◄ nu vover man ... (som denne Emilie Carlèn) ... som Phantasterie : sigter til Emilie Carlèns roman En Nat ved Bullar-Søen, overs. af 👤L. Moltke, bragt som føljeton i Berlingske Tidende, nr. 43, den 20. feb. 1847, - nr. 206, den 4. sept. 1847, derpå udgivet i bogform i tre bd. i 1847 [sv. 1847]. Hovedpersonen, 👤Justus, bliver i løbet af en omskiftelig studietid fanget i en sværmerisk gudsdyrkelse af en kapellan 👤Greve, der ved sit hykleri formår at føre den begavede Justus bag lyset. Justus giver afkald på muligheden af et giftermål, fordi han vil til 📌Afrika som missionær, og ser drømmende sig selv lide martyriet. Før afrejsen til Afrika, som aldrig bliver til noget, virker han som prædikant og vækker især unge kvinder ved sin stærke udstråling. Forfatteren fremstiller de religiøst vakte som hyklere, sværmere og bedragere, mens de mere rationalistisk prægede bliver skildret som de sande troende. Bogens titel hentyder til den sidste nat, hvor Justus forårsager sin brors død, hvorefter dennes hustru, 👤Konstance, i fortvivlelse kaster sig selv og 👤Evelyn (se følgende kommentar) i døden fra en skrænt ved søen, som ligger i det vestlige 📌Sverige, tæt ved den no. grænse. Justus ender som en gal mand, der resten af sine dage vandrer langs søens bredder. – Emilie Carlèn: 👤Emilie Flygare Carlèn, f. Smith (1807-1892), sv. forfatter, der fra 1838 udgav en lang række romaner, som hører til de mest læste i Sverige.
I trykt udgave: Bind 20 side 176 linje 16