagens andet Indlæg for Professor David« i Fædrelandet, nr. 24, den 1. marts 1835, sp. 417-432 (dette andet indlæg var et gensvar til generalfiskal Treschows ( 198,9) andet indlæg i retssagen, holdt den 9. feb. 1835, jf. »Generalfiskalens andet Indlæg i Sagen mod Redacteuren af 'Fædrelandet'«, med Treschows tilladelse offentliggjort i nr. 23, den 22. feb. 1835, sp. 393-[415]), delvis gengivet i »Nyheds-Post« i Kjøbenhavnsposten, nr. 52, den 1. marts 1835, s. 208. – Haagens: 👤Christian Wilhelm Haagen (1792-1871), da. jurist; tog 1812 teoretisk og 1813 praktisk juridisk embedseksamen, fra 1815 overretsprokurator i 📌København, fra 1834 valgt stænderdeputeret for København.
I trykt udgave: Bind 27 side 198 linje 25
◄ lidende : dvs. passiv.
I trykt udgave: Bind 27 side 198 linje 29
◄ følger Hr. Ostermann : hentyder til, at 👤J.A. Ostermann i sin analyse især koncentrerer sig om de to aviser Kjøbenhavnsposten og Fædrelandet, se hans artikel »Vor nyeste Journallitteratur« i Fædrelandet ( 189,22).
I trykt udgave: Bind 27 side 198 linje 35
◄ »Fædrelandet.« : avis, der 14. sept. 1834 blev grundlagt som ugeblad af prof. 👤C.N. David ( 196,8) og adjunkt, cand.theol. 👤J.D. Hage (1800-37). Under David og fra. 4. sept. 1835 under Hage som redaktør blev bladet, der i 1835 havde en vækst fra 535 til 800 abonnenter, hurtigt til et vigtigt debat- og informationsorgan.
I trykt udgave: Bind 27 side 198 linje 36
◄ hele Stræben ... en anden Forfatters Ord, Fichtes ... øvrige Philosophers ... Robespierres ... ved Hjælp af Øxen : hentyder måske til følgende passage i 👤Heinrich Heines »Einleitung« til Kahldorf über den Adel in Briefen an den Grafen M. von Moltke, udg. af H. Heine, 📌Nürnberg 1831, s. 1-30; s. 2-4: »Seltsam ist es, daß das praktische Treiben unserer Nachbarn jenseits des 📌Rheins dennoch eine eigne Wahlverwandschaft hatte mit unserem philosophischen Träumen im geruhsamen Teutschland. (...) So hatten wir den Bruch mit dem Bestehenden und der Ueberlieferung im Reiche des Gedankens eben so wie die Franzosen im Gebiete der Gesellschaft, um die Kritik der reinen Vernunft sammelten sich unsere philosophischen Jakobiner, die nichts gelten ließen, als was jener Kritik Stand hielt, 👤Kant war unser 👤Robespierre. – Nachher kam Fichte mit seinem Ich, der 👤Napoleon der Philosophie, die höchste Liebe und der höchste Egoismus, die Alleinherrschaft des Gedankens, der souveraine Wille, der ein schnelles Universalreich improvisirte, das eben so schnell wieder verschwand, der despotische, schauerlich einsame Idealismus. – Unter seinem consequenten Tritte erseufzten die geheimen Blumen, die von der Kantischen Guillotine noch verschont geblieben oder seitdem unbemerkt hervorgeblüht waren, die unterdrückten Erdgeister regten sich, der Boden zitterte, die Contrerevolution brach aus, und unter 👤Schelling erhielt die Vergangenheit mit ihren traditionellen Interessen wieder Anerkenntniß (...). – Bis 👤Hegel, der Orleans der Philosophie, ein neues Regiment begründete, oder vielmehr ordnete, ein eklektisches Regiment, worin er freilich selber wenig bedeutet, dem er aber an die Spitze gestellt ist, und worin er den alten Kantischen Jakobinern, den Fichtischen Bonarpisten, den Schelling'schen Pairs und seinen eignen Creaturen eine feste, verfassungsmäßige Stellung anweist.« – Fichtes: 👤Johann Gottlieb Fichte (1762-1814), ty. filosof; 1794-99 prof. i filosofi ved universitetet i 📌Jena; anklagedes i 1799 for ateisme og måtte forlade Jena, fra 1810 prof. i filosofi ved det nyoprettede universitet i 📌Berlin. – Robespierres: 👤Maximilien François Marie Isidore de Robespierre (1758-94), fr. advokat og politiker; 1789 valgt medlem af Generalstænderforsamlingen, den senere Nationalforsamling, og en af de ledende skikkelser i det revolutionære parti Jakobinerklubben, stiftet i 📌Paris 1789; i 1792 valgt medlem af Nationalkonventet, indtrådte i midten af 1793 i Velfærdudvalget og blev den ledende kraft i gennemførelsen af 'Rædselsregimentet', hvor han fik dels udrenset, dels dømt og henrettet sine modstandere; blev selv guillotineret i juli 1794.
