◄ Bevidstheden som den tomme Form : hentyder formentlig til teorierne om bevidsthed i den transcendentale filosofi, if. hvilke bevidsthed er ren form el. et formalt princip for viden. Blandt de mest kendte af disse teorier er 👤Immanuel Kants 'transzendentale Einheit der Apperzeption' (jf. Kritik der reinen Vernunft, 4. udg., 📌Riga 1794 [1781], ktl. 595, s. 129-146). For at man kan have en bestemt 'forestilling' om genstande, er det if. Kant nødvendigt, at mangfoldigheden af individuelle 'forestillinger' forenes i en enkelt bevidsthedsenhed; uden en sådan bevidsthedsenhed ville bestemte 'forestillinger' om genstande ikke være mulig. Tilsvarende er for 👤J.G. Fichte det tænkende subjekts selv-sættende handling det højeste princip for tænkning og grundlaget for al viden. Det ubetvivlelige, første ubetingede princip for viden er, at der gives et selv-identisk tænkende subjekt, udtrykt af J.G. Fichte med en variant af loven om identitet, Jeg = Jeg (jf. Grundlage der gesammten Wissenschaftslehre, 2. udg., 📌Jena og 📌Leipzig 1802 [1794], s. 1-16). Både hos Kant og Fichte er denne form for bevidsthed 'tom', da den kun er et formalt princip og ikke et virkeligt, empirisk subjekt.
I trykt udgave: Bind 19 side 187 linje 13