Kierkegaard, Søren Uddrag fra Journalen NB30

Saa haard som Gud er mod ⓘ Apostlene fEApostlene fEfor Exempel] , først skrevet Apostlene,, hvis Liv er idel Lidelse og ►saa Martyr-Døden, saa haard er Gud i det gamle Testamente aldrig mod sine Elskede. Det va478rer nogle Aar, 226 eller han hjælper dem paa en anden Maade underhaanden. Men i Χstd. gaaer det for Alvor løs paa at ►maatte hungre, tørste, lide alt muligt Ondt, saa ►Forfølgelse, endelig ►ⓘ henretteshenrettes] , < henrettet som Forbrydere – – og under alt Dette er Gud Kjerlighedens Gud. ►Naar i det gamle Testamente ►Daniel af Fromhed ikke vil spise Herre-Retter, saa sørger Gud for at han trives lige saa godt af det han faaer at spise; ►naar i det gamle Testamente Propheten er i Nød, saa finder Gud altid Udvei – – men hvad Apostelen angaaer, ►da forudsiges blot: Den, som skjenker ham med et ⓘ Bæger-VandBæger-Vand] , < Bægervand med delestreg ved linjeskift for min Skyld, skal 227 faae Prophets Løn. Altsaa der tales ikke om en uventet Hjælp der skal bringe ham ⓘ det yderstdet yderst] , < den yderste Fornødne, nei, Gud lader ham aldeles istikken, ⓘ ►indtil at omkomme af Sult og Tørstindtil at omkomme af Sult og Tørst] , ændret fra Kjerlighedens Gud lader ham tørste, tørste, hvis det behøves tørste ihjel – – saa strengt kan det gaae til. Og dog er det Kjerlighedens Gud, ja, og hvad mere er, det er af Kjerlighed. Thi ⓘ Alt,Alt,] , < alt, Alt reflecterer sig her paa Evigheden. Og jo qvalfuldere Timelighed, jo saligere Evighed.