Uddrag fra Opbyggelige Taler i forskjellig Aand

at begynde med Intet : hentyder til princippet om, at filosofien skal begynde med intet. Allerede i Af en endnu Levendes Papirer (1838) henviser SK til »👤Hegels store Forsøg paa at begynde med Intet« (SKS 1, 17,15) og skriver i første del af Enten – Eller (1843), »at det ingenlunde er Philosophien saa vanskeligt at begynde. Langtfra; den begynder jo med Intet, og kan altsaa altid begynde« (SKS 2, 48,27). Og i en optegnelse, der bærer overskriften »Begyndelsens Dialektik. Scene i Underverdenen«, på to løse blade fra 1845 lader han 👤Sokrates spørge Hegel, hvilken forudsætning han går ud fra, og Hegel svare: »fra slet ingen«, og lidt efter føje til: »jeg gaaer ud fra Intet« (Pap. VI A 145). I indledningen til Wissenschaft der Logik kræver Hegel, at logikken skal begynde med 'den rene væren', der imidlertid er identisk med 'intet', jf. 📖 Wissenschaft der Logik, udg. af 👤L. von Henning, bd. 1,1-2, 📌Berlin 1833-34 [1812-16], ktl. 552-554; bd. 1,1, i Georg Wilhelm Friedrich Hegel's Werke. Vollständige Ausgabe bd. 1-18, Berlin 1832-45; bd. 3, s. 59-74 (Jub. bd. 4, s. 69-84). Den da. hegelianer 👤J.L. Heiberg gjorde tanken om, at filosofien må 'begynde med intet', til et slagordsagtigt princip; jf. fx § 1-8 i hans artikel »Det logiske System« i tidsskriftet Perseus ( 288,31), nr. 2, aug. 1838, s. 1-45, og § 26-27 i hans Grundtræk til Philosophiens Philosophie, eller den speculative Logik, 📌Kbh. 1832, s. 11. Dette princip er nært forbundet med ideen om, at man skal tvivle om alt for at kunne begynde uden forudsætninger ( 288,31).

I trykt udgave: Bind 8 side 371 linje 14