↩ Journalen præges i lighed med dens forgængere af en række fortløbende personopgør. SKs tiltagende kritik af biskop 👤Mynster er til stede allerede i overskriften til NB14:63 (»Protest mod Biskop Mynster«), og i NB14:113 satiriseres der skarpt over »Hans Eminentse« og modsætningen mellem en funklende ordensstjerne og de sande »Forhaanelsens Mærker«. På samme måde tages der fat på 👤H.L. Martensen, »en stadselig Hofprædikant« (NB14:53), der som forfatter i modsætning til SK ikke er i stand til at gøre andre forfattere produktive (NB14:68), og hvis måde at prædike på drages frem til skræk og advarsel (NB14:86). Også afregningen med 👤M.A. Goldschmidt føres videre i denne journal, hvor han tildeles øgenavnet »den dydzirede« (NB14:122 og 125).