123Tekstredegørelse
1. Manuskriptbeskrivelse
123
2. Datering og kronologi
124
3. Indhold
126
1. Manuskriptbeskrivelse
✂ Journalen NB2 er en indbundet bog i kvartformat. Bogen er af SK mærket »NB.2.« Journalen har if. 👤H.P. Barfods fortegnelse over SKs efterladte papirer (B-fort.) oprindelig bestået af 134 blade eller 268 sider.* Et enkelt manuskriptblad er gået tabt, men teksten er overleveret i H.P. Barfods udgave af Af Søren Kierkegaards Efterladte Papirer (EP).* NB2 findes i Kierkegaard Arkivet (KA) på 📌Det Kongelige Bibliotek.
NB2
1
19. Journalen NB2, etiket på bindets forside
). På indersiden af forpermen er i øverste venstre hjørne påklæbet en etiket med ordlyden »Tilkjøbs hos / Bogbinder N. C. Møller, / Graabrødre-Torv Nr. 97.« Journalens blade har været limet i ryggen og har nederst været gennemtrukket med naturfarvet sejlgarn.* Sejlgarnets ender er på indersiden af forpermen i nederste højre hjørne forseglet med et rødt laksegl med påskriften »SAK«.*
124133 blade i 4o,* der nu alle er løse.
Bladene er med blyant pagineret 1-265 på hver anden side (højresiderne). S. 153-154, s. 209-210 og s. 237-238 er pagineret på begge sider. Sidste blad er upagineret. S. [5]-[6] mangler.
Papir: gulligt post-velin. Mål: 161 x 198 mm.*
Bladene er foldet på langs; en bred inderspalte rummer tekst, yderspalten tilføjelser, heraf en på langs af siden og to hen over hele siden. Sidste side er ubeskrevet.
Håndskriften er i begyndelsen af journalen omhyggelig og let læselig. Senere bliver den i passager mere hastig og skødesløs.
En del korrektioner.
En sletning med tætte blækløkker.
1
2
Ingen paginering.
Papir: groft koncept. Mål: 200 x 244 mm.
Bladet er foldet på langs; inderspalten rummer tekst, yderspalten en tilføjelse. Spor efter sammenfoldning. Bagsiden er ubeskrevet. I nederste venstre hjørne er der en lakune (ca. 20 x 30 mm), som har medført teksttab. Lakunen er formentlig opstået, da bladet blev løsnet fra det ubeskrevne blad, hvortil det oprindelig var fastklæbet (jf. s. 123, note 1).
Håndskriften er omhyggelig og let læselig, stedvis mere flygtig og skødesløs.
Få korrektioner.
2
1262. Datering og kronologi
✂ Kun 10 af journalens 269 optegnelser er dateret.* Den første optegnelse (NB2:1) er fra 14. maj 1847, på hvilken dato journalen altså er påbegyndt. Den sidst daterede optegnelse (NB2:260) er fra 4. nov. samme år. Da skrivningen af journalen NB3 angiveligt er indledt i »Novb: 1847« (NB3:1), og dens første fuldt daterede optegnelse (NB3:15) er fra 20. nov., er journalen NB2 antagelig afsluttet i midten af nov. 1847.
✂ Det løse blad (NB2:2) knytter sig til en række optegnelser med tekster til fredagsprædikener, der begynder med NB2:146. Da SK første gang synes at have prædiket ved altergang i 📌Vor Frue Kirke 18. juni 1847,* er teksten antagelig affattet i sommeren 1847.
✂ SK vender på et senere tidspunkt tilbage til journalen NB2 og tilføjer i marginaloptegnelsen NB2:157.c en henvisning til journalen NB3, der er skrevet i umiddelbar forlængelse af NB2.*
3. Indhold
✂ Journalen NB2 indeholder 269 optegnelser. Af det righoldige materiale skal her kun omtales de mere væsentlige emner og begivenheder.
