Kierkegaard, Søren Journalen NB14 : 1849

X2A298 ^[a] ►Iforgaars spadserede jeg med 👤Nielsen. Det var sidste Gang i dette Aar. Samtalen ledtes ogsaa saaledes, at han selv vedgik, hvorledes det dog var noget Personligt, der havde bestemt hans hele ►Sving idetmindste for en Deel. »►Han følte sig tilsidesat ved Siden af 👤Martensen; 👤Martensen sad nu allerede i flere Aar paa den Plads i Videnskabernes Selskab, som tilkom ham« o: D: Nu det ⓘ erer] , ændret fra at da godt, at han selv siger det. 183 Mit Haab er, baade, at Virkeligheden vil behørig bearbeide ham, og at han ved Forholdet til mig vil faae et Indtryk af en ganske anden Betragtning af Livet: og saa kunde der vel komme noget Godt ud. At der allerede er foregaaet nogen Forvandling med ham, tyder jo just det paa, at han nu selv tilstaaer det.