Kierkegaard, Søren Journalen NB14 : 1849

NB14:55

#

Det som👤Socratesegl. meente med at ville have »Digterne« udjagne af Staten, var, at Digterne, ved at fremstille i Phantasie-Mediet, istedetfor at fremskynde Mskene til den ethiske Realisation i Virkeligheden, snarere forkjælede dem og afvænte ell. afvendte dem derfra.

Samme Indvending kunde man for en stor Deel fristes til at gjøre mod »Præsterne« nutildags.

Ja allerede 👤Plato selv er jo dog en Misforstaaelse i Forhold til 👤Socrates. Kun 👤Socrates formaaede at holde sig paa den Spidse at udtrykke i eet væk det Existentielle, bestandigt det Nærværende, saa han ingen Lære havde, intet System o: D:, men exsecutivt havde det. 👤Plato gav sig god Tid – ved Hjælp af dette uhyre Sandsebedrag, blev der saa en Lære. Efterhaanden tabtes saa det Existentielle mere og mere af Sigte og saa blev Læren dogmatisk bredere og bredere.