I trykt udgave: Bind 27 side 199 linje 1
◄ Aubers: 👤Daniel François Esprit Aubert (1782-1871), fr. komponist; skrev musik til flere af de syngespil af 👤A.E. Scribe, der blev vist på 📌Det kgl. Teater i 📌København. Her sigtes formentlig til Den Stumme i Portici. Opera i fem Acter af Scribe og Delavigne. Musiken componeret af Auber. Oversat, til Brug for den danske Skueplads af 👤J.L. Heiberg (nr. 26. i Det kongelige Theaters Repertoire bd. 2), Kbh. 1830 [fr. 1828]; fra premieren den 22. maj 1830 og til den 7. okt. 1830 blev operaen i alt opført ni gange på Det kgl. Teater og frem til den 23. nov. 1835 i alt 43 gange. Om opførelsen den 7. okt. 1830, se følgende reportage i »Conversations- og Nyheds-Post« i Kjøbenhavnsposten, nr. 237, den 8. okt. 1830, s. 792: »Iaftes (Torsdag) gaves paa det Kongelige Theater Operaen: 'Den Stumme i Portici.' Opførelsen af dette Stykke, der flere Steder udenlands saa virksomt har bidraget til at tænde Oprørets og Borgerkrigens Fakkel, foranledigede denne Aften en skjøn og hjertelig Yttring af det danske Folks varme Kjærlighed til dets ædle Landsfader og Hengivenhed for 📌Danmarks Kongehuus. Det behagede nemlig Deres Majestæter Kongen og Dronningen og de Kongelige Prindser og Prindsesser at hædre denne Forestilling med deres høie Nærværelse. Ved Hans Majestæt Kongens Fremtrædelse i den Kongelige Loge lød fra Parterret et: 'Kongen leve!', som fulgtes af et tre Gange tre gjentaget, almindeligt Jubelraab af det hele Huus. Parterret forlangte derpaa, at Orchestret skulde spille Slutningschoret af 'Elverhøi', og dette, i denne Anledning aftrykte og for samme fortrinligt passende Chor, paa den yndede Folkemelodie: 'Kong 👤Christian stod ved høien Mast', blev dernæst afsjungen: / 'Beskjærm vor Konge, store Gud! / Beskjærm hans Slægt! / Lad Skjoldung-Stammen høi og prud / Bestandig skyde friske Skud! / Beskjærm vor Konge, store Gud! / Beskjærm hans Slægt! / Med Blomster i sit Sølverhaar, / Han bære, styrket Aar for Aar, / Saa let, som i sin Ungdoms Vaar, / Sin Krones Vægt!' / Under Forestillingen behagede det Deres Majestæter flere Gange, i Forening med Publikum, at yttre Deres Bifald med Stykket og dets Udførelse. – Da Tæppet var faldet, og Deres Majestæter forlode den Kongelige Loge, lød atter et eenstemmigt enthusiastisk Jubelraab. – Hans Majestæt Kongen var kjendeligen dybt rørt ved disse ligesaa utvetydige som uopfordrede Kjendetegn paa det danske Folks trofaste Hengivenhed og paa en Kjærlighed, som sikkert ingen Monark i høiere Grad har besiddet, eller i høiere Grad fortjent.«
I trykt udgave: Bind 27 side 199 linje 5
◄ forliebet : forelsket.
