↩ Som vanligt berører en del optegnelser kristenhedens fremmeste skikkelser, særlig biskop 👤Mynster, som SK nærmer sig med lige dele afsky og respekt. I NB11:87 kommenteres Mynsters prædiken første pinsedag til aftensang, og hvordan han »har holdt sammen med Verdsligheden«. Det får SK til at sammenligne Mynster og hans prædiken med 👤J.L. Heibergs strid med publikum.* SK kalder Mynster for »forkjelet, og væsentlig forkjelet ved at være Taler«. Han fører sammenligningen videre til 👤Platons fordømmelse af digterne og til at understrege lighederne mellem græsk filosofi og fremstillingen af det christelige: