Indhold
- NB14:1 NB 14. etiket på bindets forsi...
- NB14:2 Ompå forpermens inderside Udgi...
- NB14:3 Texter til Fredags-Taler finde...
- NB14:4 Et Ord af Thomas a Kempis som ...
- NB14:5 Et Indfald. Digterisk Forsøg f...
- NB14:6 Hvis en Araber i Ørkenen pluds...
- NB14:7 Hvad der staaer i Galaterne 2:...
- NB14:8 a cfrconferjævnførp.paginaside...
- NB14:9 Det er en smuk Distinction af ...
- NB14:10 Hele Forfatterskabets Betydnin...
- NB14:11 Her seer man ganske simpelt, h...
- NB14:12 Den nye Pseudonym Anti-Climacu...
- NB14:13 Hvor det Ord dog er betegnende...
- NB14:14 At en Enkelt har haft Ret mod ...
- NB14:15 Slut Dig til det Bestaaende, v...
- NB14:16 Deri laae Middelalderens Vildf...
- NB14:17 Om Anfægtelse Just fordi det Χ...
- NB14:18 I Grunden vil MskeneMenneskene...
- NB14:19 Den nye Pseudonym (Anti-Cl.) A...
- NB14:20 Samtiden var streng mod mig. J...
- NB14:21 Vi alle tænke os i Grunden Gud...
- NB14:22 Man har gjort Χstd.Christendom...
- NB14:23 I Forhold til Idealitetens For...
- NB14:24 At Jesus Christus døde for min...
- NB14:25 I Almindelighed tale »Præstern...
- NB14:26 Saa meget er vist, den Præstet...
- NB14:27 a cfr. confer jævnfør p.pagina...
- NB14:28 Om mig selv Den Tanke med eet ...
- NB14:29 Jeg har i en anden Journal gjo...
- NB14:30 Det Religieuse bør ordentligvi...
- NB14:31 Categorien for min Virksomhed ...
- NB14:32 Religieust at naae »Virkelighe...
- NB14:33 Naaden. Sagen er Naaden er ikk...
- NB14:34 Ogsaa dettedet hørte da med ti...
- NB14:35 Dersom jeg, istedetfor i Chara...
- NB14:36 Forholdet: Mulighed – Virkelig...
- NB14:37 Som det i Forholdet til Forsyn...
- NB14:38 Om »Sygdommen til Døden« Maask...
- NB14:39 Mulighed MulighedV og Virkelig...
- NB14:40 De 10 Spedalske. Dette Evangel...
- NB14:41 Luthers Lære om Troen svarer e...
- NB14:42 ΧstiChristi Forhold til den Tr...
- NB14:43 Til den Passus (i Talen »Ypper...
- NB14:44 11. Journalen NB14, s. 65, beg...
- NB14:45 At forkynde Loven er forfærdel...
- NB14:46 Det er en god Distinction af L...
- NB14:47 Det er dog saare anstrengende,...
- NB14:48 Et smukt Vers, som jeg læser i...
- NB14:49 »Naaden« tages i AlmdlighedAlm...
- NB14:50 At Naaden er gratis finder gan...
- NB14:51 Rigtigt siger Hamann: som »Lov...
- NB14:52 »Naar Gud er med os, hvo kan d...
- NB14:53 I den pragtfulde Slotskirke tr...
- NB14:54 Dersom pludselig den religieus...
- NB14:55 Det somDersomSocratesegl.egent...
- NB14:56 Det Prædikeforedraget især man...
- NB14:57 Hvad jeg altid har sagt, og An...
- NB14:58 Dette er dog det næsten overme...
- NB14:59 Ogsaa paa den Maade er den san...
- NB14:60 Naar Verden – der jo netop ing...
- NB14:61 Det er nu godt nok, at det er ...
- NB14:62 Ogsaa saaledes faaer den sande...
- NB14:63 Protest mod Biskop MynsterMyns...
- NB14:64 Præsterne ere ikke mere Sjeles...
- NB14:65 »Naaden« og »Loven« Man har sk...