I trykt udgave: Bind 27 side 199 linje 17
◄ for Øieblikket: i.
I trykt udgave: Bind 27 side 199 linje 27
◄ De, m. H.: mine Herrer.
I trykt udgave: Bind 27 side 199 linje 29
◄ Det synes (...) saa: at forholde sig således.
I trykt udgave: Bind 27 side 199 linje 34
◄ fornemlig : især.
I trykt udgave: Bind 27 side 199 linje 36
I trykt udgave: Bind 27 side 199 linje 36
◄ en Digters ... udtalte Ord: »en rastløs Vanken ... og hjem igjen.« : frit citat fra femte strofe i »Variationer over et bekjendt Thema: / 'Hvad er Livet? / Et Pust i Sivet,' o. s. v.«, under mærket »– I –« trykt i 📌Kjøbenhavns flyvende Post ( 190,40), nr. 40, den 19. maj 1828, sp. [1-4]. Her lyder den femte strofe, sp. [2]: »Hvad er Tanken? / En rastløs Vanken / Fra Luft-Casteller / Til Musefælder / Og hjem igjen.« Mærket »– I –« har ikke ladet sig identificere.
I trykt udgave: Bind 27 side 200 linje 1
◄ Circumspection : det at se sig opmærksomt om, overblik, omtanke.
I trykt udgave: Bind 27 side 200 linje 4
◄ erkyndige (...) sig om : forhøre sig om, spørge om.
I trykt udgave: Bind 27 side 200 linje 13
◄ in confesso : lat., alm. anerkendt, uden for al tvivl, ubestrideligt.
I trykt udgave: Bind 27 side 200 linje 21
◄ den Taagemasse ... ved Centrifugal- og Centripetal-Kræfternes Harmoni ... et Himmellegeme dannes : sigter til 'nebularhypotesen', en teori om dannelse af solsystemet af en tågemasse, der opr. blev udkastet af den sv. naturforsker og teosof Emanuel Swedenborg i 1734 i Principia rerum naturalium (lat., De naturlige tings oprindelse) og videreudviklet af den ty. filosof 👤Immanuel Kant i 1755 i Allgemeine Naturgeschichte und Theorie des Himmels, oder Versuch von der Verfassung und dem mechanischen Ursprunge des ganzen Weltgebäudes nach Newtonischen Grundsätzen abgehandelt. Hypotesen blev senere selvstændigt udformet af den fr. matematiker, fysiker og astronom Pierre-Simon Laplace i 1796 i 5. bog, kap. 6 »Considérations sur le Système du Monde, et sur les progrès futurs de l'Astronomie«, i værket Exposition du Système du Monde. Hypotesen antager, at der i rummet er en vældig, varm, gaslignende tågemasse, en 'nebula', der roterer om sin akse. Ved gradvis nedkøling af 'nebula' sker der en sammentrækning til en central solklode, og ved denne sammentrækning opstår der en stadig øget rotation, hvorved der dannes ringe; når de centrifugale kræfter overstiger de centripetale kræfter kastes disse ringe ud fra 'nebulas' kerne og begynder at rotere og bevæge sig omkring 'nebula' for efterhånden at kondenseres til planeter. Undertiden refereres der til denne teori som Kant-Laplace nebularhypotesen.
I trykt udgave: Bind 27 side 200 linje 27
◄ Don Quixotisk : hentyder til 👤Don Quixote, helten og hovedpersonen i den sp. forf. 👤Miguel de Cervantes Saavedras parodiske ridderroman Don Quijote bd. 1-2 (1605-15); jf. Den sindrige Herremands Don Quixote af Mancha Levnet og Bedrifter, overs. af 👤Charlotta D. Biehl, bd. 1-4, 📌Kbh. 1776-77, ktl. 1937-1940 (forkortet Don Quixote af Mancha Levnet og Bedrifter). Don Quijote er en ludfattig lavadelsmand fra 📌La Mancha, der i sin fantasi lever i ridderromanernes verden, men må udføre sine romantiske ridderbedrifter i samtidens prosaiske virkelighed, fx fortælles det om ham, at han antager en gruppe vindmøller ('Veirmøller') for at være grumme kæmper, som han må angribe (se følgende kommentar).
