Kierkegaard, Søren Journalen NB14 : 1849

X2A290 ^[a] I Anledning af ►👤Stilling.

ⓘ ... »Saaledes... »Saaledes] , < »Saaledes gjør jeg mig en Glæde af at betragte Dem, ikke som en Tilhænger af mig men som en erklæret Tilhænger af ►en Forklaret, ►Deres Hustrue. Og saaledes forstaaet – lad mig sige Dem det – er De en Mulighed; det veed jeg at vurdere, ingen Kjender af Ædelstene har et skarpere Blik for Straalebrydningerne 174 end jeg for den existentielle Muligheds ædle Kostbarhed. Ved i from Indvielse ganske at tilhøre en Afdød er man temmelig sikkret mod at spilde ⓘ sin Tidsin Tid] , først skrevet sit Liv paa Ubetydeligheder eller at narre Livet hen i »alvorlig« Forfængelighed. Ens Kraft – og man vil faae Kræfter, flere og flere Kræfter, ædlere og ædlere Kræfter – Ens Kraft vil i »Hjertets Oprigtighed« rette sig mod Eet. Ens Liv vil blive betydningsfuldt for En selv, vil faae dybere og dybere Betydning for Andre. Og naar saa dette Liv er fuldendt, der inderligt tilfredsstillede En – thi det var jo dog et Samliv med den Afdøde – saa hedder det i Afskedens Øieblik fra dette Liv »jeg ønsker ikke at erindres; dette Livs Betydning er et Minde om den Afdøde, hvem Eftertiden taknemlig skal mindes for hvad jeg har udrettet.« Saaledes hedder det i Afskedens Øieblik fra dette Liv; og der er neppe Tid til at faae det sagt, thi Afskedens Øieblik er jo ogsaa Mødets Øieblik 175 med Den, fra hvem man væsentligen aldrig var skilt, eller aldrig var væsentligen skilt.«

►Saaledes havde jeg et Øieblik tænkt paa at skrive ham til ^b. Hans Liv er lagt ham saaledes an, at han kan blive en religieus Existents af ualmindeligere Art. Men Alt beroer paa, hvor dybt han er saaret ved Tabet af hans Kone, og hvor dybt han ethisk overtager Saaret. Er dette ikke i sin Orden, saa vilde en saadan Replik blot blive et Incitament, der frister Phantasien; og er Det ⓘ TilfældetTilfældet] , først skrevet ikk, behøves intet Incitament. Men han interesserer mig, fordi jeg veed at vurdere hans Existents-Forhold.