Indhold
- NB2:1 NB.2. etiket på bindets forsid...
- NB2:2 Journalen NB2. Blad indklæbet ...
- NB2:3 Ogsaa i denne Henseende vil Ve...
- NB2:4 Forskjellen mellem MskeneMenne...
- NB2:5 »Maria har valgt den bedre Dee...
- NB2:6 ..... At have ligget værkbrude...
- NB2:7 Naar en Mand har Tandpine, saa...
- NB2:8 Det christelige Lige for Lige:...
- NB2:9 Menneskelig talt kunde jeg nat...
- NB2:10 NB. Nota Bene Tauler: »Wem Lei...
- NB2:11 Det er et godt Udtryk af Jorda...
- NB2:12 Hvad der bestandigt fæstner mi...
- NB2:13 I Overeensstemmelse med Journa...
- NB2:14 Saa har jeg da igjen henlagt F...
- NB2:15 Det Skjønne ved det combinered...
- NB2:16 Det som gjør min Stilling i de...
- NB2:17 Det var ikke vanskeligt for mi...
- NB2:18 Og hvorfor gjør jeg saa saa me...
- NB2:19 I gl.gamle Dage udtrykte man d...
- NB2:20 Selv om jeg ikke formaaer Ande...
- NB2:21 Dette er Guds Naade mod et Msk...
- NB2:22 Menneskene have altid travlt f...
- NB2:23 Det er dog i Grunden væmmeligt...
- NB2:24 Det vil mere og mere ende med,...
- NB2:25 Ved Hjælp af Pressens Udartnin...
- NB2:26 I Forhold til ethvert Fag, enh...
- NB2:27 Et Lands meest begavede Hovede...
- NB2:28 Regjeringen kan ikke give et F...
- NB2:29 Dag-Pressen er og bliver det o...
- NB2:30 Mit Bestik og min Betragtning ...
- NB2:31 Min Afskeds-Replik i Døden: »l...
- NB2:32 Forholdet mellem Dag-Pressen o...
- NB2:33 Skal dette være Loven for det ...
- NB2:34 Men hvorfor skriver jeg ikke a...
- NB2:35 I Evangeliet paa første Pintse...
- NB2:36 Taalmodighed, Tro, Ydmyghed o:...
- NB2:37 Man gjør sjeldent noget Forsøg...
- NB2:38 Gud har egl.egentlig meent, at...
- NB2:39 Det er meget betydningsfuldt m...
- NB2:40 Det er et ganske fortreffeligt...
- NB2:41 Det var ved et Gjestebud (Symp...
- NB2:42 En begeistret Yngling vil mang...
- NB2:43 Naar Forholdet er dette, at je...
- NB2:44 Hvilket Nittengrynerie det nuo...
- NB2:45 Just som jeg vilde nedlægge Di...
- NB2:46 Man kan egl.egentlig ikke fort...
- NB2:47 Vi tænke os en begeistret Kuns...
- NB2:48 Mit Liv er ganske lagt an paa,...
- NB2:49 Men hvortil saa alt Dette? Før...
- NB2:50 I Samvittigheden har Gud faaet...
- NB2:51 Hvor ofte har jeg dog ikke bet...
- NB2:52 En Kunstner, en Digter, en Vid...
- NB2:53 Det, fra FødselenFødselensell....
- NB2:54 Man taler om den Pinsel at bli...
- NB2:55 Som hvis man satte en Fisk i V...
- NB2:56 Ganske rigtigt.rigtigt:Mine op...
- NB2:57 De fleste Mennesker ere subjek...
- NB2:58 Det er meget ypperligt hvad Ca...
- NB2:59 Einsam und nicht allein, frei ...
- NB2:60 Det er dog egl.egentlig et Udt...
- NB2:61 Vil Du være og forblive begeis...
- NB2:62 Det ender dog med at jeg styrt...
- NB2:63 Det var engang mit eneste Ønsk...
- NB2:64 Dyrtiden og Brød-Urolighederne...
- NB2:65 Af et Forord til Kjerlighedens...
- NB2:66 Ingen By i Europa vil kunne de...
- NB2:67 Min Existents som Forfatter er...
- NB2:68 Under denne Tidens Piinagtighe...
- NB2:69 d. 9 Juni. Her stikker dog i e...
