Journalen NB14 - Det Kgl. Biblioteks tekstportal

X2A220Det er dog saare anstrengende, at staae paa denne ⓘ ►discrimen:discrimen:] , < discrimen, at forstaae og fornemme at noget Overordentligt er ^[a]En forundt, og saa forstaae, at i det Øieblik det skal sættes ind i Virkeligheden er det en Linie som et Haarsbred, der afgjør om det skal faae det ligefremme Udtryk for det Overordl., at blive det Beundrede, eller det omvendte Udtryk at blive forstødt af Tiden.

✂ [a] X2A221Noget Andet er det jo, naar den Umiddelbare, der fornemmer i sig noget Overordentligt, dristigt vover, fuldt forvisset om, at kun eet Udfald er muligt: at seire. Og see, det Modsatte skeer, det vil sige, han kommer vel til at seire, men aandeligt, hvilket er at ►ligge under. Dette er noget ganske Andet; thi han var ikke dialektisk, forstod ikke forud, at det Overordentlige er dialektisk, ►at det er en lille Streg om at gjøre, om det Overordentlige maaskee er saa overordentligt, at dets adæquate Udtryk er at ligge under, at ansees som Galskab o: s: v:.

Jo høiere man er oppe desto nærmere vise disse Modsætninger [sig], som slet ikke vise sig i Forhold til saadanne almdl. Foretagender, der ligge indenfor Sandsynlighed.

Og nu at holde ud med 73 samme ⓘ Ligelighed at arbeide for det Samme, medens man vexelviis seer det modsatte Udfalds Mulighed. Dog heri ligger just Øvelsen, hvorved Sindet vendes bort fra Udfaldet og bliver vendt mod Gud i Lydighed mod ham.

Kierkegaard, Søren Journalen NB14