Indhold
- NB30:1 NB30. etiket på bindets forsid...
- NB30:2 Om min Opgave. Paa hvilken som...
- NB30:3 At gjøre Χstd.Christendommen l...
- NB30:4 Serpens, nisi serpentem comede...
- NB30:5 Et Gravvers over en tydsk Digt...
- NB30:6 Tilværelsens uendelige Rigdom....
- NB30:7 Christelig Taknemlighed mod Ch...
- NB30:8 Om mig selv. Det er dog virkel...
- NB30:9 Et skjønt Billede, af Schopenh...
- NB30:10 Stoikernes Selvmord. Derom sig...
- NB30:11 Græsk. DerDet har jo før Hegel...
- NB30:12 Schopenhauer og Χstd.Christend...
- NB30:13 »Windbeutel« Det er et udmærke...
- NB30:14 Christendom – Jødedom. Ikke of...
- NB30:15 I Fremtiden. Der vil vistnok f...
- NB30:16 Nu behøves der ikke mere Mirak...
- NB30:17 Miraklet. I det nye Testamente...
- NB30:18 At man i Christenhed underfund...
- NB30:19 Et betænkeligt Notabene. Hine ...
- NB30:20 Gavtyvestreger. Anstrengelse e...
- NB30:21 Anden Gang er minus (trækker f...
- NB30:22 Det at være Christen i det nye...
- NB30:23 DenDet hykkelske Falsknen. Lov...
- NB30:24 Vildgaasen. Et Billede. Enhver...
- NB30:25 Perler – og deres Anvendelse. ...
- NB30:26 Danmark. Tilbage til det Klost...
- NB30:27 At blive Christen. Verdens Fre...
- NB30:28 Sympathie. Bestandigt kommer j...
- NB30:29 Et i en egen Forstand lykkelig...
- NB30:30 At leve af at Christus blev ko...
- NB30:31 Det at lide. Det at lide er jo...
- NB30:32 Optimisme – Pessimissme. Naar ...
- NB30:33 Christendom. Der gives jo Rett...
- NB30:34 Falsknerier. Det Falsknerie is...
- NB30:35 Christendom. I den Grad er Chr...
- NB30:36 Trøst hos Andre. Den Christne ...
- NB30:37 Denne syndige Verden. Dette er...
- NB30:38 Ubetydelighed. Blot mskligmenn...
- NB30:39 Uendelig Stræben med endelig S...
- NB30:40 Det Hele med MskenesMenneskene...
- NB30:41 Stilistisk Hvor barnagtigt det...
- NB30:42 Et christeligt Notabene. Enhve...
- NB30:43 Hvorledes der skal tales om De...
- NB30:44 Ogsaa en Løgne-Brugløgne-Brug ...
- NB30:45 Nadveren. Man kunde opkaste de...
- NB30:46 Om mig selv. Jeg følte mig uly...
- NB30:47 Løgn og atter Løgn. I den Grad...
- NB30:48 Menneske-Tilværelses Collision...
- NB30:49 Qvinden – Manden. Qvinden er d...
- NB30:50 Saa bagvendt som muligt. Alt, ...
- NB30:51 »Præsten« Det er i Grunden ikk...
- NB30:52 Qvinden. Man fremstiller gjern...
- NB30:53 »Offentlig Personlighed«. Andr...
- NB30:54 Det svagere Kjøn har Lamentati...
- NB30:55 Min Dom om MskeneMenneskene. D...
- NB30:56 Storartet Retortion. Det Ord »...
- NB30:57 Augustinus. A. har dog gjort u...
- NB30:58 Det Overordentlige. At fEfor E...
- NB30:59 Løgn, Hyklerie o: D.og Deslige...
- NB30:60 H. P. Holst som Fuglekonge. Da...
- NB30:61 Publikum – Dag-Presse. Goldsch...
- NB30:62 Den bedste Verden. At det er e...
- NB30:63 Calumnie. Som det i Forhold ti...
- NB30:64 Christenheden. Tusind Fruentim...
- NB30:65 Christd.Christendommen er perf...
- NB30:66 Christendom – Christenhed. Tæn...
