◄ Phantasier for et Posthorn : sml. journalen FF:160 i SKS 18, 106. – Posthorn: signalhorn, brugt af postillonen ( 175,5) til at signalere post- og befordringsvognens ankomst el. afgang, men også til at advare andre vogne, som havde vigepligt, jf. forordning af 27. jan. 1804, § 37.
I trykt udgave: Bind 19 side 175 linje 1
◄ man nu ønsker, at Posthornet skal afløses af en ordl. Trompet : Oplysningen har ikke kunnet verificeres. – ordl.: ordentlig, dvs. almindelig.
I trykt udgave: Bind 19 side 175 linje 4
◄ at Postilloner skal underkastes en Examen i Foredraget : Oplysningen har ikke kunnet verificeres. – Postilloner: kuske på post- og befordringsvogne (se næste kommentar). – Foredraget: den kunstneriske fremførelse.
I trykt udgave: Bind 19 side 175 linje 5
◄ Befordringsvæsenet : institution bestyret af 📌Generalpostdirektionen (indtil 1809 under navnet 📌Generalpostamtet), der if. en detaljeret og omfattende forordning af 27. jan. 1804 gav landruter og en del færgeoverfarter i entreprise til vognmænd (suppleret af befordringspligtige borgere) og skibsredere. Befordringen til lands skete, når den fulgte postens ordinære rute- og tidsplan, med diligence el. postvogn, og når den ikke gjorde, med 'ekstrapost' el. (fra 1829) især 'dagvogn'.
I trykt udgave: Bind 19 side 175 linje 7
◄ Echo : If. gr. mytologi forelskede nymfen 👤Ekko sig i den smukke yngling 👤Narcissos, men da han ikke gengældte hendes kærlighed, hentæredes hun af græmmelse, så der tilbage af hende kun blev stemmen, som gav genlyd fra klippespalter og skove.
I trykt udgave: Bind 19 side 175 linje 15
◄ Vildttydsker : egl. vildtysker, en uciviliseret, udannet tysker.
I trykt udgave: Bind 19 side 175 linje 21
◄ Fatum : skæbne.
I trykt udgave: Bind 19 side 176 linje 1
I trykt udgave: Bind 19 side 176 linje 9
◄ naar han blæser ... blæser Fidtet af Suppen : Talemåden har ikke kunnet identificeres.
I trykt udgave: Bind 19 side 176 linje 9
◄ Posthoren : 175,1.
I trykt udgave: Bind 19 side 176 linje 11
◄ Iil : fart, hast.
I trykt udgave: Bind 19 side 176 linje 16
◄ Knippelbro : egl. 📌Knippelsbro, vindebro, der fra enden af 📌Nybørs førte over havneløbet til 📌Christianshavn, hvorfor den også i daglig tale kaldtes 📌Christianshavns Bro (se kort 2, C3).
I trykt udgave: Bind 19 side 176 linje 17
◄ Semipelagianismen : som især skyldtes munken 👤Johannes Cassianus (død o. 435), hævdede, at Gud tilbyder alle mennesker sin frelsende nåde, men at de i kraft af deres frie vilje har mulighed for at afvise den. Denne lære vandt i den grad tilslutning i 📌Sydgallien, at en synode i 470'erne fordømte 👤Augustins prædestinationslære, dvs. læren om Guds evige forudbestemmelse af hvert enkelt menneskes frelse el. fortabelse. Det fremkaldte en så stærk reaktion fra tilhængerne af den augustinske nådelære, især ledet af biskop 👤Cæsarius af Arles (død 543), at en synode i 📌Orange i 529 fordømte semipelagianismen og antog en modificeret augustinsk nådelære. På synoden blev det på den ene side fastslået, at frelsen alene afhænger af Guds nåde på grund af menneskets absolutte syndighed, og på den anden side afvist, at Gud har forudbestemt mennesker til at gøre det onde. Og da det samtidig blev understreget, at menneskets vilje er befriet af Guds nåde og med hans bistand kan og skal øve de gerninger, der belønnes med evigt liv, blev der åbnet plads for tanken om menneskets ansvarlige medvirken til sin egen frelse. 📌Orangesynodens vedtagne opfattelse blev bekræftet af den rom. biskop i 531 og vandt således anerkendelse som den vestlige kirkes officielle nådelære.
