◄ senere i Mai ... Efterretninger om 28de Mai-Selskabet : sigter til den faste rubrik »Nyheds-Post« i Kjøbenhavnsposten, nr. 109, den 31. maj 1832, s. 435f., hvor der rapporteredes fra festen på Den kgl. Skydebane (det nuv. 📌Bymuseum på 📌Vesterbrogade) den 28. maj 1832 for at fejre anordningen af 28. maj 1831 om indførelse af provinsialstænder i 📌Danmark ( 197,15). Fejringen bestod af en stor festmiddag, hvorunder der blev holdt taler og udbragt skåler for kongen, for kronprinsen, for kongens råd osv. samt »for den offentlige Mening, for de Mænd, der ved Skrifter have ledet denne, for Rigets og Hertugdømmenes Høiskoler, for Agerdyrkning og Handel, for Pressefriheden, som Sandhedens mægtigste Værn og Kulturens fasteste Støtte, samt for det elskede Fædrenelands fremtidige Held og Udvikling«. Se også »Nyheds-Post« i Kjøbenhavnsposten, nr. 111, den 5. juni 1832, s. 446f., hvor der refereredes og citeredes fra en meget fyldig rapport om festen, bragt i Den danske Bie eller Søndagstidenden (der udkom 1831-32). Af referatet fremgår følgende om indkaldelse til festen, s. 446, sp. 1: »Februar 1832 var gledet tyst forbi, den 28de Mai, Forordningens Aarsdag, nærmede sig; man mærkede intet, der bebudede dens Festligholdelse (...). Først den 26de hørte man paa 📌Børsen tale om en Samling i en saadan Hensigt. Grosserer 👤Owen, heed det, gjorde Forslag derom ifølge Tilskyndelse af Capt. 👤Tscherning. Da Sagen her fandt Bifald, og Ideen ogsaa fra flere Steder havde mødt god Modtagelse, henvendte benævnte Herrer sig, deels skriftligt, deels mundtligt, til Venner og Bekjendte om at benytte den 27de til at samle Deeltagere. – Festen berammedes til at holdes med et Diner paa Skydebanen den 28de kl. 4. Skjøndt Tiden var saa kort, meldte sig, inden Festen begyndte, henved 80 Deeltagere; nogle kom endog til i det sidste Øieblik. Saa talrigt var Selskabet imidlertid ikke, da flere Personer udebleve paa Grund af pludselig indtrufne Forhindringer. De Tilstedeværendes Tal var saaledes kun 66, Mænd af Handelsstanden, Lærde, Jurister, Læger, Embedsmænd, Civile og Militaire, Danske og Holstenere. Mange, heed det, havde allerede tidligere beklaget, at de ikke kunde deeltage deri; ja om enkelte sagde man endog, at de havde fordret at maatte betragtes som Medlemmer, skjøndt de ikke vare istand til at møde.« Om stiftelsen af selskabet fortælles det, s. 447, sp. 1, at ved middagens afslutning opstod det ønske »igjen at samles i lignende Anledning næste Aar, ja, heed det, 'hvert Aar naar vi gjøre et Skridt frem paa den betraadte Bane,' og denne Beslutning, der fandt almindelig Bifald, ledede til, at alle Tilstedeværende efter Bordet tegnede deres Navne paa en Liste. Captain Tscherning udbragte en Skaal for Danmark, at det maatte støttes af Borgersind i kommende Storme.« Da den sidste skål, udbragt for trykkefriheden, var drukket, »rejste Selskabet sig fra Bordet, glade over at have anstillet en Festdag, som alle haabede aarlig at kunne gjentage i samme Sindsstemning, hvis Typus var Taknemmelighed mod Kongen og Haab for Stændernes Institution«. Se også referatet af festen den 28. maj 1832 i Dansk Ugeskrift ( 204,1), nr. 30, fra maj 1832, bd. 1, 📌Kbh. 1832, s. 479f.
I trykt udgave: Bind 27 side 197 linje 21