Kierkegaard, Søren Journalen NB14 : 1849

NB14:60

#

Naar Verden – der jo netop ingen væsentlig Forestilling har om Religieusitet – skal dømme: saa er eo ipso en sand religieus Handling Stolthed, Overmod o: D. En sand religieus Handling er nemlig incommensurabel for og uforklarlig af de endelige Formaal: ergo er den Galskab, ell. Stolthed – ja eller den er Religieusitet.

Hvor let faldt det ikke i sin Tid Samtiden at dømme, at det, at jeg udsatte mig for Pøbelagtigheden, at det var Stolthed, Overmod. Var der vel en Eneste, der tænkte paa, at jeg just i det ene Øieblik ene raadførte mig med et Opbyggelsesskrift. At min Handling derfor for Gud skulde have nogen Fuldkommenhed, er langt fra mig at paastaae.