Kierkegaard, Søren Journalen NB14

I Almindelighed tale »Præsterne« sjeldent om » Martyrerne«; men skulde de tale, maatte de, consequent med deres øvrige Præk, engang imellem til Advarsel fremstille Exempler paa Saadanne, som »ved at læse i den farlige Bog, det N: T: endte med at gjøre sig selv ulykkelige« ɔ: de bleve Martyrer. Og menneskelig talt maa man jo ogsaa sige, at Ingen gjør sig selv saa ulykkelig som en Martyr for Sandheden.