- NB14:66 Det hele Begreb om en »christe...
- NB14:67 Da Gud jo dog selv har skabt o...
- NB14:68 Det Udtryk »Forfatternes Forfa...
- NB14:69 At det med et blankt og bartli...
- NB14:70 Luthers Lære er dog ikke blot ...
- NB14:71 Curieust, at Luther saa idelig...
- NB14:72 »Lad Dig nøies med min NaadeS,...
- NB14:73 »Hvad I ikke have gjort mod de...
- NB14:74 Talleyrand kunde (da Mirabeau ...
- NB14:75 Mens Luften er endnu saa fuld ...
- NB14:76 Den Sætning, at Frygt for stør...
- NB14:77 Opgjørelse med Hensyn til mit ...
- NB14:78 Al den Tale om at ønske, at ha...
- NB14:79 Saaledes vender dog Alt sig om...
- NB14:80 Epistelen paa første Søndag i ...
- NB14:81 Om Peter. Nu skal da Peter til...
- NB14:82 Christi Indtog i Jerusalem chr...
- NB14:83 Man maa dog have levet paa en ...
- NB14:84 »En polemisk Komedie«, som nu ...
- NB14:85 Ogsaa det er da Følgen af at l...
- NB14:86 Et Exempel paa hvorledes man i...
- NB14:87 Det er ogsaa et af de Ord, hvo...
- NB14:88 Luther er dog egentlig ikke kl...
- NB14:89 Verdens Formationerne. Mere og...
- NB14:90 R. Nielsen. Mit Forhold til ha...
- NB14:91 Det er ypperligt med Folk her ...
- NB14:92 Som Mennesker, der ikke have m...
- NB14:93 3die Søndag i Advent (Mth: XI,...
- NB14:94 Ogsaa et Msk.Menneske kan ople...
- NB14:95 Peters Yttring i Conventet. De...
- NB14:96 4de Søndag i Advent. Man har i...
- NB14:97 Om Peter. I saa lang Tid exist...
- NB14:98 Nu har man da faaet skrækkelig...
- NB14:99 Det er hvad jeg stedse har sag...
- NB14:100 Dersom jeg blot nu havde legem...
- NB14:101 I Anledning af H: H:. Hvorlede...
- NB14:102 Om Peter. Peter kom herned i D...
- NB14:103 Paa min Forfatter-Virksomhed··...
- NB14:104 Thomas a Kempis (4de Bog cap. ...
- NB14:105 1ste Juledag. Idag er Eder en ...
- NB14:106 Et Forslag til at gjøre Ende p...
- NB14:107 Om H: H: Peter finder det inco...
- NB14:108 Peters Yttring paa Conventet. ...
- NB14:109 Mens Luften er endnu saa fuld ...
- NB14:110 I »Kirken«»Kirken« er dog egl....
- NB14:111 I ΧstenChristen-Forfølgelsens ...
- NB14:112 I Anledning af Stilling. ... »...
- NB14:113 .... Eller naar Hans Eminentse...
- NB14:114 Det er ogsaa en Form under hvi...
- NB14:115 Da jeg stod ene, og anvendte m...
- NB14:116 Det er ganske vist, at jo mere...
- NB14:117 Nu er det saa nemt at snakke m...
- NB14:118 Det er dog skjønt og det Evige...
- NB14:119 Ogsaa saaledes vil det vise si...
- NB14:120 Iforgaars spadserede jeg med N...
- NB14:121 I al den almdl.almindelige Tal...
- NB14:122 Det Prædikat jeg kunde have Ly...
- NB14:123 Dialektik Fromt harvil man en ...
- NB14:124 Berlingske Tidende udbasunerØr...
- NB14:125 Epigram. »Videnskaben« forsvar...
- NB14:126 Der er dog virkelig noget Lavt...
- NB14:127 Ogsaa af den Grund kan det vær...
- NB14:128 Det er Skade, at Dr.DoctorKier...
- NB14:129 Som en Bassist stundom kan tag...
- NB14:130 De Andre, der, saaledes som je...
