↩
SK vender flere steder tilbage til »Peters Yttring paa Conventet« og synes især fortørnet over broderens udlægning af ham som ekstatiker og 👤Martensen som den besindige (NB14:95, 97, 102, 107, 108 og 117).*SKs reaktion på det trykte foredrag ser man endvidere af et udateret brev til broderen, der må formodes at være fra dec. 1849, jf. B&A bd. 1, nr. 240. Brevet slutter således: »Endeligen synes det mig, at Du baade for Din egen og for min Sags Skyld burde modificere Dine Yttringer om mig. Skal det, Du har sagt, nogenlunde passe, maa det være sagt om et Par af mine Pseudonymer. Paa mig som Forfatter af opbyggelige Taler (min egentlige navngivne Produktivitet, der da allerede er volumineus nok) passer det dog ikke just. Paa Prent har jeg selv bedet denne Distinction iagttaget. Den er mig af Vigtighed, og sidst havde jeg ønsket, at just Du skulde paa nogen Maade bidrage til at accreditere en Skjødesløshed, som jeg ofte nok maa lide under.« I EP VI, s. 616-617, omtales dette brev som et udkast; det fremgår også af andre omstændigheder, at det ikke blev afsendt: dels er der ingen slutformular, dels optræder det ikke i brevoversigten for 1849 i 👤P.C. Kierkegaards dagbog, NKS 2656, 4o, I, s. 153.