Kierkegaard, Søren Journalen NB14 : 1849

X2A259►»En polemisk Komedie«, som nu er udkommet, er vistnok af 👤Heiberg. Just Polemikens Quasi-Styrke er Beviset derfor. 👤Heiberg129 har altid ►leflet med Publikum; han ⓘ lader som hanlader som han] tilføjet slaaer og slaaer ikke endda; ►han tordner mod Publikum og viser at det er slet – og naar saa Publikum siger: bravo, saa er han glad. Dette Forhold er meget demoraliserende; idet han skal til [at] slaae, ►coquetterer han egl. med Publikum, om det nu synes om, at der bliver slaaet saaledes. 👤Heiberg har ikke blot demoraliseret Publikum ved at smigre det (►baade Vaudevillerne, og den Theorie han udviklede i Bogen om Vaudevillen, at Publikum er Instantsen) men endnu værre demora394liseret det just derved, at han har villet reformere det, uden dog at have ethisk Kraft til at kunne undvære det, hvilket er ►conditio sine qua non, for i Sandhed at slaae til. Deraf er Følgen 130 blevet at just det at reformere er blevet en Leeg, et Leflerie. Men dette er det Allerfarligste, det er ligesom naar en Bodsprædikant er en Comoediant, der gjør styrtende furore og bravour hos det Publikum – han afstraffer.