- NB2:70 Det der har gjort mit Liv saa ...
- NB2:71 Ubeskrivelig Uret har man best...
- NB2:72 Lidelsernes Evangeliumherefter...
- NB2:73 Som sagt, Endelighedens Afgjør...
- NB2:74 Viden er det uendeligt (i Ophø...
- NB2:75 Evangeliet 2d Søndag i Trinita...
- NB2:76 I fordums Tid, da MskeneMennes...
- NB2:77 Det Socrates taler om at elske...
- NB2:78 Elskov og Ægteskab er egl.egen...
- NB2:79 Trængselens Vei bliver lige la...
- NB2:80 Længden ell.eller at Lidelsen ...
- NB2:81 Mag.MagisterUssing kalder etst...
- NB2:82 Det er dog aldeles meningsløst...
- NB2:83 Elskov og Venskab maa jeg dog ...
- NB2:84 Diogenes skal have sagt, at de...
- NB2:85 Dersom jeg til Grund for en Br...
- NB2:86 Mon dog virkeligen ogsaa Folke...
- NB2:87 Det jeg mangler er legemlige K...
- NB2:88 Deri kan man egl.egentlig ikke...
- NB2:89 »Den, som for min Skyld ikke h...
- NB2:90 Gregor VIII siger: Bod er at b...
- NB2:91 Denne Fortælling er ypperlig, ...
- NB2:92 Der har fra min tidligste Barn...
- NB2:93 Var Paulus Embedsmand? Nei. Ha...
- NB2:94 Paa det Stykke som forestiller...
- NB2:95 Barnet leger med Dukken, men s...
- NB2:96 Pengene er Tælleren, Barmhjert...
- NB2:97 Det er en meget skarpsindig Di...
- NB2:98 Abraham af S. Clara fortæller ...
- NB2:99 Abraham af S. C. (S.W.Sämtlich...
- NB2:100 Aug: 47. Abraham a. St. Clara....
- NB2:101 Evangeliet om den utro Husfoge...
- NB2:102 Apostlene sige: »vi som have o...
- NB2:103 Som Motto til et »Selvforsvar«...
- NB2:104 En Form, som jeg oftere har se...
- NB2:105 d. 2d August 47. Jeg er færdig...
- NB2:106 Jeg har et Par Dage lidt meget...
- NB2:107 En ældre Lap. Hvor abstrakt de...
- NB2:108 Historisk betragtet maa man si...
- NB2:109 I Livsfaren kan man fatte saad...
- NB2:110 Jeg troede engang, at Kiøbenha...
- NB2:111 Netop ligesom Apostlene vare g...
- NB2:112 Det er besynderligt nok, naara...
- NB2:113 d. 3 Aug 47. Jeg havde igjen e...
- NB2:114 Jeg skulde dog engang læse en ...
- NB2:115 NB. Nota Bene Fra nu af skulde...
- NB2:116 Da hviler et Mske i Syndens Fo...
- NB2:117 Det er en særdeles god Bemærkn...
- NB2:118 Det kan blive en meget god Tex...
- NB2:119 Prof:ProfessorHeiberg og Conso...
- NB2:120 »Verden« er Mediet, hvori vi e...
- NB2:121 Og Heiberg, Martensen det er d...
- NB2:122 Nydelse kan være behagelig nok...
- NB2:123 Der er foruden mig selv maaske...
- NB2:124 Det er bekjendt noknok,ikke ju...
- NB2:125 Som en Qvinde der ikke er lykk...
- NB2:126 Det er bekjendt nok, at Geistl...
- NB2:127 MsketMennesket kommer mere og ...
- NB2:128 Man har da i ChristenhedenChri...
- NB2:129 Det var maaskee dog rigtigt en...
- NB2:130 Det er et sandt Ord af Daub og...
- NB2:131 Den hele Stræben med at gjøre ...
- NB2:132 d. 14 Aug. Besynderligt nok, d...
- NB2:133 Fader i Himlene! Hold Du ikke ...
- NB2:134 I Evangeliet om Pharisæeren og...
- NB2:135 d. 15 Aug. Da jeg i sin Tid (u...
- NB2:136 d. 16 Aug. Saa er da det afgjo...
- NB2:137 Forunderligt! Igaar talte jeg ...
