Kierkegaard, Søren Journalen NB14 : 1849

NB14:32

#

Religieust at naae »Virkelighed« er: ikke dækket af en Læres Objektivitet om den Troende i Almdl. hvad han gjør, ikke dækket ved en Embedsstillings Objektivitet udenvidere at sætte sit personlige Guds-Forhold lige lukt ind i Virkeligheden, ikke at tale noget om hvorledes den Troende henfører Alt til Gud, men sige: jeg har i denne Sag beraadført mig med Gud og handler i Tillid til Gud; ikke at sige: den Troende troer det og det, men jeg troer det og det, og i Kraft af denne min Tro handler jeg i dette ganske concrete Tilfælde.

Saa er Virkeligheden naaet, saa kan Gud komme til, saa er Forhexelsen løst, saa er Sandsebedragene sprængte, Gud kan komme til at communicere med Virkeligheden.