I trykt udgave: Bind 19 side 176 linje 22
◄ semper numularii instar deum ... semper anxie : lat. »udstyrer altid Gud ligesom en vekselerer med en regnskabsbog; skønt altid under våben tilvejebringer den aldrig hverken lyksalig fred eller glædelig sejr; handler altid nøjeregnende«. Kilden har ikke kunnet identificeres.
I trykt udgave: Bind 19 side 176 linje 23
◄ semper indagans ... valeant vivant cum illa : lat. »er altid granskende, vidtløftig, snakkesalig, når aldrig frem til sit mål. De må gerne have den for sig selv, og så kan de ellers have det så godt med den«. Kilden har ikke kunnet identificeres.
I trykt udgave: Bind 19 side 176 linje 29
◄ Si philosophi hujus ævi ... pugnandum est : lat. »Selv om vor tids filosoffer med rette hævder, at man ikke ustraffet kan ignorere deres afhandlinger og store fortjenester inden for filosofien, ja, endnu mindre kan undlade at omsætte dem i saft og kraft, så vil jeg imidlertid for mit eget vedkommende ikke undlade at udtale den overbevisning, at sandheden vil være bedre hjulpet, hvis vi undlader at følge deres mønster ved ikke at opdele og fortolke livet ud fra systemet, men omsider lader systemet opstå af og udgå fra erfaringen, for kampen skal føres fra begge sider«. Kilden har ikke kunnet identificeres. – ph.: philosophia.
I trykt udgave: Bind 19 side 177 linje 4
◄ ved det chr. opgaaer et heelt nyt Liv i Msk : hentyder formentlig til ►2 Kor 5,17, hvor 👤Paulus skriver: »Saa at, dersom Nogen er i Christo, da er han en ny Skabning: det Gamle er forbiganget, see, Alt er blevet nyt« (NT-1819). Se journalen HH:2-3 i SKS 18, 125f. Jf. også ►Rom 6,4 og ►Ef 4,23-24.
I trykt udgave: Bind 19 side 177 linje 11
◄ den aandelige Fødsel : hentyder formentlig til beretningen om Jesu natlige samtale med farisæeren 👤Nikodemus i ►Joh 3,1-16, hvor Jesus bl.a. siger: »Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige« (v. 3); og: »I må fødes på ny« (v. 7).
I trykt udgave: Bind 19 side 177 linje 19
◄ Det er umuligt – siger Du etc : se journalen HH:25 i SKS 18, 139.
I trykt udgave: Bind 19 side 178 linje 1
◄ om gode Gjerninger : se journalen HH:26 i SKS 18, 139.
I trykt udgave: Bind 19 side 179 linje 1
◄ den høire Haand ... den venstre gjør : jf. ►Matt 6,3, hvor Jesus siger: »Når du giver almisse, må din venstre hånd ikke vide, hvad din højre gør«.
I trykt udgave: Bind 19 side 179 linje 2
◄ Guds Faderkjærlighed : se journalen HH:17 i SKS 18, 134f.
I trykt udgave: Bind 19 side 180 linje 2
◄ eller saae Du ham aldrig ... Kjærligheds-Samfund : se journalen HH:12 i SKS 18, 131f. – opdragende: jf. ►Hebr 12,5-6: »Min søn, foragt ikke Herrens opdragelse, / mist ikke modet, når du irettesættes af ham; / for Herren tugter den, han elsker, / han straffer hver søn, han holder af.« Jf. også ►Ordsp 3,11-12.
I trykt udgave: Bind 19 side 181 linje 1
◄ de der bleve kaldte ved den 11te Time : hentyder til Jesu lignelse om arbejderne i vingården, ►Matt 20,1-16. Heri fortælles om en vingårdsejer, der går hen på torvet tidligt om morgenen og igen ved den tredje, den sjette og den niende time for at leje de ledige arbejdere til sin vingård. »Ved den ellevte time gik han derhen og fandt endnu nogle stående dér, og han spurgte dem: Hvorfor har I stået ledige her hele dagen? De svarede ham: Fordi ingen har lejet os. Han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård«, v. 6-7. Se journalen EE:194 i SKS 18, 68f.