I trykt udgave: Bind 27 side 200 linje 35
◄ giver Rozinante Sporerne ... Sancho Pansa ... er og bliver Veirmøller : hentyder til 1. bog, kap. 8 »Det gode Udfald for den tappre DON QUIXOTE i det forfærdelige og uhørte Eventyr med Veir-Møllerne, saa vel som andre Begivenheder, værdige at ihukommes« i 👤Don Quixote af Mancha Levnet og Bedrifter, overs. af 👤Charlotta D. Biehl ( 200,35), bd. 1, s. 57-66; s. 57-59. Her fortælles det, at Don Quixote og hans våbendrager Sancho Pansa el. Panza blev opmærksom på tredive til fyrre vindmøller. Don Quixote antog dem straks for at være »de allergræsseligste Kiemper«, som han forestillede sig at ville gå i kamp med for at slå dem alle sammen ihjel; det meddelte han 👤Sancho Panza. »Hvilke Kiemper, spurgte SANCHO PANZA? De Du seer hist henne, svarede hans Herre, med de lange Arme, hvoraf nogle holde næsten to Miile. See Dem for, Deres Velbyrdighed, sagde SANCHO; thi det, som viiser sig der, ere ingen Kiemper, men Veir-Møller, og det som forekommer Dem Arme ere Vingerne, der dreies af Vinden for at sætte Møllerne i Gang.« Men da Don Quixote fastholdt, at de var kæmper, »gav han ROZINANTE Sporene, uden at give Agt paa, at hans Vaabendrager skreeg af fuld Hals og advarede ham om, at det ingen Kiemper var, men upaatvivleligt Veir-Møller, han vilde binde an med.« Da Don Quixote fik slemme knubs ved sammen med sin hest Rozinante at blive slynget bort af en møllevinge, kom Sancho Panza ilende til på sit æsel. »Det sig Gud forbarme, sagde SANCHO, sagde jeg ikke nok til Deres Velbyrdighed, at De maatte see sig vel fore hvad de giorde, siden det ikke var andet end Veir-Møller, og hvem der ikke kunde see det, maatte for i Veien have faaet et Slag af dem.« Don Quixote trøstede sig imidlertid med, at det var en ond troldmand, der på ny havde chikaneret ham og her »forvandlet disse Kiemper til Veir-Møller, for at berøve mig Æren af at overvinde dem«; dog var han forvisset om, at han med sin kårde ville gøre troldmanden til skamme. »Gud giøre det, som han kan! sagde SANCHO PANZA, hvorpaa han hialp sin Herre fra Jorden og op paa ROZINANTE, paa hvilken Ryggen næsten var i tu.«
I trykt udgave: Bind 27 side 200 linje 36
◄ Stænderforsamlingen i Roeskilde : sigter til, at provinsialstænderne for Øerne samledes i 📌Roskilde ( 193,4).
I trykt udgave: Bind 27 side 201 linje 10
◄ Hr. Ostermann ... anfører ... 2) for Usandfærdighed og Uærlighed : sml. 👤J.A. Ostermanns artikel »Vor nyeste Journallitteratur« i Fædrelandet ( 189,22), sp. 527.
I trykt udgave: Bind 27 side 201 linje 21
◄ Hr. Ostermann har bemærket ... Begrundede i hine Klager : sml. 👤J.A. Ostermanns artikel »Vor nyeste Journallitteratur« i Fædrelandet ( 189,22), sp. 527.
I trykt udgave: Bind 27 side 201 linje 25
◄ har undersøgt, fra hvem ... ærlige og sandhedskjærlige Mænd : sml. 👤J.A. Ostermanns artikel »Vor nyeste Journallitteratur« i Fædrelandet ( 189,22), sp. 527.
I trykt udgave: Bind 27 side 201 linje 28
◄ Han gjør opmærksom ... »det skal strøe Sukker paa Malurten« : sml. 👤J.A. Ostermanns artikel »Vor nyeste Journallitteratur« i Fædrelandet ( 189,22), sp. 527.
