Uddrag fra Journalen NB14

Socrates : 👤Sokrates (o. 470-399 f.Kr.) er ved siden af 👤Platon ( 377,9) og 👤Aristoteles ( 435m,19) den berømteste gr. filosof. Han udviklede sin filosofi i dialog med sine samtidige (specielt sofisterne) og har intet skriftligt efterladt sig, men hans karakter, samtalekunst og metode findes skildret af tre samtidige forfattere, nemlig 👤Aristofanes i komedien Skyerne, 👤Xenofon i de fire 'sokratiske' skrifter, herunder mindeskriftet om Sokrates Memorabilia, og Platon i dialogerne. SK havde udførligt behandlet Sokrates' særlige form for ironi i første del af magisterafhandlingen Om Begrebet Ironi fra 1841 (se SKS 1, 69-278), ligesom han i øvrigt knytter an til Sokrates i de fleste af sine værker.

I trykt udgave: Bind 22 side 361 linje 31