I trykt udgave: Bind 19 side 182 linje 1
◄ Hegel er en Parenthes i Schelling ... at den skal sluttes : hentyder formentlig til, at Schelling allerede i 1820'erne havde annonceret en 'positiv' filosofi, der skulle overvinde Hegels 'negative'. Skønt Schelling tidligere havde vundet anerkendelse for sin 'negative' filosofi, som på en måde blev videreført af Hegel, blev han i 1820'erne fortrængt af Hegels store berømmelse. Efter Hegels død blev Schelling omtalt som hans mulige efterfølger i 📌Berlin, hvorved Hegels 'negative' filosofi billedlig talt ville blive en parentes i Schellings 'positive' filosofi, ikke blot historisk, men også indholdsmæssigt. – Hegel: 👤Georg Wilhelm Friedrich Hegel (1770-1831), ty. filosof, studerede filosofi og teologi sammen med Schelling i 📌Tübingen, 1801-06 privatdocent (ekstraordinær prof.) i 📌Jena, 1816-18 prof. i 📌Heidelberg og fra 1818 til sin død prof. i Berlin. – Schelling: 👤Friedrich Wilhelm Joseph Schelling (1775-1854), ty. filosof, studerede filosofi og teologi sammen med Hegel i Tübingen, blev 1798 ekstraordinær prof. i Jena, fra 1803 prof. i 📌Würzburg og fra 1806 generalsekretær i Akademiet for de bildende Kunster i 📌München. Herefter blev han marginaliseret af Hegel, men fra 1827 blev han prof. i München, herfra kaldet til prof. i Berlin 1841 for at modvirke venstrehegelianismen (se notesbog 11 i SKS 19); trak sig tilbage i 1846.
I trykt udgave: Bind 19 side 185 linje 1
◄ Min Examenslæsning er den længste Parenthes : SK påbegyndte sin eksamenslæsning i efteråret 1838 og afsluttede sin teologiske embedseksamen 3. juli 1840.
I trykt udgave: Bind 19 side 185 linje 4
◄ Forvisningen om Seir ►Rom 8 : jf. især ►Rom 8,37-39.
I trykt udgave: Bind 19 side 185 linje 9
I trykt udgave: Bind 19 side 185 linje 10
◄ den nærmest foran gaaende Philosophie : dvs. 👤Kants filosofi ( 185,12).
I trykt udgave: Bind 19 side 185 linje 10
◄ Sproget var til for at skjule Tankerne : hentyder til en udtalelse af den fr. biskop og statsmand 👤Charles-Maurice de Talleyrand, som han i 1807 skal have fremsat over for den sp. gesandt 👤Isquierdo: »La parole a été donnée à l'homme pour déguiser sa pensée« (»Sprogets/talens gave har mennesket fået for at skjule sin tanke«).
I trykt udgave: Bind 19 side 185 linje 11
◄ das Ding an sich : hentyder til 👤Immanuel Kants erkendelsesteori fremsat i Kritik der reinen Vernunft (1781, jf. ktl. 595, 4. udg., 📌Riga 1794). If. Kant er viden kun mulig inden for erfaringens grænser; vi kan kun opnå viden om vore forestillinger som bestemt af forstandskategorierne og de sanselige anskuelsesformer, men aldrig viden om 'tingen, som den er i sig selv' ('das Ding an sich'), adskilt fra disse erkendelsesformer.
