Kierkegaard, Søren Notesbog 5 : 1840

Not5:32

#

Det at Philosophien skal begynde med en Forudsætning maa ikke ansees som en Feil, men som en Velsignelse, derfor bliver ogsaa dette an sich en Forbandelse, som den aldrig kan blive fri for – det er denne Strid mell. Bevidstheden som den tomme Form, som det af den flygtende Gjenstand fastholdte Billede, der svarer til det samme Problem i Friheden, hvorledes det indholdsløse Arbitrium, der ligesom Vægtskaalen Intet har med Indholdet at gjøre, men som den uendelige abstrakte Elasticitæt holder sig seirig og indifferent i al Evighed, hvorledes dette bliver til den positive Frihed – ogsaa her møder en Forudsætning fordi dette liberum arbitrium egl. aldrig findes, men allerede Verdenexistentsen selv giver det –