I trykt udgave: Bind 27 side 201 linje 31
◄ »Det er en Sandhed« ... dette Ord netop er ham en Hovedsag« : citat med mindre afvigelser i forhold til 👤J.A. Ostermanns artikel »Vor nyeste Journallitteratur« i Fædrelandet ( 189,22), sp. 528.
I trykt udgave: Bind 27 side 201 linje 34
◄ hvad der kommer fra Hjertet ... gaaer til Hjertet : spiller på ordsproget 'Hvad der kommer fra hjertet, går til hjertet', optegnet som nr. 1122 i 👤N.F.S. Grundtvig Danske Ordsprog og Mundheld, 📌Kbh. 1845, ktl. 1549, s. 42.
I trykt udgave: Bind 27 side 202 linje 8
◄ Lovens Straf : sigter til de strafferetlige bestemmelser i Trykkefrihedsforordningen ( 192,19); afhængig af forbrydelsens el. forseelsens grad kunne disse bestemmelser strække sig fra dødsstraf over landsforvisning, livsvarigt slavearbejde og arbejde i forbedringshuset til fængsel på vand og brød og bøder af forskellig størrelse. Jf. Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger ( 192,19) bd. 12, 3, 📌Kbh. 1800, s. 673-688, især s. 679-688.
I trykt udgave: Bind 27 side 202 linje 14
◄ pseudonyme eller anonyme : Mange artikler i datidens blade og aviser var enten anonyme el. pseudonyme, ikke sjældent skrevet under mærke. Se dog følgende forbud mod anonymitet i Trykkefrihedsforordningen ( 192,19): »Og, som det har viist sig, at lumsk og nedrig Ondskab i Almindelighed søger Skiul under Anonymitet; men Retfærdighed fordrer, at enhver bør vedstaae ligesaavel det, han lader offentligen trykke, som hvad han skriftligen eller mundtligen yttrer, og at han altsaa ikke mindre bør være sit Navn bekiendt i hiint, end i disse sidste, Tilfælde; saa anseer Han [kongen] det tienligst [mest formålstjenligt, gavnligst], at forbyde al Anonymitet, og at paalægge enhver, der udgiver noget trykt Skrift, den Pligt, at nævne [navngive] sig.« Se også bestemmelserne i § 16: »Enhver, som lader trykke noget Skrift (lidet eller stort), skal paa Titelbladet nævne sig, som Forfatter, ved sit fulde Navn, Embeds eller anden Karacteer, eller Haandtering, samt om han selv, eller hvilken anden, er Forlægger; saa [således] skal og [også] Stedet, hvor Skriftet er trykket, tilligemed Bogtrykkeren nævnes. I øvrigt maae intet trykkes, uden hos de privilegerede Bogtrykkere. Dersom nogen handler herimod, skal Skriftet confiskeres, og saavel Forlæggeren, som Bogtrykkeren, dømmes til at bøde 200 Rdlr [rigsdaler] til Stedets Fattigvæsen, samt desforuden til lige Straf med Forfatteren, ifald Indholden af det udgivne Skrift befindes at være strafværdig.« Se endvidere de tilsvarende bestemmelser i § 19: »I alle Journaler og periodiske Blade skal ikke alene Forlæggeren og Bogtrykkeren, men tillige Forfatteren af hver Artikel, saavelsom Redacteuren, nævnes; hvilken sidste skal staae til Ansvar, ligemed Forfatteren, for hvad der indføres i Journalen eller Bladet. I Aviser eller offentlige Tidender skal Redacteuren paa lige Maade nævnes, og være ansvarlig for Indholden, tilligemed Udgiveren. De, som forsee sig herimod, straffes efter denne Frs [forordnings] 16 §.« Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger ( 192,19) bd. 12, 3, 📌Kbh. 1800, s. 678f., s. 683f. og s. 684f.
I trykt udgave: Bind 27 side 202 linje 26
◄ Hr. Ostermann ... vise... en lille Bitterhed ... ikke er saa farlig : sml. 👤J.A. Ostermanns artikel »Vor nyeste Journallitteratur« i Fædrelandet ( 189,22), sp. 528f.