I trykt udgave: Bind 19 side 185 linje 12
◄ Hegel viser, at Sproget ... Famlen om Tingen : hentyder måske til 👤Hegels bemærkninger om sprogets forrang og sprogets forhold til tænkning i fortalen til 2. udg. af Wissenschaft der Logik: »Die Denkformen sind zunächst in der Sprache des Menschen herausgesetzt und niedergelegt, es kann in unseren Tagen nicht oft genug daran erinnert werden, daß das, wodurch sich der Mensch vom Thiere unterscheidet, das Denken ist. In Alles, was ihm zu einem Innerlichen, zur Vorstellung überhaupt, wird, was er zu dem Seinigen macht, hat sich die Sprache eingedrängt, und was er zur Sprache macht und in ihr äußert, enthält eingehüllter, vermischter, oder herausgearbeitet, eine Kategorie; so sehr natürlich ist ihm das Logische, oder vielmehr dasselbige ist seine eigenthümliche Natur selbst«, Wissenschaft der Logik, udg. af 👤L. v. Henning, bd. 1-2, 📌Berlin 1833-34 [1812-16], ktl. 552-554; bd. 1,2, i Georg Wilhelm Friedrich Hegel's Werke. Vollständige Ausgabe bd. 1-18, Berlin 1832-45 (forkortet Hegel's Werke) bd. 3, s. 11 (Jub. bd. 4, s. 21). I da. sammenhæng udtrykker 👤J.L. Heiberg den samme sag, at logikken, dvs. teorien om kategorierne, former den basale struktur, der ligger til grund for al virkelighed; denne struktur viser sig også i sproget. Jf. hans Indlednings-Foredrag til det i November 1834 begyndte logiske Cursus paa den kongelige militaire Høiskole,📌Kbh. 1835, s. 36-41. – er udfoldet i dette: dvs. at tanken er udfoldet i sproget.
I trykt udgave: Bind 19 side 185 linje 13
◄ Pantheisme : den tro el. lære, der – modsat teismen – hævder enheden af det værende (verden) og Gud.
I trykt udgave: Bind 19 side 185 linje 21
◄ Theisme : den tro el. lære, som hævder, at Gud både er personlig og adskilt el. forskellig fra verden, og at han ikke blot har skabt verden, men også opretholder og styrer den.
I trykt udgave: Bind 19 side 185 linje 22
◄ i Aand : d.s.s. 'i ånden', dvs. i overført el. indre betydning. Her altså: en general af indre, skønt ikke af ydre rang.
I trykt udgave: Bind 19 side 185 linje 25
◄ seer man og: også.
I trykt udgave: Bind 19 side 185 linje 26
◄ Tro er en concretere Bestemmelse end det umidd. : hentyder til den treleddede bevægelse i 👤Hegels dialektik, der er kendetegnet ved 1. 'Unmittelbarkeit', 2. 'Vermittlung' og 3. 'vermittelte Unmittelbarkeit' el. ved 1. den første position af noget, 2. dets overgang til sin modstæning og 3. dets tilbagevenden til sig selv. Jf. 👤J.L. Heibergs beskrivelse i hans »Recension over Hr. Dr. Rothes Treenigheds- og Forsoningslære« i Perseus, Journal for den speculative Idee, udg. af Heiberg, nr. 1-2, 📌Kbh. 1837-38 (jf. ktl. 569); nr. 1, juni 1837, s. 35f.: »Som bekjendt, bevæger det hegelske System sig gjennem lutter Trilogier. I enhver saadan er det første Led Umiddelbarheden (relativt, nemlig i denne eller hiin bestemte Trehed), det andet Mediationen eller Udviklingen af det første, og endelig det tredie den ved Mediationen frembragte nye og synthetiske Eenhed, der ikke længere er umiddelbar.« Se også Not5:19.
I trykt udgave: Bind 19 side 185 linje 26
◄ Viden fremgaar af Tvivl : hentyder til 👤Hegels metode, som – især i 👤H.L. Martensens beskrivelse af den – begynder med en systematisk, cartesiansk tvivl om alt og derpå bevæger sig fremad i kraft af behovet for indre konsekvens for endelig at stile mod sand erkendelse. Se Martensens forelæsninger over »Philosophiens Historie fra 👤Kant til Hegel«, hvor han giver følgende beskrivelse af Hegels dialektiske metode: »Methoden hvorved Processen kommer istand, er det Negative. Enhver Tanke indeholder sin egen Negation, sit eget Modsatte, Forskjel. Men denne Negation maa ophæves og Harmonien bringes tilveie. Dette er H.s Hovedtanke, altsaa 1) det Umiddelbare, 2) det Særskilte (Reflex.s), [3)] det Enkelte (Ideens Stan[d]punkt) (...) Det 3die Standpunkt er nu det, hvor Msket igjen vinder Tilfredsheden tilbage efter at have gjennemgaaet alle Tvivl« (Pap. II C 25, i bd. XII, s. 321).
