Kierkegaard, Søren Uddrag fra Journalen NB14

Men som man i Alt har forkluddret Χstd. ved 99 at kluddre den ind i msklig Medlidenhed, saa ogsaa i Henseende til »Naaden«. Det er dette rigtige ►Sludder-Mads-Begreb om »Naade«, at vor Herre nu skulde være blevet et gammelt ⓘ SkrogSkrog] , < Skrog, der ikke tager det saa nøie. Nei, var vor Herre nogensinde at ligne ved en gammel Mand: snarest var han det i Jødedommen; thi selv forstod han meget godt Umuligheden af at faae Loven opfyldt. Men i Χstd. blev han som den unge Læremester, der tager det meget nøie: nu vil jeg sandeligen have at det skal være Alvor, nu da jeg har givet ►Naadens Forskud. I Jødedommen sad Gud ligesom oppe i Himlene 100 ⓘ saaesaae] , foran er slettet og, at Loven ikke blev opfyldt, skjendte og straffede, men lod dog saadan Sagen gaae hen. Da ⓘ komkom] , først skrevet blev Χstd, og Gud blev ligesom ung; han ⓘ steegsteeg] , først skrevet gik ind mid ned paa Jorden, blev selv Msk, gik ind midt imellem Mskene og sagde: Loven vil jeg have opfyldt – her er Naaden, men nu skal det ogsaa være Alvor. Dersom jeg turde ⓘ taletale] , først skrevet si saaledes, kunde jeg fristes til at sige: det er som naar der i en Skole kommer en ny Lærer, en ny Lærer, der i een Henseende er uendelig mildere og dog i en anden Henseende ubøieligere med 101 Hensyn til at drive Opgaven igjennem. Den gamle Lærer skjendte og straffede, var maaskee ogsaa for384 streng; men hvordan det nu var ell. det ikke var, Opgaven løstes ikke. Da kom den nye Lærer. Hurtigt gjør han en uendelig Mildhedens Indrømmelse, saa hele Skolen bliver som gjenfødt og forynget – og saa, saa siger han, see nu skal vi til at begynde, og Fordringen, Opgaven – ja den er den gamle.