I trykt udgave: Bind 27 side 202 linje 32
◄ Kjøbenhavnsposten har flere Subscribenter end Fædrelandet : Kjøbenhavnsposten havde i 1834 ca. 500 og i 1835 ca. 1000 abonnenter; Fædrelandet havde i 1835 en vækst fra ca. 535 til ca. 800 abonnenter. Jf. 👤Jette D. Søllinge og 👤Niels Thomsen De danske aviser 1634-1989 ( 191,30) bd. 1, s. 147 og s. 156.
I trykt udgave: Bind 27 side 202 linje 38
◄ den udkommer hver Dag : sigter til, at Kjøbenhavnsposten udkom hver dag; Fædrelandet derimod udkom kun én gang om ugen (fra den 1. okt. 1839 to gange om ugen). Jf. 👤Jette D. Søllinge og 👤Niels Thomsen De danske aviser 1634-1989 ( 191,30) bd. 1, s. 147 og s. 156.
I trykt udgave: Bind 27 side 202 linje 40
◄ en Resumee af de vigtigste indenlandske Blade : sigter til, at Kjøbenhavnsposten, især i »Nyheds-Post«, løbende indeholder resumeer og uddrag af artikler i andre blade udg. i kongeriget 📌Danmark såvel som i hertugdømmerne 📌Slesvig, 📌Holsten og 📌Lauenborg. I perioden fra 1. jan. til 25. nov. 1835 gælder det fra følgende blade fra kongeriget Danmark: 📌Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis (3 gange); Aarhus Stifts-Tidende (26 gange, ofte kaldt »Aarhus Avis«); Adresseavisen (5 gange); 📌Bornholms Avertissements-Tidende (1 gang); Collegial-Tidende (14 gange); Dagen (19 gange); Dansk Folkeblad (12 gange); 📌Fyens Stifts Adresse-Avis og Avertissements-Tidende (24 gange, kaldt »Hempels Avis«); Fædrelandet (14 gange); 📌Helsingør Avis (1 gang); 📌Lollands og 📌Falsters Stifts Adresse-Contoirs Efterretninger (4 gange, kaldt »Mariboe Avis«); Politievennen (2 gange); 📌Randers Amtsavis og Avertissements-Tidende (2 gange); 📌Ribe Stifts Adresse-Avis (2 gange); 📌Roeskilde Avis og Avertissementstidende (1 gang); 📌Skanderborg Amtsavis og Avertissements-Tidende (1 gang); Tidende for Forhandlingerne ved Provindsialstænderne for 📌Sjællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt for 📌Island og 📌Færøerne (12 gange, fra begyndelsen af okt., kaldt »Stændertidenden«); 📌Thisted Amtsavis og Avertissementstidende (2 gange, kaldt »Thisted Avis«); Viborger Samler (9 gange); Den Vest-Siællandske Avis (9 gange); samt Dansk Litteratur-Tidende (8 gange); Maanedsskrift for Litteratur (6 gange); Dansk Ugeskrift (12 gange). Og fra følgende blade fra Slesvig: Apenrader Wochenblatt (3 gange); Wochenblatt für Eckernförder und die Umgegend (9 gange). Samt fra følgende blade fra Holsten: Altonaischer Mercurius (11 gange, kaldt »Altonaer 👤Merkur«); Itzehoer Wochenblatt (12 gange); Kieler Correspondenzblatt (24 gange); Preetzer Wochenblatt für den Bürger und Landmann (1 gang); og Zeitung enthaltend das Wesentliche Inhalt aus den Verhandlungen der Provinzialstände des Herzogthums Holstein (11 gange, fra begyndelsen af okt., kaldt »Itzehoer Stændertidende«). Detaljeret dokumentation bringes i SKS-E.
I trykt udgave: Bind 27 side 203 linje 1
◄ Hr. Ostermann ... Uærlighed og Usandfærdighed : sml. 👤J.A. Ostermanns artikel »Vor nyeste Journallitteratur« i Fædrelandet ( 189,22), sp. 529.
I trykt udgave: Bind 27 side 203 linje 3
◄ Hr. Ostermann søger at vise ... sin Mening udtalt : sml. 👤J.A. Ostermanns artikel »Vor nyeste Journallitteratur« i Fædrelandet ( 189,22), sp. 529.
