Kierkegaard, Søren Notesbog 5 : 1840

Not5:23


Deraf seer man og at Tro er en concretere Bestemmelse end det umidd. fordi paa det rene humane Standpunkt er al Erkjendelsens Hemmelighed at besinde sig paa det i det Umidd. Givne, i Troen annamme vi Noget som ikke er givet og aldrig lader sig uddemonstrere af den foregaaende Bevidsthed, denne var nemlig Syndsbevidstheden og det andet er Forvisningen om Syndernes Forladelse, men denne Forvisning fremgaar ikke paa samme Maade som Viden fremgaar af Tvivl med en indre Consequents, og Enhver vilde vistnok føle det Letsindige i at opfatte det saaledes ell. rettere sagt den der opfattede det saaledes har ikke det foregaaende Standpunkt (Syndsbevidsthedens), men den er en fri Akt. Syndsbevidstheden er heller ei som Tvivlen en vilkaarlig Akt af Msk., den er en objektiv Akt, thi Gudsbevidstheden er netop immanent i Syndsbevidstheden. Hertil komer at Bevidstheden om Syndsforladelse er knyttet til en udvortes Begivenhed Χsti hele Fremtræden, der vel ikke er udv: i Betydning af os fremmed os uvedkommende men udv: som historisk.