181 C2 436 IC46 1 ►👤Faust's Leben, Thaten und Höllenfahrt in fünf Büchern. – neue verbesserte Auflage. 1799. –
►Dette Værk er af en Mand, som hedder 👤Klingercfr: Conversations Lexic: ►👤Faust fremstilles som Opfinder af Bogtrykkerkunsten (cfr p. 3); og ►👤Satan lover sig, at denne Opfindelse skal bringe Verden en Mængde Ulykker paa Halsen (cfr hans Tale p. 28-37.). ►Ideen altsaa til at lade Verden gaa under ved Bøger, som findes i 👤Andersens Fodreise c. 1., skyldes altsaa Sagnet om 👤Faust. –
►p. 65. 👤Faust: »ich wol[l]te einen Teufel haben und keinen meines Geschlechtes«.
►p. 221. Her beskrives en Sværmer: Ueberdem sog er (nemlig Sværmeren) gleich einem trocknen Schwamme die Thorheiten und Charlatanerien ⓘ ein, die andre ausheckten, ein Umstand, wodurch sich die Schwärmer von ⓘ den Philosophen gänzlich unterscheiden; denn diese hassen und verachten die Hypothesen eines andern, da jene allen Unrath des ⓘ mens[ch]lichen Geistes annehmen, und sich zu eigen machen. –
►Ret mærkeligt er det ogsaa hvorledes 👤Satan (cfr 378 etc) viser 👤Faust de rædsomme Følger af hans Gjerninger, som virkende skadeligt i mange Leed, og ►hvorledes 👤Klinger derpaa i en ⓘ Note (p. 385) udvikler, at ⓘ den hele Mskslægt, fra Konge til Tigger, hver efter sin Kraft, tilsammentaget er ⓘ Skaber af den saa kaldte moralske Verden. ►👤Klinger lover at udvikle det nærmere i hans 👤Giafar. –
IC47 2 ►👤Faust im Gewande der Zeit. – Ein Schattenspiel mit Licht von 👤Harro Harring dem Friesen von 📌Ibenshof an 📌der Nordsee. 📌Leipzig 1831.
IC48 3 ►Szenen aus 👤Fausts Leben. von Schr. Offenbach 1792. (formodentlig ►den samme som 👤v. Raumer omtaler p. 196. og kalder 👤Schreiber). 1
►Han bemærker i sin Fortale, at der er en Side at see 👤Faust fra, hvorfra han fornemlig mener, at han egner sig ⓘ for dramatisk Behandling: »daß nämlich der Mensch nicht gemacht ist für den Umgang mit höhern Wesen, und daß er es nicht ungestraft wagen dürfte, aus dem Kreise der Menschheit heraus zu treten.« –
182►Han lader Scenen begynde paa en Kirkegaard mellem 👤Faust og 👤Wagner. – ►Her udvikler han for ham hele sin dybe Længsel sin Utilfredsstillethed, og afviser de Midler, som 👤Wagner proponerer. – ►Nu begiver han sig paa Reise, og nu laver Schr efterhaanden en Mængde Scener under Dialogens Form. ►Hans Afsked med Faderen er rørende. ►Han[s] Sammentræf med den Reisende (cfr p. 24) er comisk. – ►Han lader ham nu fortsætte sin Vandring og træffe sammen med Livets forskjellige Characterer baade det mere Gemytlige og det mere Latterlige fE p. 28 hans ⓘ Sammentræf med den unge Mand, der egl. er Lærer ved en Opdragelsesanstalt men tillige dyrker Physiognomik, som er meget forgabet i 👤Rousseaus »👤Emil«. ►Scenen med denne unge Mand i Bondehytten er ypperlig. ►ret comisk er ogsaa Scenen i det lærde Selskab. ►Ret mærkelig er iøvrigt 👤Fausts Betragtninger p. 41. ved Østersøen. – ►Han kommer endelig til Ganges, træffer paa en Bramin, der endelig lærer ham en Maade at sætte sig i Forbindelse med Aanderne paa. ►En Aand (👤Helim) ledsager ham nu, efterat 👤Faust har forlangt, han skal vise sig for ham som en Yngling ligesom han selv er. ►👤Faust bliver nu bragt ind paa det Standpunct, hvorfra Aander maa betragte Verden, han taber efter Haanden alle msklige Tilbøiligheder, Affecter ⓘ etc (p. 92. 👤Helim: Aber Wohlwollen hast du noch; nicht für das einzelne Geschöpf sondern für die Gattung). ►Han 4 vender hjem. Føler sig ulykkelig ved sin forandrede Stilling. – ►han[s] gl. Fader døer. ►Vi finde 👤Faust igjen paa Kirkegaarden. ►Der døer han cfr. p. 144: 👤Helim: Hörst du den Donner über deinem Haupte? 👤Faust: Möchte sein Strahl uns alle zugleich treffen! Helim: Vernimm ein Wort des Trostes von mir: du wirst deines Sohnes Schuzgeist werden. 👤Faust: nun scheid ich ruhiger vom Leben. (En Lynstraale dræber ham)
Af enkelte smukke Ting bemærker jeg blot ►Fiskersangen p. 108.
