Kierkegaard, Søren Uddrag fra Journalen NB30

Christeligt er denne vistnok omtrent saa ussel som det er muligt – ja, at anvende Prædikatet christelig paa Tilstanden i 📌D., selv om det var for at tilføie at Tilstanden er yderst maadelig, det er dog egl. for meget sagt. Prædikatet: christeligt er latterligt, naar det anvendes paa 📌D. Tag et Billede. Dersom en Mand kommer trækkende med den jammerligste Krikke af en Hest: saa er der intet Latterligt i, at han udsiger, at det er en Hest. Hvis han derimod kommer med en Ko, og siger det er en Hest: saa er det latterligt. Det hjælper slet ikke, om han er villig til at indrømme, at det er en daarlig Hest. Nei, nei, det er en Ko.