Kierkegaard, Søren Journalen NB14 : 1849

NB14:80

#

Epistelen paa første Søndag i Advent.


Det Hele er egl. eet Billede: at staae op – og klæde sig paa (iføre sig Χstum).

Livet sammenlignes med en Dag; man vaagner (Natten er forbi – Dagen er kommet). Saa staaer man op, klæder sig paa (iføre sig Χstum).

At iføre Χstum er saa deels m: H: t: Forsoningen, at tilegne sig hans Fortjeneste (i Parabelen om Kongen som gjorde sin Søns Bryllup, at der var En, som ikke var iført Bryllups-Klædningen) deels at eftertragte at ligne ham, fordi han er Forbilledet og Exemplet. Dette er et substantielt Udtryk i Retning af Inderliggjørelse. Ligesom det Udtryk, han bruger om sin Lære, at den er Spise, er det stærkeste Udtryk for Tilegnelsen, saaledes er det at iføre sig Χstum det stærkeste Udtryk for at Efterligningen skal være efter den størst mulige Maalestok; der siges [ikke] om Χstus: ham skal Du stræbe at efterligne (naar der tales saaledes, ligger deri indirecte, at de To dog væsentligen blive ulige) nei Du skal iføre Dig ham, iføre Dig ham – som naar En gaaer i laante Klæder, dette er satisfactio vicaria), iføre Dig ham – som naar En aldeles skuffende ligner en Anden, ikke blot stræber at efterligne ham, men gjengiver ham. Χstus giver Dig sin Klædning (satisfactio) og fordrer nu, at Du skal gjengive Ham.


#