Mein Hüttchen ist nur klein!
Doch scheinen Sonn und Mond hinein.
Die Schwalbe nistet gern bei mir,
Denn kein Gezänke stört sie hier.
Mein Gärtchen ist nur klein!
Doch kehrt auch da der Frühling ein,
und läßt gedeihn, was früh und spät
Mein liebes Weibchen pflanzt und sät.
183 Mein Kahn ist leicht und klein!
Doch bringt er Brod und Butter ein.
Dazu lieb Weibchens froh Gesicht –
So ⓘ viel hat mancher König nicht.
ⓘ Mein Glück ⓘ dünkt euch nur klein!
O lerntet ihr ⓘ genügsam sein!
Bei Arbeit, Liebe und Gesang
Wird uns das Leben nicht zu lang. –
✂ 1 denne Bog tilhører ►📌Universitets-Bibliotheket. –
IC49 5 ►Der 👤Faust der Morgenländer oder Wanderungen 👤Ben Hafis. Erzählers der Reisen vor der Sündfluth.
📌Bagdad. 1797.
►p. 39. Über dem Kaukasus, Beherscher der Kinder des Apostels, erhebt sich auf Wolkensaülen ein Gezelt, gewebt aus Aether, den Strahlen der Sonne und des Mondes, dem Ausfluß der Gestirne, den Düften der Blumen und den Wolgerüchen der Pflanzen unsrer Erde..... ►p. 40. Aber höheres Entzüken gewährt den Geistern das, was die Menschen durch die moralische Kraft ihres Geistes und Herzens hervorbringen und schaffen, denn an den ätherischen Wändern mahlen sich die Thaten guter edler Menschen, von dem Augenblicke an, da sie in ihrer Brust aufkeimen bis zur Vollendung in sanft schimmernden Bildern, und verlöschen nur, wenn Schwäche, Furcht, Selbstsucht, ⓘ Eigennutz und Zweifel über den Werth der Handlungen und derer, für die sie unternommen wurden, die schöne Begeistrung verfinstern. –
►👤Ben Hafi vedbliver nu at fortælle og fremstiller nu en 👤Abdallah, som var Vizir hos Sultanen af Giuzurat, hvor han havde megen Indflydelse, da han ⓘ denne Sultan var en vel en god Mand; men uden Character (►p. 67. »Ich weiss, dass ein solcher Regent für ⓘ gewisse Leute seinen Hof zum Paradiese macht; wer aber ausser diesem Paradiese lebt, s[ch]me[c]kt, wie sie sagen, hier die Hölle schon im Voraus«). Landet tog heller ingen Skade derved; thi han meente det godt og var begeistret for det Gode. ►Men nu var der ogsaa hos Sultanen en anden Mand som heed 👤Ebu Amru, som Sultanen vel ikke gjorde stort videre af; men som han dog beholdt ved sit Hof, da det var hans afdøde Kanzlers Søn. Denne holdt sig ogsaa beskeden inden sine Grændser; men modarbeide184de dog saa smaat ved sin Kulde ⓘ den andens Begeistring. Dette 6 gjorde nu 👤Abdallah ondt, og nu tænkte han, at det var bedst at ⓘ gribe kraftige Midler ⓘ for at drive sin Sag igjennem. Han traadte nu i Forhold til en Magus og lærte af ham hans Kunster og ⓘ satte sig nu i rapport til Aanderne som nu ogsaa viste sig, en Yngling nemlig et fuldkomment Ideal p. 76 »Sein erhabne Gestalt entsprach dem wunderbar schönen