Til KB.DK
Forside / Tekster / Resultatliste / Journalen NB2 : 1847-08-03

Kierkegaard, Søren Journalen NB2 : 1847-08-03

Søren Kierkegaards Skrifter

↩
NB2:113

✂

#

d. 3 Aug 47.


Jeg havde igjen et Øieblik tænkt paa at reise til ►Stettin blot for Reisens Skyld. Men Det var vist neppe faldet mig selv ind, hvis ikke et flygtigt Ord af ►👤Nutzhorn havde henledt Tanken derpaa. Men deels er det mit Befindende, min hele Bygning, alle mine legemlige Vaner lige stik imod og som en Afsindighed at reise i Hundedagene i ►23° ⓘ Varme – en Tid hvor jeg neppe drister mig til at kjøre en Tour i Middagsstunden – men hvor jeg befinder mig saa ypperligt ved at forholde mig ganske stille. Hvad ligner det, paa den Aarstiid at komme til ►en Sandørk, hvor Solens Brand er utaalelig; hvad ligner det at spøge med sin Søvn, thi jeg sover aldrig ►ombord og er altsaa meget anstrenget den næste Dag, og saa paa et fremmed ⓘ Sted, hvad altid gjør Varmen 10° større.

Dertil kommer, at ►d. 9d August nærmer ⓘ sig (saa jeg end ikke uden at være i Stetin blot een Dag og saa lige hjem igjen, kunde naae ⓘ det) og jeg ønsker dog iaar efter Sædvane at være i 📌Kiøbh. d. 9 Aug.

Fremdeles har jeg Forretninger. ►Jeg staaer i Handel med 👤Reitzel; og jeg veed, hvor skjødesløs han er; foregaaer jeg med et slet Exempel, saa god Nat. Fremdeles venter jeg en Mand hver Dag, der har sagt han vil komme igjen for at ►handle med mig om Stedet.

Endeligen er der endnu en Grund. Et ►Flyve-Indfald engang imellem kan være godt, men man maa ogsaa kunde gjøre det paa en anden Maade. Jeg har derfor betænkt istedenfor denne forcerede Reisen, som dog er en Overanstrengelse, at holde en lille Ferie herhjemme. Jeg vil læse lidt i denne Tid, indrømme større ►spatium, til at lade Hovedet hvile. Ogsaa det kan være mig af Vigtighed for Fremtiden. Det er som bekjendt det vanskeligste af Alt, at standse et Skib i Farten. Saaledes har jeg altid haft et vanskeligt Øieblik naar jeg er ►færdig med en større Produktivitet. Saa ►pleier jeg, at variere og glemme Alt, at skylde ud ligesom ved Hjælp af en saadan Reise. Det lader sig nu ikke gjøre iaar. Saa lærer jeg paa en anden Maade. Jeg har iaar hell. ingen ret Lyst dertil, og Lyst, ►impetus i høieste Grad maa dertil for at Sligt skal gavne. Netop ⓘ i disse Dage har det behaget mig saa meget, at forholde mig ganske stille. Der er aabenbart en Forandring i mit Væsen i Giære, og den bør man ogsaa respektere. Jeg bliver mere beroliget, trænger ikke mere til saa voldsomme Bevægelser. Den sande Fornyelse er dog hell. ikke en voldsom Adspredelse, men netop en Opvælden inden fra.

Jeg har, hvad der ogsaa er en Forandring, i den senere Tid oftere tænkt paa, og følt mig tiltalt ved den Tanke: engang til Efteraaret at begynde en ordl. Udenlandsreise i længere Tid. Dette er just et Tegn paa en større Ligelighed i min Sjel. ►Min første Udenlandsreise var dog ogsaa saa uheldig paa Grund af ►det ulykkelige Forhold med min Forlovelse. Vel er denne Sag i en vis Forstand ikke forandret, men den er dog formildet.