Kierkegaard, Søren Journalen NB14 : 1849

NB14:102

#

Om 👤Peter.

[a] Om 👤Peter.


👤Peter kom herned i December Maaned. Han fortalte mig, at han havde holdt et Foredrag paa sidste Convent, hvor han havde talt om 👤Martensen og mig, og forundrede sig over, at jeg ikke havde hørt det. Han fortalte saa videre, at han i samme Foredrag egl. havde rettet sig mod 👤R. Nielsen og en vis 👤H: H:. Derpaa sagde jeg til ham: 👤H: H: er mig selv. Han blev lidt slaaet derved; thi formodentlig har han vel ikke videre læst den lille Bog, fuldt og fast overbeviist om, at den ikke var af mig. Saa blev der talt lidt om den. Da sagde 👤Peter: ja, nu er det ikke værd at vi tale mere om den; thi Foredraget skal jeg nu først skrive. Saa skrev han Foredraget. Nu har han fattet sig meget kort om 👤H: H:, og tillige bemærket: at den rigtignok har en paafaldende Lighed med 👤S. K. Gud veed, hvad han egl. har sagt paa Conventet.

Det er dog en egen Ting, især naar man vil være den Samvittighedsfulde o: s: v:.

Paa en Maade, som idetmindste støder mig, har han ogsaa faaet i den senere Tid det Bibel-Ord op: Alt er Eders, det er da ogsaa benyttet i Foredraget. I en tidligere Samtale foreholdt jeg ham engang, at der dog var en vis Redelighed, som bød En, at angive, hvorfra man havde visse Tanker og Udviklinger, dertil svarede han: det behøves slet ikke, for den sande Troende gjælder: Alt er Eders.