Kierkegaard, Søren Journalen NB14 : 1849

X2A232Dette er dog det næsten ⓘ overmenneskeligtovermenneskeligt] , < overmmenneskeligt anstrængende, det i Sandhed at indlade sig med Gud, og at have med ham at gjøre. – Nu fornemmer man hele Saligheden 84 af hans Kjerlighed, Alt hvad man hidtil har syndet og feilet er glemt – og saa skal man da til at begynde, styrket ved dette Ubeskrivelige. Og see, blot den næste Time, saa er Ens Stræben dog saa mangelfuld; og Gud kan med fuldeste Ret atter [sige]: nu er Du jo igjen selv Skyld i, at Alt forspildes.379 – O, i een Forstand frygtelige ⓘ AnstrengelseAnstrengelse] , < Anstrængelse; men dog uendelig ulige større Taalmodighedens Opgave: at være Gud!