- NB2:138 M: H: t:Med Hensyn tilAdler sk...
- NB2:139 Naar man skal have et virkelig...
- NB2:140 Den egl.egentlige Sjels-Lidels...
- NB2:141 Fader i Himlene! Hav lidt Taal...
- NB2:142 Prædikeren 4, 17 »forvar Din F...
- NB2:143 Det kunde være fortjent, engan...
- NB2:144 Det kan man villigt indrømme, ...
- NB2:145 At lide taalmodigt er slet ikk...
- NB2:146 Thema til en Fredags-Prædiken....
- NB2:147 Til en Fredags-Prædiken lod si...
- NB2:148 Text til en Fredags-Prædiken M...
- NB2:149 ... thi Naturen tager Barnet a...
- NB2:150 NB. Nota Bene Den Bog om Adler...
- NB2:151 Text til en Fredags-Prædiken V...
- NB2:152 Text til en Fredags-Prædiken 1...
- NB2:153 Text til en Fredags-Prædiken 2...
- NB2:154 Hvad er Menneskelighed? Det er...
- NB2:155 Man maa egl.egentlig have lidt...
- NB2:156 Det blot at blive beundret af ...
- NB2:157 Den ny Bog skal hedde: Hvorled...
- NB2:158 Christi Lidelse er egl.egentli...
- NB2:159 Dersom jeg ikke har Lov til gu...
- NB2:160 Det maa dog være forfærdeligt ...
- NB2:161 Det er godt sagt af Montaigne ...
- NB2:162 Den Kategorie: »at blive staae...
- NB2:163 Man burde i 10 Aar reise i Chi...
- NB2:164 Dersom Socratess Apologie ikke...
- NB2:165 Det Bedste i mig bliver dog ik...
- NB2:166 Den Enkeltes Guds-Forhold anse...
- NB2:167 Til en Fredags-Prædiken. Det Ø...
- NB2:168 Til Fredags-Prædiken. Enhver H...
- NB2:169 Ikke han der stod og faldt ved...
- NB2:170 Fredags-Prædiken Text: jeg har...
- NB2:171 Det er mærkeligt nok, men det ...
- NB2:172 Det er godt sagt af Montaigne ...
- NB2:173 Det kunde være morsomt, for re...
- NB2:174 Det at lyve er, som en Ældre s...
- NB2:175 EthvertE· Menneske selv det dy...
- NB2:176 Forskjellen mell.mellem opbygg...
- NB2:177 Den som skal tale om Selvforne...
- NB2:178 .... Mængden spyttede paa ham ...
- NB2:179 Til et Sted i »christelige Ove...
- NB2:180 Overveielsen NoNumeronummer VI...
- NB2:181 cfr.conferjævnførp.paginaside7...
- NB2:182 Den nuværende Christenhed leve...
- NB2:183 Christus græd Blod,Blod i da h...
- NB2:184 Dette er Vendepunktet i Verden...
- NB2:185 Naar et Skib skal styre ud af ...
- NB2:186 Det at Jøderne vilde have gjor...
- NB2:187 Det tænker formdl.formodentlig...
- NB2:188 I det om Kjerligheds-Folket li...
- NB2:189 Det hele Begreb af Levebrøds-G...
- NB2:190 ... Men sæt nu, at den Overfal...
- NB2:191 Det at existere christeligt er...
- NB2:192 Min Mening er ikke, at Gud sku...
- NB2:193 Det er saa rørende om Søndagen...
- NB2:194 Det er meget godt bemærket af ...
- NB2:195 I Bjergprædikenen (enten 5te e...
- NB2:196 Deus ita artifex magnus in mag...
- NB2:197 Det er et godt Ordsprog: Wer s...
- NB2:198 ..... Lad os forstaae hinanden...
- NB2:199 Alle MskerMennesker ønske at v...
- NB2:200 Naar En skal være persona publ...
- NB2:201 Det Glædelige i: at jo mere Ve...
- NB2:202 Text til Fredags-Prædiken Han ...
- NB2:203 Christendommen kan og bør her ...
- NB2:204 Langtfra mig være saaledes at ...
- NB2:205 Man siger, at man ikke maa spi...
- NB2:206 Eet er det at gjøre sig selv k...