Angesicht – ein Ideal, nach allen Regeln der im Geiste abgezogenen Schönheit gebildet; aber dabei so kalt, gleichgültig und empfindungslos, daß das Verwundern und Bewundern plötzlich in ein erstarrendes ängstliches Gefühl ⓘ übergieng. Auf seinen wunderschönen Gesicht war keine Mine, keine Spur eines Zuges oder einer Mine zu ⓘ finden, welche dem ihm gegen Ueberstehenden den Weg ⓘ zu dem Herz oder Geiste desselben anzeigte.« etc som er ganske fortræffeligt udmalet. –– ►Fremdeles skildres nu denne Aands Kulde og ⓘ Følelsesløshed p. 79. der Geist: »ob ich mich in den Strahlen der Sonne, oder den feuchten, kalten ⓘ Dünsten bade, ist einerlei für mich; denn mir sind die Strahlen der Sonne nicht warm, und der Nebel nicht kalt.« ►Paa 👤Abdallahs Spørgsmaal, hvad Msk. er, svarer han (p. 83.) er ist alles ⓘ das nicht, was er gern sein wol[l]te, und wär er alles dieß, so wol[l]te er wieder sein, was er vorher gewesen ist.«
►Hedentil har Aanden kun traadt ham imøde ved enkelte Leiligheder, og lader ham see, de forskrækkelige Følger hans endog saa meget velmente Skridt vil have. ►Nu fordrer han endelig af 👤Abdallah, at han skal indgaae en Forbindelse p. 150 der Geist: ⓘ Sprich ein Ja und sage: der Großvizir und Günstling des Sultans handelt von nun an um seiner Größe und Erhaltung willen.«
►Efterat Aanden nu i ⓘ længere Tid har ledsaget ham, og ved at vise 7 ham ⓘ Følgerne indviklet ham i allehaande Intriguer; ender det med at 👤Abdallah ⓘ ved saaledes at kunne skue ud over Følgerne tilsidst slet Intet foretager sig, taber sin fordum saa glødende Begeistring og hensynker i Uvirksomhed. Han beskriver selv sin Tilstand p. 267. Ich gleiche nun dem Manne, dessen ⓘ Verstand durch Aufklärung und Erfahrung so ausgebildet ist, ⓘ daß er jeden zu Zeiten erwachenden Reitz seines Herzens zu einer guten, ⓘ uneigen185nutzigen That durch einen klugen und ⓘ gegründeten Einspruch niederschlägt. Dem Geitʒigen gleiche ich, der bei Anblick des Elenden Thränen weint, während er das Gold in seinem Gurtel mit krampfigten Fingern fester ⓘ zusammendrückt.« –
7. Martz. 1835.
IC50I det Hele er det ►mærkeligt, hvor meget ►denne Bog har tilfælleds med ►👤Fichte: »die Bestimmung des Menschen«. Hvad der hos 👤Fichte mere er udviklet for Forstanden er her mere sandseliggjort, ►👤Fichtes moralske Verdensorden og nye Himmel bliver her til ►et Telt, hvor de gode Gjerninger ophænges paa Væggen (cfr p. 39); men begge ere de dog enige i, at Msk alene skal gjøre det Gode uden H. til Følgerne deraf.
d. 16 Martz. 35.
Det er ogsaa mærkeligt, at ►📌Tydskland har sin 👤Faust, ►📌Italien og Spanien sin 👤D. Juan, ►Jøderne (??) 👤den evige Jøde, ►📌Danmark og Nord-Tydskland 👤Ugelspegel etc.
d. 1. Octbr. 35.