Kierkegaard, Søren Journalen NB14 : 1849

151X2A274►4de Søndag i Advent.

Man har ingen Forbindelse meent at kunne finde mellem Evangelium og Epistel. Den er der dog, naar man tænker paa, ►hvad 👤Joh. den Døber ogsaa siger om sig selv: Den, som har Bruden er Brudgommen; men Brudgommens Ven glæder sig ved at høre Brudgommens Stemme; denne min Glæde er fuldkommen. Saaledes blev her et Thema muligt: den fuldkomne Glæde; og dette vilde ganske svare til Epistelen.

ⓘ OgOg] , først skrevet et dobbeltkors til Epistelen kunde saa Themaet blive:

Den fuldkomne Glæde, Glæden i Herren.

1) ►Forsonlighedens Glæde ved Sagtmodighed (v. ⓘ 55] , først skrevet 4).). ⓘ Den skjønneste Glæde.Den skjønneste Glæde.] tilføjet

4032) ►Sorgløshedens Glæde (v. 6.) i Bønnen (v. 6). ⓘ Den saligste Glæde.Den saligste Glæde.] tilføjet

ⓘ 3) ►Den 3) Den ] , først skrevet 3) Bønnens uden linjeskift Glæde, som er Guds Fred. Den er den fuldkomneste Glæde ^[a] : a) den ►overgaaer al Forstand, saa ubeskrivelig er den; b) ►den bevarer Hjerterne og Tankerne i Χsto 👤Jesu, saa forskjellig 152 fra al anden Glæde, hvilken vi maae passe paa, at vi ikke miste, istedetfor at denne Glæde passer paa os, bevarer os; hvilken Tilforladelighed!