- NB30:67 MskenesMenneskenes Gudsdyrkels...
- NB30:68 Forgjeves Møie, om jeg gjorde ...
- NB30:69 ..... Men er det ikke lige saa...
- NB30:70 De Tusinders og Millioners Tro...
- NB30:71 Christendommen som regulerende...
- NB30:72 12. Journalen NB30, s. [144]-1...
- NB30:73 At denne Verden er en Jammerda...
- NB30:74 Incognitoet. Et Incognito, hvo...
- NB30:75 Mit Forhold til vore Fruentimm...
- NB30:76 Det Ubetingede. Det har ethver...
- NB30:77 Et Billede paa anstrenget Exis...
- NB30:78 Kjøns-Forholdet. Jo lavere Msk...
- NB30:79 At Christd.Christendommen ikke...
- NB30:80 Vi frelses Alle. Dette er da a...
- NB30:81 Hvad er Sandhed? I Protestanti...
- NB30:82 Klosteret gik altsaa ud; isted...
- NB30:83 Christelig Betragtning. Saaled...
- NB30:84 Anstrengelse Ideen fordrer, og...
- NB30:85 Ogsaa det Gavtyvagtige. Hos Fo...
- NB30:86 Guds Redskaber. Just fordi det...
- NB30:87 Et Mistænkeligt. Hvoraf kan de...
- NB30:88 Det Dæmoniske. Den der har Geh...
- NB30:89 Ideen – det at offres. Aldrig ...
- NB30:90 MskMenneske-Slægten. Som i enh...
- NB30:91 Om mig selv. O, Qval at tænke ...
- NB30:92 Apostelen Peder. Man taler ned...
- NB30:93 13. Journalen NB30, s. [180], ...
- NB30:94 Om mig selv. Spæd, spinkel og ...
- NB30:95 Martyriets Lidenskab. Naar En ...
- NB30:96 Det at elske Gud. Ingen har, c...
- NB30:97 Ideen. Idee kan ikun være i de...
- NB30:98 Qvinden. I Bibelen er det Qvin...
- NB30:99 Et Brud –Brud, en Brud Forføre...
- NB30:100 Den prædikatløse Væren. Jehova...
- NB30:101 Min Gud, min Gud hvi haver Du ...
- NB30:102 Det er en rar Verden. Tænk en ...
- NB30:103 »De Andre.« At det at være som...
- NB30:104 Phantasien er hvad Styrelsen b...
- NB30:105 Afstands-Maal. Dette kan vel o...
- NB30:106 Denne Verden er en Straffe-Ans...
- NB30:107 Selvmordet. Just fordi, christ...
- NB30:108 Fremtiden. Det vil koste frygt...
- NB30:109 »Blaserethed« Forunderligt og ...
- NB30:110 Christend. Christendom eenlig ...
- NB30:111 Til Orientation i de christeli...
- NB30:112 Augustins Naadevalg. Den Tanke...
- NB30:113 Jødedom – ΧstdomChristendom I ...
- NB30:114 Et Billede paa vor Tids ΧstdCh...
- NB30:115 Verden er som man tager den: e...
- NB30:116 Exempel paa hvad jeg kalder de...
- NB30:117 Skikkelige MskerMennesker – Kj...
- NB30:118 Kjød og Blod. I Forhold til de...
- NB30:119 Et Spørgsmaal. Naar en Mand so...
- NB30:120 Hvor ironisk. Den der opløser ...
- NB30:121 Christendommens Corruption A p...
- NB30:122 Christenhedens 1800 Aar. Hvad ...
- NB30:123 Vore Tiders Charakteerløshed. ...
- NB30:124 Christendommen ligger saa høit...
- NB30:125 Om mig selv. Fra meget tidlig ...
- NB30:126 Coelibatet. Da Paven i sin Tid...
- NB30:127 Den Christne. At blive ved For...
- NB30:128 Methoden maa forandres. Dette ...
- NB30:129 Ubetingede Betingelse for at b...
- NB30:130 At Spørgsmaalet om Christendom...
- NB30:131 Socrates – Christendom Socrate...
