Kierkegaard, Søren Uddrag fra Notesbog 5

Vær hilset Du mægtige Natur, med din flygtende Skjønhed, det er ikke Dig jeg vil det er Dit Minde, forgjeves standser Du mig i min Fart, Du maa bøie Dig under Skjebnens vældige Magt som ved hvert Hjulets Omdreining føder sig det Fatum som er Dig uimodstaaelig kjører hen over Dig1