Kierkegaard, Søren Journalen NB2 : 1847

165VIII1A277205Det maa dog være forfærdeligt at være saaledes til Nar som ►👤Martensen: at prædike Χstd. for et saadant Auditorium, en Fornem og for Fornemme, og for Daarer som løbe med blot fordi det er fornemt. Hvilken Satire! 👤Martensen er jo Prædikant, altsaa vel Discipel af den Lærer, vor Herre 👤J. Χstus, hvem Verden spyttede paa – Χstus er Forbilledet og 👤Martensen Discipelen, ►som ligner ham. 👤Martensen maa dog enten være skrækkelig verdslig sindet (at ►den Smule Titel og Fornemhed kan være ham saa vigtig) ell. meget dum. Jeg troer snarest det Sidste. Sagen er, saadan et Msk. kommer aldrig primitivt til at tænke over det Mindste han danner sig efter Den og Den, gjør aldeles det Samme.

Og den fornemme Verden er 166 ubetinget den meest fordærvede Deel af Samfundet. Thi hvad er vel Hoer og Drukkenskab o: s: v: mod dette hele Spil af onde Lidenskaber, denne leflende Letfærdighed o: s: v:.

Nei, jeg ønsker ikke at være til Nar i en Kirke. Derfor ønsker jeg en tom Kirke – saa er ⓘ GudGud] , først skrevet d tilstede og det er mig idetmindste mere end nok. I disse Tider er ►en fuld Kirke i Hovedstaden (thi paa Landet er det noget Andet om den hele Menighed gaaer i Kirke, noget andet end at hele 📌Kiøbhavn strømmer til een Kirke) en Satire over ►hans Vel- ell. Høiærværdighed.