Kierkegaard, Søren Journalen NB30

XI1A299 Jødedom – Χstdom 224

I Jødedommen er Gud i en vis Forstand ikke saa haard som i Χstd, han er ikke bestemmet som Aand – derfor ►bliver det kun til »Prøvelse« ɔ: det varer nogle Aar, og saa kommer det Ønskede ja mere end det Ønskede.

►I Χstd. er Gud ⓘ AandAand] , først skrevet An – og derfor saa uhyre haard – – af Kjerlighed; thi han kræver Aand af Msket.

Forresten er her et Paradox ligesom naar ►👤Pascal siger, at Gud i ►Aabenbaringen er blevet dunklere end han var før, den aabenbarede Gud ubegribeligere end den ikke aabenbarede: saaledes her: Kjerlighedens Gud haardere end Lovens Gud.

Men ⓘ ForskjellenForskjellen] , ændret fra Forholdet mellem Jødedom og Χstd. ligger ⓘ i deti det] , først skrevet i, forskjellige Forhold til Evig225hed. I Jødedommen er Timelighed egl. uden Evighed; i Χstd. er Alt lagt an paa Evigheden – derfor hele dette Liv Lidelse, derfor ingen Hjælp i dette Liv, ikke Seiren i dette Liv.

Men Den der fra Barn er opdraget i Χstd, ham er det som umuligt at Gud kan være saa haard som han er i Χstd, han »Kjerlighedens Gud« man kjender saa godt fra Barn af; og derfor er det for Den, som er fra Barn opdraget i Χstd. som umuligt at blive mere end Jøde.

Saa haard som Gud er mod ⓘ Apostlene fEApostlene fEfor Exempel] , først skrevet Apostlene,, hvis Liv er idel Lidelse og ►saa Martyr-Døden, saa haard er Gud i det gamle Testamente aldrig mod sine Elskede. Det va478rer nogle Aar, 226 eller han hjælper dem paa en anden Maade underhaanden. Men i Χstd. gaaer det for Alvor løs paa at ►maatte hungre, tørste, lide alt muligt Ondt, saa ►Forfølgelse, endelig ►ⓘ henretteshenrettes] , < henrettet som Forbrydere – – og under alt Dette er Gud Kjerlighedens Gud. ►Naar i det gamle Testamente ►Daniel af Fromhed ikke vil spise Herre-Retter, saa sørger Gud for at han trives lige saa godt af det han faaer at spise; ►naar i det gamle Testamente Propheten er i Nød, saa finder Gud altid Udvei – – men hvad Apostelen angaaer, ►da forudsiges blot: Den, som skjenker ham med et ⓘ Bæger-VandBæger-Vand] , < Bægervand med delestreg ved linjeskift for min Skyld, skal 227 faae Prophets Løn. Altsaa der tales ikke om en uventet Hjælp der skal bringe ham ⓘ det yderstdet yderst] , < den yderste Fornødne, nei, Gud lader ham aldeles istikken, ⓘ ►indtil at omkomme af Sult og Tørstindtil at omkomme af Sult og Tørst] , ændret fra Kjerlighedens Gud lader ham tørste, tørste, hvis det behøves tørste ihjel – – saa strengt kan det gaae til. Og dog er det Kjerlighedens Gud, ja, og hvad mere er, det er af Kjerlighed. Thi ⓘ Alt,Alt,] , < alt, Alt reflecterer sig her paa Evigheden. Og jo qvalfuldere Timelighed, jo saligere Evighed.

Ak, jeg gyser, naar jeg betænker Sligt! Jeg mærker kun altfor vel, hvorledes jeg er ►forkluddret ved at være fra Barn af opdragen i Χstd. Hvilken Afstand fra vor Tilværen til en Apostels. ►Gud er Kjerlighed. Betænk, det blev forkyndt af 228 Den, som blandt Alle har lidt meest i Verden, af ►Verdens Frelser! Gud er Kjerlighed, det blev saa forkyndt af Apostlene, hvis Liv var Lidelse fra Begyndelse til Enden, som aldrig de Frommes ►under Loven – og dog var det derom Apostlerne talte tidlig og sildig, at de havde et Evangelium at forkynde, et Evangelium, ikke ⓘ LovenLoven] , først skrevet s.

Nægt saa, om Du kan, at Χstd. er paradox.