- NB30:132 Eensartethed – Ueensartethed S...
- NB30:133 »Guds Redskaber« Guds »Redskab...
- NB30:134 Det Interessante – Alvor. Inte...
- NB30:135 Det Christelige. Tag 110 af de...
- NB30:136 At være Salt – at være Masse –...
- NB30:137 Den MskligemenneskeligeMsklig ...
- NB30:138 Det »Frivillige« Det F.Frivill...
Alle forekomster
XI1A198 📌Danmark.
Tilbage til ►det Kloster, hvorfra 👤Luther brød ud, bliver Χstdommens Sag for det første at føre.
►Styrelsen bruger væsentligen En Magt: ⓘ Tiden;Tiden;] , < Tiden: den giver Tid, giver Feilgrebene – efter en for et stakkels Msk. ubegribelig Maalestok – Tid til ganske at udfolde sig i alle deres Consequentser.
For ⓘ retret] , først skrevet a at faae det ►gjort aabenbart, hvilket Nonsens, 404hvilken Uredelighed, hvilken Fordærvelse Protestantismen er, naar den – istedetfor at være et i given Tid fornødent ►Correctiv – skal 43 være Religion, være Christd.: for ret at faae dette gjort aabenbart, behøvedes et Land, som ikke engang var hjulpet ved – hvad dog Tilfældet er i 📌Tydskland og andre Lande – at have Katholicismen ved sin Side.
Nei, Protestantismen skulde ganske gaae paa egen Haand, ganske overladt til sig selv, i et Land, som endog har Sprog for sig alene.
Saa behøvedes der – for ret at faae det Hele gjort aabenbart – en verdslig klog, nydelsessyg, kunstnerisk begavet ►Epicuræer, en Mester i at ⓘ ►fremkoglefremkogle] , først skrevet frem<···> Skin og opretholde Skin – en saadan behøvedes til ►Kirkestyrer. Naar ham saa indrømmes et langt Liv, saa vil omtrent det hele Dyb af Nonsens og Forvirring være blevet aabenbart.
Dette er skeet under 44 ►Biskop 👤Mynster – men naturligviis Landet, Folket seer det ikke, de ere yderst tilfredse med den Art Χstd. og med Landets christelige Tilstand.
Christeligt er denne ►vistnok omtrent saa ussel som det er muligt – ja, at anvende Prædikatet christelig paa Tilstanden i 📌D., selv om det var for at tilføie at Tilstanden er yderst maadelig, det er dog egl. for meget sagt. Prædikatet: christeligt er latterligt, naar det anvendes paa 📌D. Tag et Billede. Dersom en Mand kommer trækkende med den jammerligste Krikke af en Hest: saa er der ⓘ intet Latterligtintet Latterligt] , < Intet latterligt i, at han udsiger, at det er en Hest. Hvis han derimod kommer med en Ko, og siger det er en Hest: saa 45 er det latterligt. Det hjælper slet ikke, om han er villig til at indrømme, at det er en daarlig Hest. Nei, nei, det er en Ko.
Religieust ligger 📌Danmark saa lavt, at det ikke blot er under hvad hidtil er seet af Χstd, men under Jødedom, ja egl. først finder Analogier i de laveste Former af Hedenskab – i den Grad er ►Pointet i Χstd: Forsagelse glemt, og i den Grad er jordisk Velvære og ►gemütlig Middelmaadighed forgudet.
Religionen i Landet bestaaer egl. i: at gifte sig, saa dernæst, at være stræbsom i sin Næringsvei, at erhverve til sig og ⓘ SineSine] , < sine dog at man heller ikke er – dette er charakteristisk for 📌D. – uden Medlidenhed med Trængende især 46 Trængende som have Familie; thi dette med Familie og Udkommet det er Livets Alvor. Og er En saa heldig at drive det til at samle Rigdom saa antages i 📌D., at han ►ret er elsket af Gud.
Forresten gaaer man saa engang imellem i Kirke, ►een eller to Gan405ge om Aaret til Alters, ►betaler Præst[en] hvad ham tilkommer – og det er Χstd.