Uddrag fra Journalen NB14

Pralere paa Conventer og Rigsdage : sigter formentlig til de grundtvigianske præster og teologer, der på diverse konventer og i den grundlovgivende rigsdag hyldede 📌Danmarks navnkundighed. – Conventer: dvs. de konventer, som præster og teologer samlede sig i for at drøfte samtidens teologiske og liturgiske spørgsmål, fx Det sydvestsjællandske Broderkonvent (stiftet 1837), Københavns gejstlige Konvent (stiftet 1843) og 📌Roskilde Konvent (stiftet 1842). – Rigsdage: dvs. den grundlovgivende rigsforsamling, der trådte sammen 23. okt. 1848 og løbende holdt møder indtil 5. juni 1849, da kongen underskrev Danmarks Riges Grundlov. De første valg til den ordinære rigsdag var netop overstået (til folketinget 4. dec., til landstinget 29. dec.), men rigsdagen trådte først sammen 30. jan. 1850.

I trykt udgave: Bind 22 side 423 linje 10