I trykt udgave: Bind 19 side 186 linje 4
◄ i Engeland et Gravmonument ... den ulykkeligste : sigter til en grav med indskriften »Miserrimus« (lat. 'den elendigste, den ulykkeligste') i 📌Worcester Cathedral.
I trykt udgave: Bind 19 side 186 linje 14
◄ under Billedet af den forlorne Søn : se følgende kommentar.
I trykt udgave: Bind 19 side 186 linje 18
◄ som Sønnen ... lad os erholde den os tilkommende Arv : sigter til Jesu lignelse om den forlorne, dvs. fortabte søn, der kræver skifte af sin far og sin del af arven udbetalt før tiden. Han rejser udenlands og ødsler sin formue bort i et udsvævende liv, men går senere i sig selv, vender hjem og bliver taget til nåde af sin far, ►Luk 15,11-32. – Ev.: Evangeliet.
I trykt udgave: Bind 19 side 186 linje 19
◄ Troels Lund : (1802-76), da. kunstmaler, fra 1835 medlem af 📌Kunstakademiet og fra 1842 arkitekturmaler ved 📌Det kgl. Teater; bror til SKs svoger 👤H.F. Lunds anden kone.
I trykt udgave: Bind 19 side 186 linje 22
◄ nihil extra deum ... præter deum : lat. 'intet uden Gud / intet ud over Gud'.
I trykt udgave: Bind 19 side 187 linje 2
◄ de to Mysterier : Der tænkes formentlig på det guddommelige mysterium og det diabolske mysterium, jf. journalen FF:197 i SKS 18, 113; se også journalen DD:6 i SKS 17, 216f.
I trykt udgave: Bind 19 side 187 linje 4
◄ det Rige : Guds (evige) rige.
I trykt udgave: Bind 19 side 187 linje 7
◄ Solen aldrig gaaer ned deri : spiller på udtalelsen: 'Solen går aldrig ned i mine lande', der som regel tillægges den ty. kejser 👤Karl V, men som af 👤Friedrich Schiller i Don Carlos lægges i munden på Karl V's søn, 👤Philip II af 📌Spanien.
I trykt udgave: Bind 19 side 187 linje 8
◄ Det at Philosophien ... ikke ansees som en Feil : I den ty. idealisme spillede spørgsmålet om filosofiens begyndelse en central rolle. Hovedsagen, først tematiseret af 👤J.G. Fichte, var, hvorledes man kan begynde et system uden at betjene sig af visse forudsætninger, som er indeholdt i det system, man prøver at udfolde. Fichte forsøgte det med sit første princip om viden, Jeg = Jeg. 👤Hegel argumenterede for, at filosofien må begynde med den mest abstrakte kategori, dvs. den rene væren (jf. Wissenschaft der Logik ( 185,13) bd. 1,2, i Hegel's Werke bd. 3, s. 59-111 (Jub. bd. 4, s. 69-121)); Hegels beskrivelse af filosofiens begyndelse blev kritiseret af bl.a. 👤F.W.J. Schelling, 👤I.H. Fichte og 👤F.A. Trendelenburg. Sagen blev også genstand for debat i 📌Danmark pga. 👤J.L. Heibergs forsvar for den hegelske position, bl.a. fremført i »Recension over Hr. Dr. Rothes Treenigheds- og Forsoningslære« ( 185,26). 👤F.C. Sibbern kritiserede dette i første del af sin lange anmeldelse af Heibergs tidsskrift Perseus nr. 1 ( 185,26) i Maanedsskrift for Litteratur bd. 19, 📌Kbh. 1838, s. 315-360. Heiberg svarede igen i artiklen »Det logiske System« i Perseus nr. 2, s. 1-45, som blev positivt anmeldt af 👤A.P. Adler i Tidsskrift for Litteratur og Kritik, udg. af 👤F.C. Petersen, bd. 3, 📌Kbh. 1840, s. 474-482. I hele denne diskussion blev det af alle forstået som en svaghed el. en 'fejl', hvis en skjult forudsætning kunne afdækkes i éns forsøg på at begynde et system.
