Til KB.DK
Forside / Tekster / Resultatliste / Journalen NB14

Kierkegaard, Søren Journalen NB14

Søren Kierkegaards Skrifter

Det hele Begreb om ►en »christelig« Stat er egentligen en Selvmodsigelse, et Spilfægterie.a Jeg har vel Lov: til at lade mig lønne for at være Lærer i Χstd (►en Arbeider er sin Løn værd), men saa skal det være nogle virkelige Χstne, saaledes, at jeg ved at tage Løn tillige indestaaer for, at de ere Χstne, at jeg ►qua Χsten og Lærer tør modtage denne Løn. Men jeg skal ikke ►oppebære min Løn per et Tredie, der i Nødsfald bruger verdslig Magt for at skaffe mig mit Tilgodehavende, et Tredie, der i dybere Forstand ►giver det at være Χsten en god Dag, og blot ⓘ opretholder et Skin, at alle ere ⓘ Χstne, saa ►Præsten, beskikket af Stats-Kirken, ankommer til en Menighed med Anviisning paa Gage, og nu er det ligegyldigt, om der maaskee i hele Menigheden ikke er en eneste ⓘ Χsten, om Ingen gaaer i Kirke o: s: v: – Præst[en] prædiker sin Tour og Staten sørger for at han faaer sine Indtægter.

✂ a Forsaavidt er det igjen en Misforstaaelse at den beskikker og lønner ►»Lærere« i Χstd.

Stat forholder sig til Categorien: Slægt; Χstd. til Kategorien: den Enkelte, alene derpaa kan man see, at de ere ueensartede.

I Forhold til alt Verdsligt, ►item Kunst, Videnskab o: s: v:, der har jeg rigtigt med Staten at gjøre.

Man seer nu, hvor misforstaaet ►den Bestræbelse er af Geistligheden endog ligefrem at ville lønnes af Staten. Naar man ikke kan bibringe Mskene saa megen Forestilling om Χstds Vigtighed, at de villigen betale, saa skulde man hell. ikke tage deres Penge. Χstd. er for ►høibaaren til at protegeres af Staten. Om Individerne i en Stat sank saa dybt, at de ingen Sands havde for Kunst og Videnskab, og Staten saa sagde: ja, det kan ikke hjælpe I skal betale dertil alligevel – vel, det er i sin Orden, og ►priseligt. Men Χstd. er uendelig ophøiet over Staten; forsmaaer Msk. Χstd. saa skal Straffen være, at de ikke faae Χstd. at høre.

Man forsøge engang at gjøre Alvor deraf, jeg troer det vilde lykkes. Naar det ⓘ virkelig blev til Alvor, at Χstds Forkyndelse forstummede, saa kom dens Tid nok igjen, istedetfor der nu opretholdes et Skin ved den ynkelige Paaprakken af Χstd.