- NB14:131 Og denne usalige Graadighed ef...
- NB14:132 Christendommens Forkyndelse. D...
- NB14:133 Hvilken Smertens Selvmodsigels...
- NB14:134 Luther. Der seer man Følgen af...
- NB14:135 Det er dog Charakteristisk: Re...
- NB14:136 Som man nu med Afsky og Gysen ...
- NB14:137 For at holde en saadan Aands-A...
- NB14:138 Det forfængelige lille danske ...
- NB14:139 Christus som Forbilledet udtry...
- NB14:140 Stigende Former af Religieusit...
- NB14:141 Naar ΧstusChristus sammenligne...
- NB14:142 Søndagen mellem Juul og Nytaar...
- NB14:143 Det er en skjøn Paralel af Lav...
- NB14:144 Det er da en af disse taabelig...
- NB14:145 Stemning. (Digterisk). O, een ...
- NB14:146 Man misforstaaer Differentsen ...
- NB14:147 13. Journalen NB14, s. 219, NB...
- NB14:148 Christendommens Askese. Saa me...
- NB14:149 14. Journalen NB14, s. 230. De...
- NB14:150 Det, der forvirrer hele Læren ...
Alle forekomster
X2A240Det hele Begreb om ►en »christelig« Stat er egentligen en Selvmodsigelse, et Spilfægterie.a Jeg har vel Lov: til at lade mig lønne for at være Lærer i Χstd (►en Arbeider er sin Løn værd), men saa skal det være nogle virkelige Χstne, saaledes, at jeg ved at tage 103 Løn tillige indestaaer for, at de ere Χstne, at jeg ►qua Χsten og Lærer tør modtage denne Løn. Men jeg skal ikke ►oppebære min Løn per et Tredie, der i Nødsfald bruger verdslig Magt for at skaffe mig mit Tilgodehavende, et Tredie, der i dybere Forstand ►giver det at være Χsten en god Dag, og blot ⓘ opretholderopretholder] , først skrevet holder et Skin, at alle ere ⓘ Χstne,ΧstneChristne,] , først skrevet ΧstneChristne. saa ►Præsten, beskikket af Stats-Kirken, ankommer til en Menighed med Anviisning paa Gage, og nu er det ligegyldigt, om der maaskee i hele Menigheden ikke er en eneste ⓘ ΧstenΧstenChristen] , først skrevet S, om Ingen gaaer i Kirke o: s: v: – Præst[en] prædiker sin Tour og Staten sørger for at han faaer sine Indtægter.
✂ a Forsaavidt er det igjen en Misforstaaelse at den beskikker og lønner ►»Lærere« i Χstd.
Stat forholder sig til Categorien: Slægt; Χstd. til Kategorien: den Enkelte, alene derpaa kan man see, 104 at de ere ueensartede.
I Forhold til alt Verdsligt, ►item Kunst, Videnskab o: s: v:, der har jeg rigtigt med Staten at gjøre.
Man seer nu, hvor misforstaaet ►den Bestræbelse er af Geistligheden endog ligefrem at ville lønnes af Staten. Naar man ikke kan bibringe Mskene saa megen Forestilling om Χstds Vigtighed, at de villigen betale, saa skulde man hell. ikke tage deres Penge. Χstd. er for ►høibaaren til at protegeres af Staten. Om Individerne i en Stat sank saa dybt, at de ingen Sands havde for Kunst og Videnskab, og Staten saa sagde: ja, det kan ikke hjælpe I skal betale dertil alligevel –385 vel, det er i sin Orden, og ►priseligt. Men 105 Χstd. er uendelig ophøiet over Staten; forsmaaer Msk. Χstd. saa skal Straffen være, at de ikke faae Χstd. at høre.
Man forsøge engang at gjøre Alvor deraf, jeg troer det vilde lykkes. Naar det ⓘ virkeligvirkelig] , først skrevet b blev til Alvor, at Χstds Forkyndelse forstummede, saa kom dens Tid nok igjen, istedetfor der nu opretholdes et Skin ved den ynkelige Paaprakken af Χstd.