Journalen NB14 - Det Kgl. Biblioteks tekstportal

117 X2A251 Opgjørelse med Hensyn til ►mit Skridt mod 📖 Corsaren.

1) Det gjaldt om at splitte ►👤P. L. Møller og ►👤Goldschmidt ad; og at faae 👤G. bort fra 📖 Corsaren – det er dog lykkedes.

2) Det lindrede dog for Mange af de Angrebne den forandrede Stilling det Hele ⓘ fikfik] , < fik, derved, at jeg sprang ⓘ deri,deri,] , ændret fra deri.^[a]

✂ [a] ⓘ og just fra den Høide, at være udødeliggjort og lovpriset.

3) Der er i Henseende til Fremstillingen af det Religieuse, som skal frem, lagt til Rette ved at vække Opmærksomheden, og skal man have ►den menige Mand med sig, er det altid ⓘ detdet] tilføjet sikkreste, først at ⓘ lade ham komme til at gjøre Uret, saa han bag efter selv kan see, at han har gjort Uret, thi den menige Mand er altid godmodig, og vindes sikkrest, 118 naar han er fortrydende; man skal ikke stride med ham om Magten, men give ham Magten og saa faae ham til at misbruge den; det tilfredsstiller ham, at han dog fik Magten, og desto ⓘ villigere er han til at fortryde Misbruget.

B. Følgerne for mig.

1) Den Tilfredsstillelse, at jeg blev mig selv og min Idee tro i ikke at gyse tilbage for nogen Consequents, men ^[b]vove til det Yderste. Denne Tilfredsstillelse svarer igjen til min historiske Betydning; ⓘ ogog] tilføjet ⓘ det samme Skridt har forlænget mit Navns Fremtid meget betydeligt.

✂ [b] X2A252►Jeg havde jo slaaet an i ⓘ Ironie:Ironie:] , < Ironie, hvilken Satire da over mig, hvilken tilintetgjørende Dom, hvis jeg ikke af yderste Evne havde forhindret den Opfattelse: ►📖 Corsaren er ogsaa saadan Ironie, de Tvende anerkjende hinanden, ►📖 Corsaren udødeliggjør ham som Mesteren. Og, christeligt, hvilken Dom over mig, at jeg havde været samtidig med en saadan Demoralisation, og altsaa enten været dum nok til ikke at see den, ell. feig nok til ikke at handle.

2) Da jeg opgav det at være æsthetisk Forf, og altsaa mistede dette Understøttende i Forhold til at sikkre indirecte Meddelelse: saa blev den dog nu igjen sikkret390 paa en anden Maade ved nemlig at danne mig denne Modstand.

1193) Havde jeg ikke gjort det Skridt var reent Dobbelt-Faren i Forhold til det Χstlige undgaaet mig, saa jeg bestandigt kun var kommet til at opfatte det Χstlige med Hensyn til Inderlighedens Vanskelighed.

ⓘ 44] , < 3) Det er blevet min egen Opdragelse og Udvikling.

5) Jeg har som Forfatter faaet ligefrem en ny ⓘ StrængStræng] , < Streng til paa mit Instrument, er blevet sat istand til at tage Toner, som jeg ellers aldrig havde drømt om.

6) Jeg har i strengere Forstand naaet »Virkelighed.«

Kierkegaard, Søren Journalen NB14