Kierkegaard, Søren Journalen NB14

X2A261 ^[a] Et Exempel paa hvorledes man ikke skal prædike, ja hvorledes man saa langt hellere maa tie, og blot oplæse Skriftens Ord.

►Over den selvvalgte Text: lad de Døde begrave deres Døde, prædiker 👤Martensen. Og hvad gjør han saa? Vupti gaaer han ud i en Betragtning af, at der har været hele Tider og Slægter, om hvilke det gjaldt, at de blot begravede deres Døde, aandelig forstaaet.

►Jo, jeg takker. Hele Slægter, Tider, Millioner, Millioner – ypperlige Adspredelse! Hvor bliver saa jeg, den Enkelte, med min Smule Handlen; ►det bliver omtrent lige 132 fidt, hvad jeg gjør eller ikke.