I trykt udgave: Bind 19 side 187 linje 10
◄ Bevidstheden som den tomme Form : hentyder formentlig til teorierne om bevidsthed i den transcendentale filosofi, if. hvilke bevidsthed er ren form el. et formalt princip for viden. Blandt de mest kendte af disse teorier er 👤Immanuel Kants 'transzendentale Einheit der Apperzeption' (jf. Kritik der reinen Vernunft, 4. udg., 📌Riga 1794 [1781], ktl. 595, s. 129-146). For at man kan have en bestemt 'forestilling' om genstande, er det if. Kant nødvendigt, at mangfoldigheden af individuelle 'forestillinger' forenes i en enkelt bevidsthedsenhed; uden en sådan bevidsthedsenhed ville bestemte 'forestillinger' om genstande ikke være mulig. Tilsvarende er for 👤J.G. Fichte det tænkende subjekts selv-sættende handling det højeste princip for tænkning og grundlaget for al viden. Det ubetvivlelige, første ubetingede princip for viden er, at der gives et selv-identisk tænkende subjekt, udtrykt af J.G. Fichte med en variant af loven om identitet, Jeg = Jeg (jf. Grundlage der gesammten Wissenschaftslehre, 2. udg., 📌Jena og 📌Leipzig 1802 [1794], s. 1-16). Både hos Kant og Fichte er denne form for bevidsthed 'tom', da den kun er et formalt princip og ikke et virkeligt, empirisk subjekt.
I trykt udgave: Bind 19 side 187 linje 13
◄ Arbitrium : lat. 'kendelse'; 'valg'; 'vilje'.
I trykt udgave: Bind 19 side 187 linje 15
◄ liberum arbitrium : lat. 'frit valg', 'fri vilje', 'vilkårlig frihed'; filosofisk begreb fra den tidligste middelalder brugt som betegnelse for menneskets evne til at vælge lige frit mellem to eller flere muligheder.
I trykt udgave: Bind 19 side 187 linje 19
◄ det ene Glas forstørrer (...) formindsker : dvs. 'det ene glas forstørrer, det andet formindsker', jf. journalen DD:90 i SKS 17, 250.
I trykt udgave: Bind 19 side 187 linje 24
◄ et Græsstraa er mere værd end al Kløgt : Hvis der er en kilde, har den ikke kunnet identificeres.
I trykt udgave: Bind 19 side 187 linje 24
◄ høre Viisdom af en Pharisæers Mund ... af en Apostel : jf. 👤J.G. Hamanns brev af 12. okt. 1759 til vennen 👤J.G. Lindner, hvori det hedder: »👤Baumgarten, Forstmann, Reichel, 👤Paulus und Kephas sind Menschen, und ich höre öfterst mit mehr Freude das Wort Gottes im Munde eines Pharisäers, als eines Zeugen wider seinen Willen, als aus dem Munde eines Engels des Lichts.« Hamann's Schriften, udg. af 👤Fr. Roth og 👤G.A. Wiener, bd. 1-7, 📌Berlin og 📌Leipzig 1821-25, og bd. 8,1-2 (registerbind), Berlin 1842-43, ktl. 536-544; bd. 1, s. 497. Se journalen BB:27 i SKS 17, 120.
I trykt udgave: Bind 19 side 187 linje 25
◄ Nyhavn 282 Charlottenborgssiden : If. folketællingslisten fra feb. 1840 boede i stuen og på første sal: major og grosserer 👤Mathias Wilhlem Sass med familie, heriblandt en ugift søn, handelsbetjent 👤Lorentz Waage Sass, 22 år gammel; på anden sal: krigsråd og kontorchef 👤Peter Børgesen med familie, heriblandt to ugifte sønner, fuldmægtig i søetaten 👤Guillaume Børgesen, 28 år gammel, og sekondløjtnant i første livregiment 👤Viggo Børgesen, 26 år gammel; i kælderen: værtshusholder 👤Carl Ludvig Petersen med familie, heriblandt en ugift datter, 👤Emilie Frederike Petersen, 21 år. – M.W. Sass havde overfarten Århus-📌Kalundborg i entreprise og ejede både den smakke, som SK benyttede, da han 19. juli 1840 rejste til 📌Jylland, og det dampskib, »Christian den Ottende«, som han sejlede med på hjemturen 6. aug. (jf. Not6:1 med kommentarer).
I trykt udgave: Bind 19 side 188 linje 1