Kierkegaard, Søren Journalen NB14 : 1849

X2A241Da ►Gud jo dog selv har skabt og opholder denne Verden, skal man vel vogte sig for den asketiske ⓘ FanatismeFanatisme] , først skrevet Fata, der udenvidere hader og tilintetgjør den.

Nei, mildest christeligt kunde jeg 106 fremstille Forholdet saaledes. Denne Verden er som Leeg og Legetøi for Barnet. Faderen kan finde endog Leegen skjøn og barnligt gaae ind i den; men dog fordrer han, at Barnet successive skal vænnes af derfra.

Saaledes med Opdragelsen til Guds Rige ell: i Χstd. Gud er ingen utaalmodig ell. grusom Mand, der vil ved at ►forraske Msket, netop skade ham. Nei, ►Gud er Taalmodighedens Gud.

Dog vil Gud, at Msk. skal forstaae, at han skal bryde med dette Jordiske een Gang for alle saa dybt, at for Alvor Aanden bliver til. Og saa vil han fremdeles, at man saa smaat skal vænne sig fra.

Men ingen ►kjødelig Fana107tisme, ak thi der er just en Fanatisme som er kjødelig.

Du skal troe om Gud, at han er faderlig nok til barnligt at ville glæde sig med Dig, hvor Du i Din msklige Forestilling er glad. Men Du skal huske paa, at der skal stræbes, at der skal stræbes, for at Sindet kan omdannes fra det Jordiske.

Saaledes forstaaer jeg det; men jeg forstaaer tillige, at det hele ►Χstheden og jeg behøver, dog er, at Den traadte frem, der ►ret tilgavns ved at være streng mod sig selv, vovede at være streng mod os, for at vi baade kunde tilskyndes til at stræbe, og til at paaskjønne ►Indulgentsen.

Men mild er Gud. Det har jeg altid forstaaet. Mit 108 eget Liv viser mig det; thi aldrig er det faldet mig ind, at tage i Betænkning, naar jeg engang imellem ønsker at fornøie mig, da ligefrem at bede Gud, at han nu ogsaa vil hjælpe mig til og skjænke mig, at jeg ret maa fornøie mig – hvilket vilde være Nonsens, dersom Gud var en fanatisk ►Popants. Dog det forstaaer sig, jeg har rigtignok ogsaa ►trods Nogen, ⓘ enen] , ændret fra den ⓘ overordentligoverordentlig] , < ov<o>rordentlig Forestilling om, hvilke Baand Gud i et386hvert Secund har paa mig. ⓘ DeDe] først skrevet et dobbeltkors Fleste vilde maaskee aldeles tabe Livslysten dersom de endog blot efter den Maalestok, som jeg gjør det, skulde forstaae, hvorledes Gud hver Secund kunde sætte En over i en strengere 109 Afdeling; og ⓘ migmig] , først skrevet jeg vilde det maaskee igjen gaae ligesom disse Fleste, naar jeg efter en endnu større Maalestok skulde forstaae det og efter en endnu større Maalestok bestandigt have det nærværende.