Kierkegaard, Søren Journalen NB14 : 1849

190X2A304Der er dog virkelig noget Lavt, noget Simpelt i det meeste af ►ⓘ 👤HolbergsHolbergs] , først skrevet Holbb Comik, og deraf forklares det vel, at den er saa populair; thi den hænger sammen med den ganske almindelige, msklige, drillende og grinende Malice.

At fremstille det ⓘ comisk, ellercomisk, eller] , < comisk (eller i Virkeligheden at lee af det, hvorunder et Msk. selv lider: nei, det kunde jeg ikke overtale mig til; ►naar saa er, lyster det mig slet ikke at lee, jeg vilde enten see at hjælpe den Mand tilrette, ell. jeg vil søge at undgaae ham. ►En gl. Mand, der, naar han nu engang har begaaet den Uforsigtighed at gifte sig med en ⓘ ung Koneung Kone] SKS, Konge, frygter for at være Hanerei, nu virkelig lider under denne Indbildning: nei, jeg opfatter det ikke comisk; enten vilde jeg, som sagt, see at417 gjøre ham begribeligt at det var ⓘ enen] tilføjet Vildfarelse eller jeg vilde lade ham gaae for hvad han nu en191gang var; men ikke den Art Comik, ei ⓘ hellerheller] SKS, her ►den Art Vittighed der er en Troels.

Jo mere jeg tænker over dette, desto mere seer jeg, hvor demoraliserende den Art Comik er; og desto mere kommer jeg til at tænke paa Dig, ►Du den Ædle, Du var dog den Eneste, der ædelt og dybt forstod, hvad Comik er, naar den skal sømme sig en ►høimodig Aand. Der fordres ubetinget, at den Paagjældende skal være sig selv lykkelig i sin latterlige Indbildning; saasnart han er sig selv ulykkelig i sin latterlige Indbildning, saa leer man ikke af ham. Dernæst er det ikke i Spidsen for grinende Skarer, ikke som den sandseligt Stærke, at man repræsenterer denne ædle Ironie, men som Du, ædle Eenfoldige!, langt, langt den Svageste i Øieblikket, medens ►Sophisterne baade havde Magten og Æren og Anseelse og vare sig 192 selv yderst lykkelige i den Indbildning, som en heel Samtid deelte med dem, saa de da vare langt fra at lide under den, den Indbildning, hvis Latterlighed kun Du saae Du ædle Vise!