Kierkegaard, Søren Journalen NB14 : 1849

X2A189At 👤Jesus Christus døde for mine Synder, udtrykker ►vistnok, hvor stor Naaden er, men tillige, ⓘ hvor storehvor store] , ændret fra hvor mine Synder ⓘ ere,ere,] , først skrevet ere. hvor uendelig langt jeg er fra Gud, at han kun paa det Vilkaar vil indlade sig med mig. Man kan derfor sige: dette er Majestæts-^aUdtrykket for Guds ⓘ Majestæt,Majestæt,] , først skrevet Majestæt. at for at jeg skal turde 39 henvende mig til ham, saa han vil indlade sig med mig, krævedes et saadant Offer, en saadan Mellembestemmelse. Forsoningen i denne dybeste Forstand kunde derfor »Mennesket« ikke opfinde; thi intet Msk kunde ved sig selv tænke saa ophøiet om Guds Ophøiethed. Kun Gud selv veed, hvor uendelig ophøiet han er. Og da er det det ►Mærkelige, at just som Gud vil udtrykke sin ►Nedladenhed, udtrykker han tillige indirecte sin uendelige Ophøiethed. Jeg er villig til at lade mig forlige med Mskene siger han (hvilken Nedladenhed!) paa det Vilkaar, at min Søn lader sig offre for Eder – hvilken uendelig Ophøiethedens Afstand, naar det er det eneste Vilkaar!