Uddrag fra Introduktion til Løse papirer

L-fort. er påbegyndt i omvendt kronologisk orden, dvs. at det senest skrevne materiale er blandt det først registrerede, dog uden at kronologien følger i alle detaljer. I »Ordenen af Papirerne« er anført, hvor materialet har befundet sig, fx angives numrene 159-231 at have ligget »I den anden Pjedestal. B. / I øverste Skuffe. / (...) / Til Højre« sammen med nr. 155, Øieblikket Nr. 9 (se illustration 1).* 👤Lund fuldførte ikke arbejdet med registreringen af SKs papirer, men ophørte i hovedsagen ved 1844-46; materiale fra før dette tidsrum er således stort set ikke registreret. I »Ordenen af Papirerne« omtales blot en sæk og tre poser, hvori noget af det sene og det meste af det tidligste materiale har befundet sig.*