Søren Kierkegaards Skrifter, Bd. K27

Tekstredegørelse

1. Manuskriptbeskrivelse
2. Datering og kronologi

1. Manuskriptbeskrivelse

»'Vor Journal-Litteratur'« har nr. 448 i B-fort. og hører til den del af papirerne, der ved SKs død lå i »en stor Papæske« med mærket »A« og påskriften »Journaler og andet Sligt fra en ældre Tid« (jf. B-fort., s. 189). Papiret er gået tabt, men findes indirekte overleveret i 👤H.P. Barfods udgave Af 👤Søren Kierkegaards Efterladte Papirer (EP).

P254

254

Papir 254 (SKS 27, 189-204).
Ms. er gået tabt. I B-fort., s. 215, er ms. angivet til at omfatte »11 Blade«.
Teksten er trykt i EP I-II, s. 80-99.

254

(B-fort. 448; Pap. I B 2)

2. Datering og kronologi

Papir 254 er et foredrag holdt i 📌Studenterforeningen den 28. nov. 1835 (jf. SKS 27, 189,4). Foredraget findes ikke registreret i 📌Studenterforeningens »Rapportbog for Inspektionshavende« for perioden okt. 1833 til april 1837, men det er en reaktion på 👤J.A. Ostermanns foredrag om den nyeste journallitteratur holdt samme sted fjorten dage tidligere, den 14. nov. 1835. I et brev fra den 28. maj 1867 til 👤H.P. Barfod bekræfter Ostermann foredragets afholdelse, eller rettere dets oplæsning, og oplyser bl.a. følgende om omstændighederne:

Han [SK] laante min Afhandling, efterat have meldt Senioratet, at han vilde »læse op«, og det af Dem [Barfod] fundne Manuscript kan neppe, ja jeg kan gjerne sige umuligt være Andet, end den Afhandling, som han kort efter – maaske 14 Dage efter mig – oplæste i 📌Studenterforeningen. Der var et meget stort Publicum tilstede. Man havde ventet en Disputats mellem os om Sagen; men dels havde jeg kun flygtigt hørt Afhandlingen oplæst, dels følte jeg som ivrig Politiker ikke megen Lyst til at indlade mig med en Modstander, om hvem jeg vidste, at Sagens Realitet kun lidet interesserede ham. Den kjerkegaardske Afhandling, der, saavidt jeg erindrer, var temmelig tung, bar Præget af hans individuelle aandelige Dygtighed, og blev optaget med stort Bifald. – Afhandlingen blev oplæst, men der blev ikke holdt et Foredrag; thi det vilde, efter den Tids Tænkemaade, have været en Næsvished og Uforskammethed at byde et velstuderet Publicum; det var først, om jeg husker ret, et Par Aar senere, at jeg, efter Aftale med 👤Lehmann, holdt et saadant frit Foredrag.*