✂ En fremtrædende gruppe optegnelser gengiver SKs gentagne refleksioner over sin forfattereksistens i samtiden. I NB2:23 udtrykker han således sit mishag ved at være forfatter i et lille land som 📌Danmark og i 📌København – en »Kiøbstad«:
Det er dog i Grunden væmmeligt, men jeg gider ikke tænke derpaa, hvad der er Følgen af, at jeg maa leve i en Kiøbstad og være Forfatter i en Dialect, thi mere er snart det danske Sprog ikke trods sin Rigdom, 127 men paa Grund af sin Fattigdom – af Danske. Hvem skal læse mine store Bøger? De Danske? Men hvor mange leve der vel i Danmark der have Tid og Duelighed og Interesse til at kunne læse? Men da det nu er en Kjøbstad det Hele, saa har jeg ingen Læser, hvorimod enhver Dreng og Slagtersvend og Kræmmer og ung Laps bliver sig selv vigtig ved at bladre i disse Bøger. Man gider ikke læse deri, og dog er man fornøiet paa en Maade med at de ere til for at blive sig selv vigtige ved at raisonere Nonsens om dem. Og af de Par Msker, som dog vide at vurdere dem, skal Ingen sige et Ord; de ere misundelige i en anden Forstand. Saaledes lever jeg.
✂ Således levede SK if. NB2:23 – kæmpende for »Sprogets og Literaturens Ære«, men med en klar følelse af at være miskendt af »Pøbelagtighedens væmmelige Folkefærd!« En lang række optegnelser i journalen understreger dette modsætningsforhold til samtiden, fx NB2:264 * :
Nogen Fortrolig har jeg aldrig haft. Ved at være Forfatter har jeg paa en Maade benyttet Publikum som min Fortrolige. Men betræffende mit Forhold til Publikum maa jeg igjen gjøre Efterverdenen til min Fortrolige. De samme Msker, som skulle være med for at udlee En, kan dog ikke godt bruges som Fortrolige.
✂ Det bitre sammenstød med 👤M.A. Goldschmidts satiriske blad Corsaren, der i jan. 1846 bl.a. portrætterede ham med ulige bukseben – det ene længere end det andet* – fremkaldte hos SK en dyb aversion mod pressens folk. I henved ti optegnelser udtrykker SK i skarpe vendinger sin lede ved »Journal-Pressen« og dens udøvere.* Det hedder således i NB2:29:
Dag-Pressen er og bliver det onde Princip i den moderne Verden; sophistisk har den ingen Grændse, da den bestandigt kan synke længere og længere ned i Valget af Læsere. Som Følge deraf muddrer den al den Usselhed op som ingen Stat mere kan magte. Der vil bestandigt kun være Faae, der i Sandhed indsee Usandheden i Dag-Pressens Til128vær, men af disse Faae vil igjen kun meget faae have Mod til at udtrykke det, fordi det er et ligefremt Martyrium at bryde med Majoriteten og Udbredtheden, der i eet væk vil forfølge og mishandle en Saadan.
✂ SK følte sig tydeligvis mishandlet og forfulgt af Corsaren, og det giver i NB2:32 ligeledes anledning til en kras skildring af forholdet mellem dagspressen og den gruppe, han selv tilhørte, nemlig forfatterne:
Forholdet mellem Dag-Pressen og Forfatterne er følgende. En Forfatter skriver en consequent og sammenhæng[en]de klart gjennemtænkt Fremstilling af een eller anden Tanke. Dette læser Ingen. Men en Journalist tager saa i en Anmeldelse af denne Bog Anledning til i en Halvtimes Tid at skrive noget Sludder sammen, som han udgiver for Forfatterens Bog – dette læser Alle. Man seer en Forfatters Betydning i Tilværelsen, han er til, for at en Journalist kan faae Anledning til at skrive noget Sludder, som alle læse. Havde Forfatteren ikke været til havde Journalisten ikke faaet denne Anledning - ergo er det af Vigtighed at der er Forfattere til.