- NB2:207 .... Men saa gaaer det blot mi...
- NB2:208 Forunderligt! Den samtidige Sl...
- NB2:209 Henrich Steffens er et godt Ex...
- NB2:210 Strax den første GangGang, jeg...
- NB2:211 Det er dog en egen Ting med de...
- NB2:212 Der kan for mig være noget gys...
- NB2:213 De religieuse Forbilleder ere ...
- NB2:214 Misundelsen vil tilsidst ligef...
- NB2:215 d. 3 Oct. 47. Henrich Steffens...
- NB2:216 Tænk Dig, JosephJesu Pleiefade...
- NB2:217 Jeg kunde have Lyst til en lil...
- NB2:218 Miraklet med de 5 Brød og de 3...
- NB2:219 Christendommen er visseligen i...
- NB2:220 .... Thi vi forholde os jo ikk...
- NB2:221 Det er saa rystende, at Christ...
- NB2:222 Christus vidste lige fra Begyn...
- NB2:223 Og det var Alvor med hans Forn...
- NB2:224 O, i Livet hvor meget paaskjøn...
- NB2:225 Et Ord om mig selv Jeg er detd...
- NB2:226 ..... Skulde jeg nu sige: har ...
- NB2:227 .... Den Conformitet med Chris...
- NB2:228 Det man har sin Ulykke med er ...
- NB2:229 For ikke at forskylde nogen Ov...
- NB2:230 ...... med hvad Ret jeg taler ...
- NB2:231 Eet er det ved Fødselen at vær...
- NB2:232 »De opløfter Dem« siger De – T...
- NB2:233 ... Mennesket spaaer og Gud ra...
- NB2:234 De daarlige Brudejomfruer ere ...
- NB2:235 .... Lad os saa hellere sige d...
- NB2:236 Ingen kan tjene to Herrer. Der...
- NB2:237 Nogle glade Tankers Sammenhæng...
- NB2:238 I Forhold til en Tale, som ska...
- NB2:239 Inderst inde i ethvert Msk.Men...
- NB2:240 Bøn Endnu idag o Gud ville vi ...
- NB2:241 Det er saa vanskeligt at faae ...
- NB2:242 Det turde dog vel falde mig le...
- NB2:243 .... O, der er i Verden udenfo...
- NB2:244 »Menneske« vil Ingen være – de...
- NB2:245 Som det unegteligt var meget r...
- NB2:246 Dersom Christus havde været bl...
- NB2:247 Fredags-Prædiken Joh: 12, 32 O...
- NB2:248 d. 21 Oct. 47. ... O, dersom d...
- NB2:249 Christus er Guds høire Haand.
- NB2:250 Dersom Christus vilde examiner...
- NB2:251 De fleste MskerMennesker have ...
- NB2:252 Fader i Himlene! Der udenfor d...
- NB2:253 De forskjellige Leiligheder, v...
- NB2:254 Alle disse Præste-Conventer, G...
- NB2:255 Gudelig Parleur eller Haandbog...
- NB2:256 af Fredags TaleNoNumeronummer ...
- NB2:257 Dersom min Samtid havde behand...
- NB2:258 Næsten paa hver anden Side i M...
- NB2:259 Dersom Prof.Professor Heiberg ...
- NB2:260 d. 4 Novb: Idag var jeg inde a...
- NB2:261 ... thi »Han« gik ikke sin Lid...
- NB2:262 Som naar i den hyggelige, af S...
- NB2:263 Det at være gift, at have Børn...
- NB2:264 Nogen FortroligFortroligh har ...
- NB2:265 Det egl.egentlige Genie, af hv...
- NB2:266 Paulus er den eneste Apostel s...
- NB2:267 Jeg er opdragen ved Mynsters P...
- NB2:268 Man har forvandlet al Ethik ti...
- NB2:269 Lykkelige Nutid, en Tid, da de...
