Kierkegaard, Søren Uddrag fra Journalen NB14

378Ligesom man nu undgaaer den anden det Christeliges Vanskelighed: Samtidigheden og forvandler det til noget Forbigangent, saaledes undgaaer man den Vanskelighed med den Enkelte, ved bestandigt at ►underskyde et Objektivt. Naar jeg skal sige: ►Som en Brudgom elsker 81 Χstus mig, mig 👤S. A. Kierkegaard, eller mig, ►👤H. Martensen, eller mig, ►👤J. P. Mynster – ja saa kniber det. Hvad gjør man saa? Saa underskyder man: Kirken; som en Brudgom elsker Χstus Kirken, der er Bruden. See, nu gaaer det ganske behageligt. Et saadant uhyre Noget som Kirken, Kirken, der nu har bestaaet i 1800 Aar, ►bestaaet, som det hedder, af Milioner og Milioner – et saadant uhyre Noget, det synes at være commensurabelt, i almdl. msklig Forstand ►commensurabelt for Χstus – og saa er jo Forargelsen ►gaaet ud.