Kierkegaard, Søren Journalen NB14 : 1849

124X2A256392 ^[a] Om ►👤Peter.

►Nu skal da 👤Peter til at yttre sig om Forfatterskabet.

Hvorledes bærer man sig ad dermed? Notorisk veed jeg, at han kun ►passim har læst i nogle af Bøgerne – see det er nok for ham.^b Saa havde han paataget sig at holde et Foredrag i ►Conventet. Men hvad skeer ►det paatænkte Foredrag lod sig ikke bruge – da falder det ham ind ⓘ AftenenAftenen] , < Aftenenen iforveien Du kunde tale Noget om 👤Martensen og 👤Søren og 👤R. Nielsen.

Saa holdes det Foredrag – og derpaa trykkes det. Vilde man saa vise ham, at det er uden egl. Kjendskab, saa svares: ja, Herre Gud det var jo blot til et Foredrag paa Conventet. Men hvorfor skal det saa trykkes? Og 125 ikke blot dette, men just fordi det først er holdt og saa trykt tillyver det sig endog et Slags større Betydning.

Hvor veemodigt! I ►et saa lille Land, hvor jeg endnu slet ikke er anmældt, ►der benytter Enhver sig af mine Skrifter til at faae Leilighed til at sige Noget. Min Sag gaaer derved tilbage istedetfor fremad. Den hele finere Concretion, jeg har givet Problemet, bliver der naturligviis »ikke Tid og Sted« til at gaae ind paa. Man almindeliggjør mig til et sluddervorrent Almindeligt – saa jeg omtrent lige saa gjerne kunde have ladet være at skrive.

Og nu det sørgelige Sandsebedrag, at det er min Broder »der jo maa vide ganske nøie Beskeed.«