Kierkegaard, Søren Journalen NB2 : 1847

NB2:181

#

cfr.p.73 i denne Bog ogp.210.

a 📖 Lidelsernes Evangelium

a Maaskee hellere: Beroligende Tanker


📖 christelige Taler af 👤S.K.

No 2.


VII.

Det Glædelige i, at det er »for Glæde« at man ikke tør troe det Saligste.

Du troer det ikke – men fat dog Mod, thi Grunden er egl. blot, at det er altfor glædeligt, fat Mod thi det er Glæden der forhindrer Dig – er dette ikke glædeligt.

[b] ... At Du hvert Øieblik Du vil kan lukke Din Dør og faae Gud i Tale, uden Mellemmand, uden fornem Nedladenheds Afgift og Tyngde – er dette ikke saligt – men Du troer det ikke? Hvorfor troer Du det ikke? Dog vel fordi det er altfor glædeligt – men er dette dog ikke glædeligt. – Saaledes Synds-Tilgivelse o: s: v:.

Der staaer om Disciplene, at de turde for Glæde ikke troe. Luc. 24, 41.