✂ SK ville dog ikke fremføre sin kritik af pressen i offentligheden: »Nei, dersom jeg gjorde det, saa fik jeg Tilhængere, og fik det Hele sluddret ind i den gl. Slendrian« (NB2:34). Kampen mod pressen og al dens uvæsen ville han derimod udkæmpe i sin journals private spalter, som optegnelserne i NB2 vidner om, og lade det være op til eftertiden at tage stilling til hans kritik af samtiden: »Saa længe jeg lever, handler jeg, ved at ægge mod mig indirecte, og saa tie. Naar jeg saa er død, saa vil min Consequents staae ganske anderledes klar og kunne give ganske anden Fart til min Efterfølger« (NB2:34).
✂ En anden fremtrædende gruppe af optegnelser samler sig om emner af teologisk art. Med afsæt i udvalgte skriftsteder fra Det Nye Testamente indkredser SK således en række ideer og temaer, der kan anvendes som tekst til en fredagsprædiken.* På SKs tid var det tradition i landets hovedkirke, 📌Vor Frue Kirke i 📌København, at holde altergang om fredagen, og som nævnt har SK her optrådt som prædikant ved altergangen.*
✂ 129Journalen indeholder ligeledes tekster til flere bønner,* ligesom SK udlægger eller kommenterer forskellige bibelsteder* og reflekterer over menneskets forhold til Gud. Det sidste lyder fx således i NB2:139:
Naar man skal have et virkeligt Forhold til Gud, altsaa have med ham at gjøre hver Dag (ikke saadan blot Nytaarsmorgen ell. paa Bryllupsdagen og ved Barnefødsel) saa lærer man snart, at man maa se at forstaae, at alt det Gud gjør er godt, ell. lære altid at takke. Ellers fremkommer al denne barnagtige Vrævlen, det ene Øieblik skal man takke for nu er det godt ell. det og det var saa rart, det næste Øieblik skal man sukke og bede om Taalmodighed, for nu var Det og Det saa galt. Det er umuligt at have et virkeligt Forhold til Gud og saa forblive i sin blot menneskelige og jordiske Forestilling om Godt og Ondt Behageligt og Ubehageligt.
✂ Endelig kan nævnes forskellige refleksioner over »Enkelthedens Kategorie« (fx NB2:17-19 og 169), over kristelige dyder og heltemod i fredstid (NB2:36), næstekærlighed (fx NB2:155), geniets kraft (NB2:265) og forskellen mellem en opbyggelig tale og en overvejelse (NB2:176). I NB2:69 omtaler SK sit »Tungsinds rædsomme Hemmelighed« og beskriver i den forbindelse sin far som »en Olding der læsser hele sit Tungsind af paa et Stakkels Barn, for ikke at tale om det end Forfærdeligere og dog med alt dette den bedste Fader«.
✂ SK indfører i journalen mange citater fra sin læsning, bl.a. af 👤Abraham a St. Clara (NB2:91 og 97-100), 👤Augustin (NB2:100 og 196), 👤Giordano Bruno (NB2:11), 👤T. Campanella (NB2:58-59), 👤Carl Daub (NB2:130) og 👤M.E. de Montaigne (NB2:161, 172 og 194).* SK gør sig endvidere overvejelser over sit forhold til magister 👤A.P. Adler og Bogen om Adler, som han skrev hen over sommeren 1846 og de følgende år omarbejdede flere gange, men aldrig udgav i sin helhed (fx NB2:138 og 150).
✂ 130En del af optegnelserne i journalen NB2 indeholder desuden ideer og refleksioner, som SK tager op og videreudvikler i Kjerlighedens Gjerninger,* der afsluttes 2. aug.* og udgives 29. sept. 1847, og Christelige Taler, * der indleveres til trykkeriet 6. marts og udkommer 26. april 1848. Endvidere genfindes enkelte temaer og overvejelser fra slutningen af journalen i Indøvelse i Christendom, * der udkom 27. sept. 1850.