Alle forekomster
VIII1A123Det som gjør min Stilling i det offentlige Liv allervanskeligst, er, at Mskene slet ikke kan begribe hvad det er jeg strider med. Det at tage front mod Mængden er efter de Flestes Begreb aldeles Nonsens thi Mængden, og Pluraliteten, og Publikum det er jo netop de frelsende Magter, hine frihedselskende Foreninger fra hvilke Frelsen skal udgaae – mod Konger og Paver og Embedsmænd der vil tyrannisere os. 10 ►Ak, Du lieber Augustin. See det er Følgen af at man Aarhundreder igjennem har kæmpet mod Paver og Konger og Mægtige, og derimod anseet Folket og Mængden for at være det Hellige. Man drømmer ikke om at Verdenshistoriens Kategorier slaae om, at nu er og bliver Mængden den eneste Tyran, og Grund-Fordærvelsen. – Men dette er naturligviis Mængden det ubegribeligste af Alt. – Herskesyg er Mængden, og mener sig betrygget mod ⓘ alal] , først skrevet <····> Gjengjeldelse, thi hvor skal man faae fat paa Mængden. – Det hvad vi kalder ►Oppositionen her hjemme, lever endnu i den gl. Sludder om at bekæmpe Regjerings-Tyranniet. ►Naar en Politiebetjent begaaer den ubetydeligste Forseelse, hvorfor han ovenikjøbet bliver straffet ⓘ afaf] , først skrevet For Foresatte, saa bliver der Allarm; men om ►Publikum, Mængden, Pøbelen, den offentlige Mening o: s: v: Aar efter Aar afstedkomme de væmmeligste Afskyeligheder og Misbrug af Magten: ja, det tør Oppositionen ikke tale om. Enten kan den ikke begribe at det er Afskyeligheder, siden det er Oppositionens Afgud der gjør det, eller den seer det, men tør ikke paatale det, fordi den er feig. – Naar en Mand nuomstunder udsættes for en 11 lille Forurettelse ⓘ menmen] , først skrevet af vel at mærke af Kongen, af en Høitstaaende o: s: v:, saa have alle Sympathie med ham, han er Martyr. Men naar et Msk. Dag ud og Dag ind forhaanes, forfølges, mishandles, aandeligt forstaaet, af Mængdens og Pøbelens og Publikums o: s: v:s Dumhed, Nysgjerrighed, Frækhed,: saa er det aldeles i sin Orden, det er Ingenting.
See derfor er der jo ingen Tvivl om, at der paa dette Punkt kræves Offere. Ja, vi ere saa langt tilbage, at der først maa falde en Slump Offere for dog at gjøre Mskene opmærksomme paa, at Retningen er en ganske anden, end den reformatoriske med en Pave, en Konge en ⓘ ►GeneralkrigscomissairGeneralkrigscomissair] , først skrevet Generalc.
145Overhovedet er det da en uhyre Bornerethed og ingenlunde til Ære for ►Dhr. Reformatorers ►judicium at troe, at en Reformation kunde dreie sig om at faae eet eneste Msk. styrtet – thi saa var Verden en rar Verden.
Nei, da forstod Oldtiden Sagen bedre, at Mængden er den farlige Magt. Og det er til Oldtids-Formationer Historien igjen vender tilbage. 📌Europa vil ingen Krig faae; men bestandigt indvortes Urolighed (►Plebeier – Patricier).
Dersom Mskene ikke med en Fart af diverse Aarhundreder og saa ved Vanens Lidenskab havde løbet sig fast i den fixe Idee, at 12 en Tyran er et enkelt Msk, saa vilde man ogsaa let indsee, at det at forfølges af Mængden er det byrdefuldeste af Alt, fordi jo Mængden er Summen af de Enkelte, saa hver Enkelt giver sin lille Deel til, medens den Enkelte ikke tænker paa, hvor meget det bliver naar alle Enkelte gjøre det.
►Har nu ikke Philosophien længe nok lært os, at Verden er indtraadt i Reflexionen. Dette er sandt, just derfor kan aldrig mere en Enkelt (Konge, Pave o: s: v:) blive Tyran. Tyranniet maa blive et Reflexions-Forhold. See her staaer vi atter ved Kategorien: Mængden, den offentlige Mening o: s: v:.
Men som sagt, inden Den, der skal stride med Mængden dog faaer lidt Pathos over paa sin Side ɔ: at dog Nogle kan forstaae denne Kamps Realitet, det vil vare længe.
►👤Socrates er og bliver i mine Tanker den eneste Reformator jeg kjender. De andre, jeg har læst om, kan have været begeistrede og velmenende men de vare tillige betydeligt bornerede.