Kierkegaard, Søren Journalen NB2 : 1847

NB2:145

#

At lide taalmodigt er slet ikke det specifik Christelige – men frit at vælge den Lidelse man ogsaa kunde være fri for, frit at vælge den [for den] gode Sags Skyld: det er christeligt. Mon ikke ogsaa mangen Hedning leed taalmodigen. Og hvad Lighed er der ogsaa mellem det at lide taalmodigt (den uundgaaelige Lidelse) og det, at Christus var Gud, og dog valgte at lide.