I trykt udgave: Bind 27 side 203 linje 8
◄ Hr. Ostermann ... anbefaler stor Forsigtighed i saa Henseende : sml. 👤J.A. Ostermanns artikel »Vor nyeste Journallitteratur« i Fædrelandet ( 189,22), sp. 529.
I trykt udgave: Bind 27 side 203 linje 11
◄ Billighed : rimelighed.
I trykt udgave: Bind 27 side 203 linje 15
◄ retfærdiggjort sig : vist sin uskyld, sine rene motiver.
I trykt udgave: Bind 27 side 203 linje 17
◄ en Injurieproces : om injuriesager mod såvel offentlige embedsmænd som private medborgere, se bestemmelserne i § 10-12 i Trykkefrihedsforordningen ( 192,19), jf. Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger ( 192,19) bd. 12, 3, 📌Kbh. 1800, s. 681-683; her henvises der også til 6. bog, kap. 21, stk. 2, 3 og 7, i 👤Chr. V's Danske Lov (1683), jf. Kong Christian den Femtes Danske Lov af det Iuridiske Fakultet giennemseet, udg. af 👤J.H. Bærens, Kbh. 1797, sp. 998-1000 og sp. 1001.
I trykt udgave: Bind 27 side 203 linje 20
◄ en djærv Redacteur : sigter til 👤J.D. Hage ( 198,36), der fra o. 1. sept. 1835 varetog redaktionen i 👤C.N. Davids sted ( 196,8), se følgende notits, dateret den 27. aug. 1835, i Fædrelandet, nr. 50, den 28. aug. 1835, sp. 152, hvor David skriver: »Da jeg paa [om] nogen Tid gjør en Reise i Udlandet har jeg formaaet Hr. Overlærer J. Hage til midlertidigen at paatage sig Redactionen af 'Fædrelandet'; dog haaber jeg at faae Anledning og Leilighed til, fra Udlandet af, nu og da, at underholde mig med dette Tidsskrifts Læsekreds.« Fra nr. 51, den 4. sept. 1835, til nr. 143, den 24. juni 1837, figurerer J.D. Hage som redaktør på forsiden af Fædrelandet (fra den 1. juli 1837 blev avisen atter redigeret af C.N. David, se forsiden af Fædrelandet, nr. 144, den 1. juli 1837).
I trykt udgave: Bind 27 side 203 linje 31
◄ Dansk Ugeskrift : Dansk Ugeskrift, grundlagt i okt. 1831, udg. af »et Selskab«, red. af prof. 👤J.F. Schouw, udkom frem til udgangen af marts 1836. Om bladets populærvidenskabelige grundplan hedder det i programerklæringen i nr. 1-2, s. 1-4; s. 1: »Dette Blad er ikke bestemt for lærde eller strængt videnskabelige Meddelelser, men det skal paa letfattelig Maade afhandle de Gjenstande, der have Interesse for de dannede Klasser af Folket. Det skal være et Folkeblad, men ikke et Almueblad.« Følgende 'genstande' vil blive behandlet: folkeslags karakter, deres åndelige og legemlige egenskaber, deres religiøse, sædelige (moralske) og statsborgerlige tilstand samt deres historie; fremtrædende individers karakter, levned og plads i statsbegivenhederne el. i videnskabernes og kunstens historie; naturkundskab og naturvidenskabelige betragtninger; poetiske bidrag og indlæg til fremme af sans for og viden om de skønne kunster. Bladet, der ikke agter at bringe anmeldelser og polemiske indlæg, vil ikke alene optage artikler af da., men også af udenlandske forfattere i da. oversættelse. Kort sagt skal »Sandhed og Humanitet (...) være Skriftets Hoved-Egenskaber«, s. 2. Programmet slutter med det ønske, at bladet må blive »et Organ for de kyndige, frimodige, sindige og velmenende Medborgere, der ønske at medvirke til Udbredelsen af det Sande, Gode og Skiønne«, s. 4. Som titlen siger, udkom bladet én gang om ugen.
I trykt udgave: Bind 27 side 204 linje 1